Jeg konverterer til helt almindelig lytter. Sætter mig i bilen og trykker på "2", fordi jeg ved, at der er en ny radiostation. Har måske også hørt, at den laves i et samarbejde mellem Berlingske og et reklamebureau.

Klokken er 06.00 – og mit ærinde er, at jeg skal ind og bytte nogle fliser, før jeg skal på arbejde i København. Og nu vil jeg høre radio. Det gør jeg altid i bilen. Det gør rigtig mange danskere under transport; det er her i denne tidlige morgenflade, den nye radiostation skal vise, at den bliver den alternative og konkurrencedygtige snakkeradio med nyheder, der kan opfylde Folketingets vision om bedre public service-radio til danskerne.

"R24SYV" står der i mit display i bilradioen, hvor der før stod "P2". Det virker sgu! Der er hul igennem! Og samtidig med at jeg sætter i 1. gear, fyldes kabinen med værternes stemmer. I løbet af få sekunder vil jeg have fældet den første dom: Gider jeg blive her? Eller zapper jeg videre til P1, som jeg oftest hører om morgenen i bilen, eller P3, som jeg kun hører, hvis jeg skal have nyheder fra sportens verden klokken cirka halv.

De to værter fylder kabinen med vellyd og wellness. De virker sikre – uden at være P3-overgearede. Nærværende – uden at være P4-intime. Fokuserede – uden at være P1-tunge. Umiddelbart taler de om noget, der er aktuelt – græsk statsbankerot, oversvømmelse i Thailand og regeringens fremrykning af offentlige investeringer. Det vil jeg gerne vide mere om. Førstehåndsindtrykket er i skabet.
Jeg sætter i 2. og 3. gear og lader kanalknappen i fred.

Som radiobruger har det altid irriteret mig, at P1 ikke var med på nyhedsbeatet. Der er masser af god studieatmosfære i spillet mellem de kompetente P1-morgenværter, men ofte er fladen for repeterende og båndet – planlagt i går. P3 har svært ved at tage selv det mest alvorlige alvorligt, fordi det kræver, at værterne glemmer sig selv, hvad de har svært ved. Det er for selviscenesættende til mine 48 år. P4 er for "Go Happy!" om morgenen og kan med sine regionale ambitioner og trafikjournalistik ikke etablere den nationale nyhedsflade, jeg forventer at starte dagen med. Så "R24SYV" falder tørt og umiddelbart rigtigt.

Selv da fliserne er byttet, og jeg kører videre mod Israels Plads i København, bliver jeg på kanalen – dog med en enkelt afstikker til P1 – hvor der tales om kalkmalerier! Tilbage igen til "R24SYV".

Og nu konverterer jeg fra almindelig morgenlytter, der gerne vil have et nyhedstapet med kompetente værter og væsentlige historier fortalt med nærvær – den test bestod kanalen – og bliver faglig kritiker.

Jeg hører, at Per Stig Møller, der som kulturminister i sin tid fødte tanken om radioen, er godt tilfreds. Han har godt nok ikke hørt en lyd af hverken nat- eller morgenflade, fordi han skulle forberede sig på at komme i studiet – og spise morgenmad. Men programflade og ikke mindst værterne "overgår" hans største forventninger, forstår jeg. Det virker ikke seriøst – ros fra en politiker, der ikke har hørt kanalen endnu. Men okay, man har lov at hylde sig selv. Den første dag.

Da vi nærmer os 09.00, hvor nyhedsfladen ebber ud, genlytter jeg mine memoer på telefonen, hvor jeg har afsagt domme for og imod bilradioens "R24SYV". Der er megen ros. Men også negativ kritik.

Jeg er blevet irriteret over, at Berlingske Business som kilde synes overrepræsenteret i den del af nyhedsfladen, der handler om finansstof og økonomi. Hørte jeg dem nævnt fire-fem gange, ofte med Berlingske-journalister som eksperter? Det er ikke public service; det ligner skjult holdningsbåret reklame for ejerkredsen.

Jeg noterer også, at kanalen har talt med en dansker i Thailand, der er flyttet fra Bangkok til Hua Hin for at komme væk fra vandmasserne. Og jeg noterer mig, at heller ikke mediet "R24SYV" gav mig forklaringen på, hvor alt det vand kommer fra. Til gengæld hørte jeg – igen, igen – historien om, at der er krokodiller i gaderne i Thailands hovedstad. En væsentlig miljøhistorie fortalt gennem dansk magelighedsvinkel. Ikke godt nok. Men heller ikke dårligere end de andre. Men et alternativ?

Og telefonens sidste memo: Jeg har noteret, at nyhedsbilledet afleveres lige lovligt friskt. En morgenradio, der skal sige goddag til lytterne, kan selvfølgelig ikke have for mange uforløste historier med strittende ender. Men "R24SYV" kammer nogle gange over i radioens ambition om at give lytterne overblik og wellness.

Jeg savner at nyhedsflowet ikke bare vækker danskerne, men også vækker tankerne og udfordrer lytternes umiddelbare forståelse af, hvordan verden er skruet sammen. Hvor man ikke bare masserer behageligt. Jeg savner kort sagt lidt mere TV2 News-kant.

En dom baseret på to-tre timers radio skal lyde: Bestået, men jeg savner udfordring af kilder og historier i nyhedsbilledet. Når værterne for eksempel mener, at Magtens Korridorers nye plade, som et af indslagene handlede om, lyder som musik fra gamle dage, så nærmer vi os en kant på en kulturhistorie. Men desværre glemte journalisterne at sige til musikerne, da man interviewede dem, at "I lyder sgu som tidlig Gasolin!". Det ville være kant. Jeg ville glæde mig til svaret.

Men er kant overhovedet målsætningen? Det vil de kommende dages radiolytning afsløre. Hvis det ikke bliver lidt farligere, så ryger jeg nok tilbage til P1 – som så bør skrue ned for kalkmalerierne.

Velkommen!