Et stigende antal husstande blokerer deres brevsprækker mod lokale ugeaviser. København, Århus og Odense er hårdest ramt.

»Reklamer og gratis aviser – Nej tak«. Sådan lyder budskabet på et orange klistermærke, som 182.956 postkasser indtil videre har fået smækket på sig. Antallet udgør 6,9 procent af de danske husstande.

Klistermærket, der kom til verden i foråret 2009, var egentlig en udledning af manges frustration over et uønsket bombardement af tryksager under gratisavis-krigen. Nu gør ordningen indhug i omdelingen af de lokale ugeaviser.

En opgørelse fra Danske Dagblades Forening viser, at de lokale ugeaviser for alvor mister terræn langs whiskybæltet og i de større byer. 12,7 procent af husstandene i Storkøbenhavn, 9,3 procent i Odense C og 17,6 procent i Århus C har helt sat en stopper for leveringen af de gratis nyheder om nærmiljøet.

Det svarer ifølge Post Danmark til 35 procent af samtlige af de husstande, som ikke vil belemres med andet end deres post gennem brevsprækken.

For nogle dagblade er annonceindtægterne fra moderavisen i de seneste år blevet overhalet af indtægterne fra ugeaviserne. Det orange klistermærke udgør derfor en trussel mod de lokale guldkalve.
»Havde dagbladene ikke ugeaviserne, stod de endnu svagere økonomisk,« fastslår Adam Rue, konsulent hos Danske Dagblades Forening.

Værst ramt er udgivelsesområderne for Amager Bladet. Her sker nedgangen endda til trods for, at netop den ugeavis bliver fremhævet af medieforskere som et fyrtårn i sin genre med en fin portion kritisk journalistik. Klistermærkeordningen har alligevel medført, at Amager Bladet har måttet vinke farvel til cirka hver femte husstand.

»Ifølge de første meldinger stod vi til at miste 40 procent af husstandene, så jeg er faktisk positivt overrasket. Nu kan vi også bedre se hvem, der læser avisen, og strømline vores redaktionelle koncept,« erklærer Jan Jeppesen, ansvarshavende redaktør for Amager Bladet, hvis drift Berlingske Media nyder godt af.

Trods nej tak´et fra de indtil videre 182.956 husstande mener brancheforeningerne, at ugeaviserne – og dermed omnibusaviserne – slipper nogenlunde helskindet fra klistermærkeordningens indtog. Aviserne kan ligefrem komme styrket ud af nedgangen.

»Nu har man bevis for, at over 90 procent af husstandene samlet set vil beholde deres lokale ugeavis. Det er en stor cadeau,« mener Adam Rue fra Danske Dagblades Forening.

Marianne Bugge Zederkof, sekretariatschef for Brancheorganisationen Ugeaviserne, hæfter sig ved, at ugeavisernes høje læsertal på over 73 procent er uændret. Da annoncerne først og fremmest bliver solgt ud fra læsertallet, kan klistermærket og de mistede husstande derfor ikke siges at have skadet annoncesalget.

»De, som er faldet fra, læste alligevel ikke ugeavisen. Man kan sige, at førhen har vi omdelt for mange aviser, og nu sparer vi et oplag. På den måde er det godt at få ryddet op, for det er dyrt at trykke en ulæst avis. Bare spørg gratisaviserne,« pointerer Marianne Bugge Zederkof.

Her siger flest nej til gratisaviser:
Århus C: 17 procent
Storkøbenhavn: 12 procent
Odense C: 9 procent