Jacob Schultz (red. Jo)
16 redaktionelle medarbejdere på tværs af JFM-koncernen modtog torsdag et opkald om, at de er fyret.
Til MediaWatch oplyser tillidsrepræsentant for de journalistiske medarbejdere Lene Sarup, at der derudover er indgået fem aftaler om frivillige fratrædelser blandt de redaktionelle medarbejdere, mens 19 stillinger er blevet nedlagt.
Afskedigelserne er led i den varslede spareplan, hvor den regionale mediekoncern skal skære omkring 100 millioner kroner.
Journalisten forsøgte torsdag uden held at få en kommentar fra JFM’s ledelse til, hvordan afskedigelserne fordeler sig i koncernen.