search

200 ansøgninger til én stilling er helt normalt

Arbejdsgiverne kan vælge og vrage, når de skal bruge en journalist eller kommunikationsmedarbejder. Der er ofte flere hundrede ansøgere i bunkerne.

Arbejdsgiverne kan vælge og vrage, når de skal bruge en journalist eller kommunikationsmedarbejder. Der er ofte flere hundrede ansøgere i bunkerne.

HÅB. Stakken af ansøgninger er tårnhøj på mange mediearbejdspladser.
Det er ikke usædvanligt, at der er over 200 ansøgere om buddet, når der bliver slået en stilling op. Der er især mange ansøgninger til kommunikationsstillinger.

Da Rehabiliteringscenteret for Torturofre slog en stilling op som kommunikationsmedarbejder i november var der 319 ansøgere.
Året før kom der 250 ansøgere til en tilsvarende stilling. Dansk Røde Kors havde en stilling slået op i kort tid omkring jul. Den kom der 230 ansøgninger til. Kommunikationsbureauet Noise PR fik mellem 200 og 250 ansøgninger til en nyoprettet stilling.

»Vi fik mange kvalificerede og nærmest overkvalificerede ansøgninger. Og så fik vi mange ansøgninger fra nyuddannede. Vi havde flere nyuddannede til samtale. Men i den måde, de ville vælge at løse opgaverne på, kunne vi mærke, at de manglede erfaring,« siger kommunikationsrådgiver i Noise PR, Janne Villadsen Jensen.

På lokalaviser har de også oplevet stigende interesser, når de slår stillinger op. På Fyns Amts Avis fik de 62 ansøgninger, da de slog fire stillinger op. For et par år siden ville de have fået under 15 ansøgninger på et tilsvarende opslag, fortæller nyhedschef Carsten Olsen.

»Det kan være svært at få ansøgere til stillinger i det sydfynske og især til Ærø og Langeland, fordi der er
bopælspligt, men denne gang var der mange ansøgere til alle stillingerne,« siger han. Helt usædvanligt var mange af ansøgerne fra København. Mindre overraskende var det, at en stor del af dem var nyuddannede.

På Lolland-Falsters Folketidende fik de 25 ansøgninger, da de for nylig havde slået en stilling op. Det er en fordobling i forhold til, hvad de fik for et par år siden.

Journalist Heidi Pedersen var på Journalistforbundets kursus i foråret 2009, hvor hun også blev færdiguddannet. Hun har sendt omkring 60 ansøgninger siden. Der har været mellem 100 og 400 ansøgere i bunkerne til de fleste af de stillinger, hun har søgt.

»Jeg er ved at blive sindssyg af den her situation. Det er helt vanvittigt,« siger Heidi Pedersen, der i foråret var på et kursus for nyuddannede journalister.

Selv om der er mange ansøgere til stillingerne, så ser konsulent i Dansk Journalistforbund Mads Løkke Rasmussen fortrøstningsfuldt på situationen. Det gælder fortsat om at være blandt de fem bedste i bunken, uanset hvor mange andre ansøgere der er.

»Gennemsnitsniveauet for ansøgninger er lavt. Når du skriver en vel researchet og fremtidsorienteret
ansøgning, så har du gode chancer,« siger han. Mads Løkke Rasmussen råder til, at nyuddannede skriver deres ansøgninger mere fremadrettet, så ansøgningen kommer til at handle om alt det fantastiske, man som ansat vil komme til at gøre, og ikke alt det man tidligere har gjort.

Et andet råd er at søge de stillinger, som i andres øjne er mindre attraktive.
»Det kan godt være, at du hader campingvogne, men hvis rollen er rigtig, så kan et job som kommunikationsmedarbejder i Dansk Camping Union være en rigtig god begyndelse. Så kan man bytte campingvognen ud med noget andet om et år,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Derudover handler det om at have is i maven og vide, at det lige nu er helt normalt, at det tager længere tid at finde arbejde som nyuddannet. Og som Mads Løkke Rasmussen bemærker det, så er der stillinger at søge som journalist i modsætning til sensommeren 2009, hvor der næsten intet var slået op.

Det er ikke alle arbejdspladser, der får 200 ansøgninger. Da B.T. i efteråret slog syv stillinger op, fik de kun mellem 10 og 20 ansøgere til nogle af dem.

Reporterdrømmene lever endnu
I foråret 2009 tog Journalisten med på et kursus i Dansk Journalist-forbund for nyuddannede. Vi talte med fem af de nyudklækkede journalister, der skulle finde job midt i en fyringstid. Nu har vi kontaktet dem igen
for at høre, hvordan det går med at trænge ind på et jobmarked, hvor konkurrencen stillingerne er benhård, og arbejdsløsheden for nyuddannede er oppe på 39 procent.

Ida Sass
»Jeg afleverede speciale i september og var til eksamen i november. Derefter fortsatte jeg i mit studiejob i Merkur Andelskasse som informationsmedarbejder indtil nytår.
Jeg har været i gang med at søge job i januar, men jeg har mest orienteret mig om, hvad der er af muligheder. Derudover har jeg et par freelanceaftaler, som først bliver til noget om et par måneder.«

Daniel Oisin
»Jeg har ikke skrevet så mange konventionelle ansøgninger, men for det meste prøvet at forhøre mig gennem netværk. Det er der ikke kommet meget ud af. Nogle gange virker det, som om netværket selv er i fare for at blive fyret. Jeg er begyndt at overveje andre brancher end journalistik og medier.«

Heidi Pedersen
»Jeg er ved at blive sindssyg af den her situation. Det er helt vanvittigt. Jeg søgte en stilling på et mindre kommunikationsbureau, hvor de fik omkring 350 ansøgninger. Det højeste antal ansøgninger til en stilling har været 400, og det mindste var 120 på Kristeligt Dagblad, der søgte en kulturreporter. Jeg er begyndt at ringe og spørge, hvem de ansætter, og om de ansætter nyuddannede, inden jeg søger. Det svarer de fleste heldigvis ærligt på.
Jeg har sendt ansøgninger siden april. Jeg har stadig mit studiejob på metroXpress/24timer som researcher, så jeg føler mig ikke arbejdsløs, men i længden hænger det ikke sammen.«

Tobias Bro Larsen
»Allerede en måned efter jeg blev færdiguddannet, blev jeg ringet op af samfundsredaktionen på Fyens Stiftstidende, som havde brug for én i en måned, og bagefter blev jeg så forlænget i tre måneder. Undervejs henvendte jeg mig til avisens chef for tillæg og sagde, at jeg nu boede jeg på Fyn, og at han bare kunne ringe, hvis der var tillæg, der skulle laves. Det har han så gjort løbende siden. Lige nu sidder jeg på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende i et vikariat. Jeg er godt tilfreds med, at det er lykkedes at bide mig fast i et stykke tid.«

Julie Lorenzen
»Jeg arbejder som journalist hos Dansk Røde Kors, hvor jeg også var i praktik. Jeg bevarede kontakten, mens jeg skrev speciale og lavede noget freelance. Jeg blev ringet op af min tidligere chef, der ville høre, om jeg ville projektansættes. Efterfølgende er jeg blevet forlænget, og fra nytåret er jeg blevet fastansat. Jeg føler mig heldig. Det er en drømmestilling, så det kunne ikke være meget bedre.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen