24.dk: “DKs sjoveste onlineavis”

24.dk, som åbner i dag, skal være Danmarks mest underholdende webavis, fortæller webjournalist Anders Emil Møller, som har været med til at udvikle sitet.

24.dk, som åbner i dag, skal være Danmarks mest underholdende webavis, fortæller webjournalist Anders Emil Møller, som har været med til at udvikle sitet.

Journalisten bad Anders Emil Møller fortælle, hvorfor 24.dk ikke ligner andre danske onlineaviser.

"Udgangspunkt var, at vi ikke ville konkurrere med de andre aviser i koncernen, JP, Politiken og Ekstra Bladet, som leverer de bedste "aviser" på nettet med hurtige nyheder.

Vi gik en anden vej og så i stedet på, hvad der virker bedst på nettets præmisser. Vi besøgte sociale sider som MySpace, Flickr og Youtube og stillede os selv det spørgsmål: Hvordan kan man få det sociale aspekt til at smelte sammen med et nyhedsmedie. Vi skal jo ikke bare lave et nyt MySpace, men vi vil væk fra den klassiske tradition med, at aviser præsenterer, og brugerne konsumerer."

Fortæl lidt om, hvad der møder én på 24.dk?

"Vi har lavet en meget overskuelig forside. Nettet er jo uudtømmeligt, og der er en tendens til, at man fylder på, bare fordi man kan. Politiken.dks forside fylder 7 A4-ark og har flere hundrede indgange. 24.dk fylder kun ét skærmbillede. For vi tror på, at overskuelighed og prioriterede historier virker bedst. Derfor vil dagens to hovedhistorier været udstyret med store billeder, så ingen er i tvivl om, hvad 24timer fokuserer på i dag.

Når folk så klikker sig ind til historierne, vil vi gerne tilbyde lidt ekstra lir. Og her tænker jeg ikke på de mange ekstra dokumenter, man har en tendens til at fylde på historier, fordi pladsen er ubegrænset – domsafsigelser, excelark osv. Vi vil hellere have ting, som aktiverer folk på en underholdende måde. Små flash-spil for eksempel."

Men den slags kræver ressourcer. Har I dem?

"Vi ved endnu ikke, hvor høje omdrejninger vi kan komme op i. Men generelt kan man vel sige, at vi vil være bevidste om, at et netmedie ikke kun bliver bedre af, at man ansætter nye journalister – flashprogrammører kan for eksempel også bidrage."

I gør meget ud af, at brugerne skal være med til at lave indholdet. Hvordan skal det ske?

"Vi har åbnet for, at man kan kommentere på alle artikler. Og det seneste indlæg kommer til at lægge øverst i modsætning til sædvanen. Vi håber, at folk derfor vil forholde sig mere til artiklerne end til hinandens indlæg, så det ikke ender i indspist debat. Samtidig kan brugerne lægge billeder, lyd og video direkte ind i kommentarfelterne, og det håber vi på, folk vil benytte sig af."

I nøjes ikke med at håbe – I har indført et belønningssystem?

"Ja, vi synes, det er fair, at når brugerne har brugt tid på at lave et indlæg, så giver vi noget tilbage. Derfor har vi lavet et pointsystem, hvor gode indlæg præmieres med "sec," som så kan veksles til præmier. For eksempel giver vi et vist antal sec til brugere, som opretter en profil. Og så er tanken, at vores præmier skal være af en sådan karakter, at de har en ekstra værdi udover den kontante. Det kan for eksempel være billetter til en forpremiere eller andre ting, man ikke umiddelbart kan skaffe sig på andre måder."

Hvad er jeres målsætning

"Vi vil gerne være den bedst besøgte gratisavis på nettet, men vi starter ydmygt – foreløbig skal vi lige have vores domænenavn til at slå igennem, så alle folk kan komme ind på sitet. I første omgang satser vi på at blive den sjoveste netavis. Generelt har gratisaviserne jo haft det svært på nettet, hvor de betalte dagblade jo også er gratis. Så vi skal lige nogle måneder frem, før vi er parate til at opstille mere konkrete mål."

Anders Emil Møller udgør sammen med webredaktør Gert K. Nielsen arbejdsgruppen bag 24.dk, som har premiere as we speak.

 

7 Kommentarer

B Nissen
4. OKTOBER 2007
Lastbiler

hej jeg læser tit 24 timer men den artikel i skriver om lastbiler og lastbiler her og der de køre forstærkt

og de er skyld i mange ulykker I Danmark ??????????????

Hvad med at kikke på personbilerne og tage en måling på lige fod med lastbiler

i skulle prøve at kører med en lastbil i en uge på krys af Danmark eller Erupa jeg har kørt i 33År som exportchaufør på Øst og Vest erupa og set mange ting men hver gang der sker noget ER DET LASTBILERNE

DER FÅR SKYLDEN

det er jeg pisse træt af at høre og læse om for. personbilerne bærer selv en stor del af skylden

når de køre påmotorvej eller landevej er de kolde over for store biler som tit køre med tunge læs og skal bruge lidt mere tid på at stoppe men det tinker de slet ikke på for de skal bare frem så skide være med dem

jeg har haft trafikminster med på en køre tur som fik et chok over personbilerne og deres opførsel over for LASTBILERNE  SÅ I STEDET FOR AT HINGE SIG I HVORTIG DE KØRE SÅ HING JER I DE SMÅ I TRAFIKKEN

 

MVH B Nissen

Kurt Johansen
29. MAJ 2007
Meningsløs læser-pop
Jeg er fotograf men ikke stødt - mere forundret over den populistiske tilgang.

Send os nogle billeder om hvad som helst, så giver vi dig nogle matadorpenge. Det er ligemeget, hvad der er på billederne - og skulle der tilfældigvis være et enkelt billede vi vurderer til at kunne komme i avisen, så rykker du helt frem til start og indkasserer nogle flere matadorpenge. Hvad er ideen i det ?

Så kunne jeg trods alt forstå, hvis man afholdt en læserkonkurrence over et tema eller lgn. Det andet er da fuldkommen ligegyldigt. Joh, det kan rimelig enkelt lade sig gøre med den digitale teknik. Men det i sig selv gør det da ikke interessant og øger næppe læserskaren med mere end en håndfuld eller to.
Gert K. Nielsen
28. MAJ 2007
Penge til brugerne
Elmo - hvad siger du til, at aviserne bringer læserbreve? Bare uden at betale for dem? 24timer bringer læserindlæg kopieret fra 24.dk og giver præmier som tak for det indhold - vi taler ikke om at få skrevet avisen af læserne.

Jeg tror ikke, at det gør flere journalister arbejdsløse, at læserne/brugerne kan lide deres avis - at de er involverede og åbner den hver dag. Tværtimod - medmindre aviserne tænker nyt og får læserne til at læse avisen, vil flere og flere journalister blive arbejdsløse.


Til Fotoman - jeg er klar over, at man længe har anset det som noget helt specielt at aflevere et billede til tryk. Mere 'copyright-krævende' end en skriftlig tekst.

Jeg undrer mig over, at den gamle opfattelse kan holde ved. I dag arbejder både skrivende og fotograferende journalister digitalt vha. knap- og tastetryk på diverse apparater.

Men det er tilsyneladende amatør- og pressefotografer, der føler sig mest stødt af initiativet med at betale brugerne af 24.dk, - fordi betalingen ikke er mindst 5-600 kr. for en digital fil, der tilfældigvis kan åbnes i photoshop.
Jan Eskildsen
23. MAJ 2007
Anonyme indlæg
Det er et udmærket initiativ, som jeg foreslog for flere år siden. Til gengæld er det ikke udmærket, at ikke besvarer mails fra medlemmerne.
Men det ligger da fint i forlængelse af din tidligere censur af medlemmernes indlæg.
Ole Nørskov
23. MAJ 2007
Anonyme indlæg
Senere i dag lægger jeg - undskyld forsinkelsen - vores retningslinjer for debat på sitet. Efter retningslinjerne vil et indlæg som ovenstående blive fjernet. For fremtiden SKAL alle indlæg være udstyret med for- og efternavn. Jeg undrer mig personligt i mange tilfælde over, hvorfor folk vælger at være anonyme, selv om deres indlæg som Fotomans herover er helt ukontroversielle.

Flere