2012 – går nyhederne under?

Berlingske Media trak sidste år Ritzau-stikket, forlod ejerkredsen og opsagde sit abonnement. Derpå etablerede koncernen Berlingske Nyhedsbureau - BNB - der servicerer Berlingske og flere andre af Ritzaus tidligere kunder.

Berlingske Media trak sidste år Ritzau-stikket, forlod ejerkredsen og opsagde sit abonnement. Derpå etablerede koncernen Berlingske Nyhedsbureau – BNB – der servicerer Berlingske og flere andre af Ritzaus tidligere kunder.

BNB er opstået, fordi Berlingske Media skal spare penge. Det er billigere for Berlingske at bruge en stamme af egne journalister fra den tidligere digitale redaktion og supplere med historier fra koncernens øvrige specialredaktioner end at outsource denne overvågning til Ritzau, der har flere ansatte at betale løn til.
BNB leverer selvfølgelig med Berlingskes erfaring en vare af ganske høj kvalitet, der for eksempel er blevet solgt til JydskeVestkysten under Ritzaus pris. Med andre ord – BNB ligner første skridt i etableringen af en ny national nyhedsbutik.

Det kan koste kunder i Ritzaus butik, når mediecheferne i løbet af 2012 begynder at overveje næste års engagement – også selv om BNB endnu ikke matcher Ritzau i hverken erfaring eller logistik. Hvis et medie kan undgå at afskedige medarbejdere mod at skifte fra Ritzau til BNB, så kan chefen godt leve med et mindre dyk i den nationale og internationale nyhedsovervågning, der jo ofte kun er et sekundært supplement til mediets egen dækning. Det kan journalisterne også godt leve med.

Denne udvikling kan få konsekvenser for den samlede kvalitet. Et fattigere Ritzau må skrue ned for overvågningen. Dermed kan 'telegramkrigen' i værste fald udvikle sig til, at den journalistiske tradition, Ritzau står værn om, bliver ofret til fordel for en udvidet skelen til prisen.
BNB er ikke den store skurk i historien, men en legitim forretningside. Og handlede det bare om, at Ritzau og BNB konkurrerede, så kunne enden såmænd blive en sund konkurrence, når de to store aktører havde delt markedet, og BNB havde lært Ritzau kunsten af.

Men mediebilledet er under voldsom forandring. Vi oversvømmes af kuriosa, gossip, satire og skjult markedsføring – det sidste ofte serveret som halvfabrikata i journalistisk indpakning. Og den journalistiske efterkontrol bliver svagere og svagere. Symptomet er tydeligst, når vi griner, fordi endnu et medie har forvekslet satire med sandhed.

Der er ikke noget at grine af. I den fagre nye medieverden er der mere end nogensinde brug for gode gammeldags nyheder, bygget på ressourcekrævende og klassiske journalistiske dyder. Det kræver ressourcer. Kan et BNB, skabt i en spareøvelse, eller et Ritzau, ramt af en spareøvelse, stå værn om den arv?

Der er god grund til at vogte de dyder, der i sidste ende udløser nationens lyst til at bruge mediestøtte på os. Og råbe op, når væsentligheden jages bort af en hær af pissende dværge på svenske P-pladser og tv-snydeklip med angiveligt udsyn til en royal udskæring. Historier, som engang højst stod på bagsiden i spalten med sjov fra den store verden, men som i dag er talk of the day.

0 Kommentarer