Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:45 16.03.2022 Sebastian Goos

24syv får kritik i Pressenævnet

24syv får kritik i Pressenævnet for at bringe en forkert beskyldning mod en special effects-virksomhed, der i november 2021 medvirkede i programmet ’BABYLON’ om sikkerhed på filmset i forbindelse med håndtering af filmvåben.

I udsendelsen udtalte 24syvs radiovært, at Rigspolitiet havde oplyst, at der lå en straffesag mod virksomheden, men oplysningen var forkert.

Direktøren for virksomheden, som medvirkede i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over, at 24syv ikke havde forelagt ham oplysningen forud for udsendelsen, og at kanalen ikke ville bringe et genmæle.

Pressenævnet kalder det en alvorlig beskyldning mod direktøren og udtaler derfor kritik for den manglende forelæggelse. Derudover fandt Pressenævnet også grundlag for at give direktøren genmæle over for oplysningen.

SENESTE NYT

Flere nyheder