Skal man le eller græde? Være
Skal man le eller græde? Være stolt eller skuffet?
Først et tillykke til den kønne unge pige med, at hun valgte DJ. Men hun hører ikke hjemme her. Forbundet har ikke brug for danskstuderende.
Hvis jeg skal prøve at forstå hvilke kræfter, der kan synes, det er rigtigt, kan jeg kunne komme på kræfter i hovedbestyrelsen, der kan få mere magt med flere ikke-journalistske medlemmer og personer i administrationen, der kan få flere underordnede og dermed vel også højere løn.

Kære Jan - da jeg tænker, at
Kære Jan - da jeg tænker, at du blandt andet hentyder til "kræfter" som mig, så vil jeg da gerne erklære, at jeg er stolt af at Anne har valgt DJ, som den bedste fagforening for hende.

Hvis vi for mange år siden havde valgt at DJ kun var for uddannede fra DJH, så havde vi ikke haft det fantastiske forbund vi har i dag.

Så velkommen Anne!

vh
Per Roholt

Studerende, "kan godt lide at
Studerende, "kan godt lide at skrive", vil "måske gerne arbejde med noget kommunikation". Og har nu fulde medlemsrettigheder i DJ med tilhørende indflydelse på de presseetiske regler og på min overenskomst. Det er en spændende udvikling, DJ er i gang med.

Journalistforbundet vil
Journalistforbundet vil tilsyneladende bare være stort. Indholdet i, kvaliteten og essensen af arbejdet betyder mindre.
Jeg beder om, at forbundet hurtigst muligt finder sig et andet navn.
Det er nemlig ganske vigtigt at kunne skelne mellem journalistik og alt det andet. Hvorfor det? Fordi der er mange informationsudbydere, som påstår, at de bedriver journalistik, men slet ikke gør det. Journalistforbundet er tilsyneladende også holdt op med at skelne. Det er alt sammen det samme for dem.
Og lige nu står vi en situation, hvor der er hårdt brug for at kunne skelne - af hensyn til den konkurrence, der imellem disse informationsudbydere, af hensyn til borgerne og demokratiet.
Og undskyld til den studerende. Det handler ikke om dig personligt.

Hej Uffe

Hej Uffe

Tak for en fin analyse.

LIge i øjeblikket ser vi, at folk i DJs ledelse og administration sætter kraftigt ind for at få nye medlemmmer af forbundet, og at det intet har med faglige kvalifikationer at gøre. Til det hører KS-fusionen.

Set udefra er vi på vej mod en splittelse af Dansk Journalistforbund.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Er helt enig med Lene
Er helt enig med Lene Rimestad og Uffe Gardel. Man kan naturligvis argumentere for, at det er fint at DJ's ledelse tænker som en privat virksomhed, og ønsker vækst for stort set enhver pris.

Man skal dog også gøre sig klart, at det betyder at det faglige fundament, som DJ bygger på, allerede i dag hører til i historiebøgerne.

Da jeg begyndte i faget, kunne man kun optages hvis man var uddannet fra DJH, kunne dokumentere en bestemt indtjening svarende til forbundets satser ved freelancearbejde, eller var ansat på en overenskomstdækket virksomhed.

Sådan er det så langt fra i dag. Så jeg er enig i, at forbundets navn i dag er en anakronisme. Journalister er et mindretal, og hvis vi har brug for et fagligt fællesskab på journalistiske præmisser, så skal det skabes uden for DJ regi.

Det beklager jeg personligt, men det er den åbenlyse konsekvens af de valg, som forbundets ledelse har truffet. Så set i det lys, er KS-fusionen et naturligt næste skridt endnu længere væk fra forbundets historiske baggrund.

Kære Anne Kristine

Kære Anne Kristine

Velkommen i DJ. Vi er mange, der er glade for, at du har meldt dig ind og oveni købet vælger at bruge en del af din fritid på at være med til at gøre DJ til et endnu bedre sted at være medlem. Tak for det.
Det, du kan se her i debattråden, kan umiddelbart virke lidt fjendsk. Sådan er debatkulturen i forbundet. Man er kritisk i udgangspunktet og for nogles vedkommende også ofte højtråbende. Selvom det kan se sådan ud, er det vigtigt, du ved, at folk som Uffe Gardel, David Bentow, Lene Rimestad og Bodil Rohde ikke er repræsentative for flertallet af forbundets medlemmer. Det ved vi fra en medlemsundersøgelse, der blev lavet i år. Faktisk synes flertallet af medlemmerne, at det er en god idé, at vi bliver en fagforening, der kan favne bredt i mediebranchen og ikke kun den journalistiske del af den. De er til gengæld en højtråbende minoritet, der ikke ønsker at byde nye medlemmer som dig selv velkommen. Det har du sikkert opdaget.
På trods af den kolde velkomst, håber jeg, du vil finde dig hjemme her i DJ. Her er højere til loftet og mere rummeligt, end man skulle tro ud fra denne debat. Heldigvis kan man også sige, at folk som dig selv er fremtiden for forbundet, mens brokhovederne her tegner fortiden. Heldigvis har DJ skiftet fokus fra kun at være en klub for journalister til at være en klub for alle folk, der enten er i eller kommer til at arbejde i mediebranchen.
Samtidig skal du også vide, at de faktisk ikke råber af dig, men af forbundets ledelse. Det har de gjort længe. Og de holder nok ikke op foreløbigt. Du kan allerede se det nu, hvor din indmeldelse bliver gjort til et spørgsmål om fusion, stemmeret til studerende og forbundets struktur.
Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at deltage i debatten her. For du ved, hvad de siger: Don’t feed the trolls. Men efter både kolleger, studentermedlemmer, uddannede medlemmer af både journalistisk og anden uddannelse og venner har talt om, hvordan du bliver budt så grimt velkommen, så vil jeg alligevel bruge plads her i kommentar sporet til at sige én ting: Du er yderst velkommen i DJ. Gid, der var flere som dig.

Venlig hilsen Mathias

Velkommen til DJs medlem nr.
Velkommen til DJs medlem nr. 17.000
Jeg er glad for, at Anne Kristine har valgt DJ, og selvfølgelige skal vi kunne gøre en forskel for hende, selv om hun endnu ikke præcist har valgt hvordan hendes karriere kommer til at se ud. Det er der næppe mange studerende der har, men de kender retningen, nemlig formidling, journalistik eller kommunikation.
Vi er i DJ journalister, kommunikatører, grafikere, fotografer, bladtegnere, redaktører, konsulenter og mange andre, der længe har været i medie – og kommunikationsbranchen, og brænder for vores fag.
Tidligere var Danmarks Journalisthøjskole stedet, hvor journalister blev udklækket. I dag er der en helt anden mangfoldighed. En lang række med universitetsuddannelse bag sig arbejder med både journalistik og kommunikation uden at have en uddannelse, hvor et af de to ord indgår. Det er en udfordring for tankegangen om ”journalister” eller ”kommunikatører” som én homogen gruppe, der ligner hinanden fordi de er uddannet det samme sted. Og det er også en udfordring for DJ, fordi vi ikke har en ligeså stærk organisationsgrad på de akademiske medie – og kommunikationsuddannelser, som vi har på journalistuddannelser, hvor vores studenterorganisationer gør et fremragende stykke arbejde med at samle de studerende og skabe værdi for dem.
Vi er ved at udvikle DJ til at være gearet til en fremtid, hvor vi er i hård konkurrence. Fordi vi gerne vil være de stærkeste på kommunikationsområdet, og fordi andre faglige organisationer har et godt øje til det brede mediearbejdsmarked, skal vi være offensive og organisere de, der gerne vil og som læser uddannelser, der kan føde ind til vores brancher. Det skal vi ikke, fordi stort bare er godt. Det skal vi, fordi vi står stærkest over for arbejdsgiverne, hvis vi er flest mulige på de områder, vi organiserer – det betyder også noget for de medlemmer, vi allerede har på mindre arbejdspladser.
Vi får i DJ over de næste år en endnu mere sammensat skare, både når vi ser på hvilke uddannelser, medlemmerne har, og fordi medlemmerne laver flere og forskellige ting inden for deres fag. Vi skal selvfølgelig som faglig organisation samle alle, der vil ind på vores arbejdsmarked. For kan vi ikke samle arbejdsmarkedet, taber vi indflydelse på vilkårene, på vores kollektive aftaler og vores gennemslagskraft.
Hvem havde for ikke så mange år siden troet, at vi vil se jobfunktioner som social media managers, digital content manager og andre titler, der beskæftiger sig med hele det ”nye” mediebillede. Disse jobfunktioner haves allerede i dag af mennesker, der er uddannet journalister og som er uddannede kommunikatører. Og hvorfor skulle et medlem af DJ, der er uddannet i dansk på universitetet ikke også kunne varetage sådanne stillinger? Der er en fællesmængde af job i medie – og kommunikationsbranchen, og vi taber indflydelse, hvis vi frasiger os at organisere mennesker, der godt nok ikke har traditionelle titler eller jobfunktioner, men som bliver kolleger med folk, der allerede er medlem af DJ.
Det betyder ikke, at kommunikation, journalistik, fotografi, grafisk arbejde osv. er det samme – så tværtimod.
I DJ er vi nødt til at have et bredere udsyn i forhold til, hvilke faglige profiler, der kan blive medlem af forbundet, og derfor er vi også aktive i at rekruttere andre steder end på journalistuddannelserne. Samtidig skal vi kunne hjælpe vores medlemmer hele karrieren, også selv om de skifter mellem fx journalistik og kommunikation, som sker i stor stil.
Jeg tror på, at medlemmerne selv finder ud af, om det er det rette for dem at være medlem af DJ. Det gælder både Anne Kirstine, der blev medlem nr. 17.000, og alle andre medlemmer.
Vi får den mest levende fagforening, hvis alle medlemmer har lige mulighed for at få indflydelse. For eksempel hvis man bliver delegeret på vores delegeretmøde eller vælges til hovedbestyrelsen eller til andre tillidshverv. Vi har i DJ en helt unik stor gruppe af fagligt aktive. Vi har nemlig mange dedikerede medlemmer, der elsker deres fag og deres forening, og kan lide, at der er kort vej til indflydelse.
Hvorfor skulle en danskstuderende eller andre være et problem for, at journalister diskuterer det der er vigtigst for dem, eller at fotografer, grafikere eller andre gør det. Tværtimod har vi dag en unik chance for at påvirke både studerende og færdiguddannede i forhold til kvalitet, troværdighed og etik i arbejdet. Det er og bør være vigtigt i alle DJs fag, og her står vi stærkest sammen.
En dugfrisk medlemsundersøgelse viser, at vi har en høj grad af medlemstilfredshed i DJ, det skyldes blandt andet skyldes, at vi er der, når medlemmerne har brug for det; at vi er tæt på medlemmerne i medarbejderforeningerne, og at vores specialgrupper dyrker det faglige sammenhold.
DJ har og vil altid have presse- og ytringsfriheden, og mediernes demokratiske funktion i samfundet som helt grundlæggende pejlemærker for arbejdet. Det er vigtigt at alle nye medlemmer af DJ ved det, og kan identificere sig med det. Det gælder danskstuderende, journaliststuderende og alle de, der kommer ind i DJ med andre baggrunde.
DJ er et fællesskab med plads til forskelle.

PS. Her er det så lige at jeg
PS. Her er det så lige at jeg vil gøre opmærksom på, at journalisterne allerede i dag udgør højst 40 procent af DJs medlemmer. Og vi KAN da ikke have et flertal af kommunikationsfolk til at sidde og stemme om de presseetiske regler, kan vi vel, Mogens Blicher Bjerregård? Hvad vil politikerne dog ikke tænke, når de opdager dét?

Kære Mathias, du er sikkert
Kære Mathias, du er sikkert enig med mig i at K&S er meget dygtig til at rekruttere studerende, faktisk langt dygtigere end DJ.

I K&S har de studerende imidlertid IKKE fulde medlemsrettigheder. Hos vores måske kommende fusionspartner vælger de studerende kun to ud af i alt 43 repræsentantskabsmedlemmer, selv om de udgør en tredjedel af medlemmerne.

Det synes vel at modbevise din påstand om, at de studerende ville strømme ud af DJ, hvis man fx begrænsede deres stemmetal.

Alt forladt.
Alt forladt.

Enig med Uffe Gardel. Som jeg
Enig med Uffe Gardel. Som jeg også skrev tidligere: Det her handler ikke om Anne Kirstine, og undskyld, at det kommer ind under en artikel om dig (jeg har også læst dansk), men om at Dansk Journalistforbund efterhånden er endnu et forbund som alle andre uden en egentlig faglig fælles base. Det handler om at få mange medlemmer, og det handler tilsyneladende kun om løn og ikke så meget andet. Som profession har vi brug for andet også: Etiske debatter, krav til fairjournalistik, pressenævn, offentlighedslov etc. Det er ellersen del af grundlaget: "faglige interesser vedrørende uddannelse, informationsfrihed, ansvar, etik og medielovgivning".
Det bliver langt sværere med disse særinteresser, når forbundet har mange medlemmer med forskellig interesser. Og jeg er ked af at blive ved med at postulere, at der er forskel på journalistik og kommunikation. For det er der åbenbart mange, som synes, er helt urimeligt. Og det er del af problemet for forbundet.

Lad os lige et øjeblik vende
Lad os lige et øjeblik vende blikket mod, hvad der er vedtaget på delegeretmøder!

I forbundslovene står der om medlemskab og optagelse i § 2, stk. 1:

"Ret til medlemskab har enhver, som har gennemgået en af uddannelserne inden for medier og kommunikation, har journalistik eller kommunikation som hovederhverv og arbejder på løn- og arbejdsvilkår, der kan godkendes af forbundet."

Om optagelse af elever (studerende og praktikanter) står der i § 5, stk. 1:

"Elever under uddannelse inden for DJs organisationsområde kan optages som elevmedlemmer. Elever betaler 1/6 af det fastsatte kontingent til Dansk Journalistforbund og Sikringsfonden for fuldt betalende medlemmer. Hovedbestyrelsen tager stilling til, om en uddannelse berettiger til elevmedlemskab ud fra en faglig, organisatorisk og uddannelsesmæssig helhedsvurdering."

Og i § 5, stk. 3, står der:

"Hovedbestyrelsen kan endvidere bevilge elevmedlemskab til medlemmer, der optages på fuld tid på en uddannelse, der er relevant for DJs organisationsområde, såfremt indtægtskriterierne er opfyldt, jf. § 9, stk. 1."

http://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/Dokumenter/Om%20DJ/Aktuelle%20love%20og%20vedtaegter.pdf

Nu har vi så et konkret eksempel, hvor man vel med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om det, der er vedtaget på delegeretmøder og står i forbundslovene, rent faktisk også overholdes i praksis.

For er det virkelig korrekt at betragte studiet Dansk på Københavns Universitet som "en af uddannelserne inden for medier og kommunikation"?

Hvad så med studierne Engelsk, Finsk, Fransk, Indianske sprog og kulturer, Indoeuropæisk, Islamiske studier, Italiensk sprog og kultur, Klassisk græsk, Latin, Mellemøstens sprog og samfund, Nederlandsk, Polsk sprog og kultur, Portugisisk, Russisk sprog og kultur, Spansk sprog og kultur samt Tysk? Og hvad med Teologi og Jura?

Hvilke uddannelser på Københavns Universitet mener Mogens og Lars og resten af DJs ledelse, at man kan rekruttere studerende fra, hvis man fortsat skal overholde de gældende forbundslove?

Mathias Svane Kraft, nu
Mathias Svane Kraft, nu fortsætter du så der, hvor Mathias Bay Lynggaard - og godt ord igen - heldigvis slap. Det er ikke 'smagløst' at være kritisk og politisk uenig - tværtimod så er det hamrende vigtigt, at nogen overhovedet gider.

Det er Journalisten og Anne Kirstine, der i fællesskab har valgt at 'personliggøre' en omdiskuteret udvikling i DJ. Det er et helt almindeligt og meget, meget moderne journalistisk greb. Det kan man så diskutere, om det er så skide smart lige her - og Anne Kristine har nok ikke set den her debat komme, da de sendte en fotograf ud. Men så har hun lært det - "hvis hun i fremtiden vil noget med kommunikation." Og måske er det sådan, at som man råber i skoven på et fagblad...

Folk er uenige fagpolitisk og har noget på hjertet - de er hverken "trolls", "konspiratoriske xenofober", eller "smagløse".

Ligesom DJs formand har jeg
Ligesom DJs formand har jeg skam stor tillid til de delegerede. Men hvis de er kommunikationsfolk, så skal de ikke bestemme over de presseetiske regler. Tillid eller ikke; presseetik kommer ikke kommunikationsfolk ved.

Altså nu, hvor at Anne
Altså nu, hvor at Anne Kirstine er blevet et symbol på DJs fremtid, så er det måske også symbolsk, at det ikke er en pressefotograf - eller et fotograf-medlem af DJ, - som har taget billedet af hende til journalisten.dk.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Lad mig prøve at samle lidt
Lad mig prøve at samle lidt op. Troels Gadegaard Frølich stiller i virkeligheden det grundlæggende spørgsmål: Gør det noget? Altså: Skader det journalisterne, at vi optager andre end journalister? Og mere konkret: Går det ud over de journalistiske kerneværdier, at DJ nu har optaget en 20-årig danskstuderende, der måske en dag vil arbejde med kommunikation?

Det er et fornuftigt spørgsmål, og det fortjener et fornuftigt svar. Jeg kan give to, et følelsesmæssigt og et ikke-følelsesmæssigt.

Det følelsesmæssige skal man ikke bare feje til side, for hvis medlemmerne af DJ ikke føler at DJ er deres forbund, så føler de ikke et fællesskab med DJ, og så bliver der ikke megen opbakning fra dem i en kampsituation. Ja, DJ er faktisk også en kamporganisation, og som sådan helt afhængig af at medlemmerne føler sig solidariske med hinanden. Og her har vi et problem, for de kolleger jeg har talt med, ryster på hovedet af medlem nr. 17.000. Og jeg har hørt de første sige: "Kan vi ikke bare lave vores egen forening, så?"

Jeg tror at reaktionen er så stærk, fordi mange simpelt hen ikke har opdaget den forandring, DJ har været igennem. De tror stadig at DJ er et journalistforbund med lidt tilhørende kommunikationsfolk, som i øvrigt alle er tidligere journalister. Så de bliver chokerede, når de hører om medlem nr. 17.000.

Så er der noget, som ikke handler om følelser, men om demokrati og legitimitet.

Først det med de studerende: De bliver flere og flere, og de er længere og længere væk fra faget. Der er jo stor forskel på en journaliststuderende i praktik og så en 20-årig danskstuderende, som ikke engang véd om hun vil ind i faget. Jo flere af hendes slags, jo større bliver vores demokratiske problem. Mathias Svane Kraft skriver at DJ skal sætte pris på de studerende indsats. Jeg er enig - men der er andre måder at gøre det på end at tildele dem fulde medlemsrettigheder. Udviklingen er uholdbar, og den opleves som uholdbar af mig og mine medlemmer.

Det andet demokratiske problem er de mange ikke-journalister i DJ. De udgør i dag et flertal, og flertallet vokser. Det er fuldkommen uholdbart at ikke-journalister har bestemmende indflydelse på mediepolitik, ophavsret og presseetiske regler. Problemet går ikke væk af at man - som Mogens Blicher Bjerregård - erklærer sin store tillid til, og respekt for, alle delegerede. Der er mange mennesker som jeg har tillid til og respekt for, men som jeg alligevel ikke ønsker skal bestemme over fx de presseetiske regler.

De to demokratiske problemer bliver vi nødt til at løse på et eller andet tidspunkt, men de er ikke akutte. Det er det følelsesmæssige problem til gengæld. Et fagforbund som kernemedlemmer ikke kan se sig selv i, det har et ganske alvorligt problem.

Hvad kunne løsningen være? Så vidt jeg kan se, vil en søjleopdeling kunne løse alle tre problemer, i hvert fald et langt stykke ad vejen. Så det tror jeg at vi skal snakke videre om - og jeg kvitterer for at Troels Gadegaard Frølich er parat til at tage den diskussion. Lad os begynde dér.

Uffe Gardel
Tillidsmand på Berlingske

Hvem bestemmer DJs strategi?
Hvem bestemmer DJs strategi? Det gør delegeretmødet, hovedbestyrelsen, medlemmerne? Hvem er medlemmerne? Ja, dem har vi tillid til. Men hvad vil de beslutte? Vil der komme kommunikationsetiske regler og en kommunikationsetisk nævn? Vil der komme opbakning til lovændringer, som forhindrer spin fra statsansatte, som er hyret til at arbejde for os alle sammen etc.?
Og til dem, der synes, at journalistik og kommunikation er det samme. Læs Jesper Tynells bog. Man er loyal over for sin arbejdsgiver. Sådan er det.

Men er der ikke forskel på at
Men er der ikke forskel på at være medlem og så være aktivt involveret. De fleste vælger vel en fagforening, for at kunne have nogle, der kan kæmpe deres kamp, hvis de bliver uretfærdigt fyret og har brug for hjælp til det ene eller andet.

Hvis man arbejder i en anden branche - jamen, så kan DJ jo snildt sige "beklager, men det ligger slet ikke inde for vores ekspertiseområde".
og hvis personen så siger "jamen, hvorfor har jeg så betalt penge for medlemskab", så er DJ jo i deres gode ret til at sige "Det ved vi heller ikke - det var jo dig, der valgte os".

Og indtil da - jamen, så er det jo gode penge i kassen og mulighed for at kunne blære sig med et højt medlemstal.

Hvis vi lige pludselig går ud fra, at ALLE medlemmer er med til at påvirke organisationen aktivt - jamen, så får jeg sgu stress.

Jeg forstår ikke præmissen om
Jeg forstår ikke præmissen om, at journalisterne ikke skulle føle sig hjemme i DJ. Det er dog immervæk rent ud journalistiske emner, der fylder mest på møder, i fagbladet og på web'en. I det hele taget er der da vist en del andre faggrupper, som snarere kunne føle sig noget til overs i det samlede DJ. Netop dette sidste forsøger vi at gøre noget ved, så snart der kommer gode forslag på bordet - og som en del af det samlede medlemstilbud.
Naturligvis er det forbundet, der har mediepolitiske holdninger, forbundet, der har en kommunikationspolitisk holdning, forbundet, der har beskæftigelsespolitiske holdninger o.s.f. For det er i sidste ende det samlede delegeretmøde, der bestemmer forbundets politik.
Det er Uffe Gardel uenig i, og det anerkender jeg. Men jeg er altså uenig med ham. DJ er for mig ikke blot et LO over nogle forbund - det er et samlet mediearbejderforbund. Og hertil hører altså også i dagens Danmark sprogfagene - i en situation, hvor myndighederne i den grad sætter spørgsmålstegn ved behovet for sprogfaglighed. Altså, dansk og engelsk, det kan vi da alle tale og skrive ikke, og Holger K. Nielsens datter kan sågar kinesisk ... Også journalister har brug for, at der er opmærksomhed på sprogfaglighed!

Kommunikationsfolk og
Kommunikationsfolk og journalister er der ikke så stor forskel på, for begge grupper er... mediearbejdere? Er det sådan man skal forstå dig, Villy Dall?

Velkommen i dialogen, Lars
Velkommen i dialogen, Lars Werge; jeg mener sådan set at hele denne tråd har været en dialog, trods alt.

Og tak også til Per Roholt for indlægget lige ovenover. Jeg kvitterer for, at også I er paratetil at diskutere søjle- eller divisionsstruktur. Det synes jeg er meget positivt. Jeg tror - som jeg skrev i formiddags - at det er en vej vi skal gå videre ad, og at den vil kunne bidrage til at løse de problemer jeg har peget på. Jeg vil aldrig få det helt, som jeg vil have det. Det vil I heller ikke. Men lad os se om ikke vi kan mødes et sted derimellem.

Jeg har ikke i denne debat læst ét eneste argument for, hvorfor kommunikationsfolk skal have indflydelse på journalistiske og mediepolitiske spørgsmål. Det tager jeg som en erkendelse af, at der ikke ER nogen gode eller gyldige argumenter.

Jeg har til gengæld hørt gode og gyldige argumenter for at studerende skal have fulde medlemsrettigheder. Jeg er bare ikke enig i de argumenter, og vi kommer til at fortsætte denne diskussion. Men en søjleopdeling vil være et stort skridt på vejen, fordi det så kun er journaliststuderende, som har indflydelse på mediespørgsmål, og ikke de mange kommunikationsstuderende.

Så lad os tage dialogen, og det skriver jeg også til de studerende, som ikke behøver at være så vrede. Jeg går ud fra at jeres vigtigste interesse ikke er jeres stemmeret i DJ her og nu, men at DJ er et stærkt forbund der hænger godt sammen, også når I er færdiguddannede.

Udgangspunktet for dialogen må være en erkendelse af, at vi ER ganske forskellige grupper i DJ. Og vi journalister er bare ekstra særlige, fordi vi har en særlig rolle i samfundet. Det er jo derfor, der findes mediepolitik og presseetik og offentlighedsdebat og så videre. Ja, det kan være træls at høre på for andre grupper i DJ, det forstår jeg godt, men jeg må bare bede om overbærenhed med os (og jeg håber, at det er sidste gang i mit liv, at jeg skal høre eller læse en DJ-politiker forsøge at putte mig og mine kolleger i en kasse sammen med kommunikationsfolk og etikettere os som "mediearbejdere").

Uffe Gardel
Tillidsmand på Berlingske

Uffe Gardel, det understreger
Uffe Gardel, det understreger netop, at de studerende ikke har brugt deres indflydelse til at plyndre forbundet. Ikke det, der kunne mistænkes for at ligne. Karriereindsatsen er ikke tidlig nok, og dimittendindsatsen er ikke overvældende. De studerende er ikke specielt dyre for Gl. Strand.

Du kalder det afgørende indflydelse, men hvis studerende har afgørende indflydelse i DJ, fordi en enkelt sag kan bringe dem i en afgørende afstemningsposition, så er DJStud aldeles ikke alene. Tungen på vægtskålen behøver generelt ikke at være særlig stor i koalitionspolitik, men tungen på vægtskålen ophæver altså ikke tyngdekraften.

Hvornår kloger studerende sig på noget, de ikke har forstand på? Har de studerende i forbundet ikke netop altid været ydmyge over for anliggender, der ikke vedrører de studerende og som er uden for de studerendes erfaringsramme?

I dag gennemså jeg en debat fra sidste år, hvor jeg stillede et spørgsmål: Findes der noget som helst eksempel på, at studerende har brugt sin magt til at stemme tåbelige ting igennem i hb eller på dm?

David Wedege
Ufarlig hængekøjesuppleant i Kreds 6.

Kære Finn Arne

Kære Finn Arne

Jeg ved ikke, om du som ansat hos Per Roholt også skal være bannerfører for hans synspunkter omkring KS-fusionen.

Men i alle tilfælde, så har faglig søjlestruktur intet med en KS-fusionen at gøre.

En fusionen med KS har èt vigtigt formål. Det at skaffe flere medlemmer af DJ, og de skal bl. a. være med til sørge for, at der ikke bliver hentet penge fra f.eks. sikringsfonden til driften af forbundet.

Så en søjleorganisering har intet at gøre med at hente medlemmer fra hverken KS, studerende-organsationer eller andre steder.

Hvis man virkelig ville noget med en kommunikationsorganisering, så kunne man jo gå i gang med en global hvervekampagne i callcentrene.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Uffe Gardel ved, som andre,
Uffe Gardel ved, som andre, at vi har defineret DJ's medlemspotentiale som alle, der arbejder med indhold i medierne. Det er en definition, der stadig holder.
Der er i hvert fald to i denne tråd - jeg er den ene - der, Uffe Gardel, har argumenteret for, at alle medlemmer af DJ skal tælle lige - ved alle beslutninger. Om du så kaldet det argumenter eller ej ...
Jeg synes ikke, at kommunikationsfolk generelt skal lide under debatten om de såkaldte spindoktorer. De er ganske få, og af de nuværende er vist kun få medlemmer af DJ. Dem, jeg taler om, er ministrenes officielt kaldte "særlige rådgivere", der har en særstatus i forhold til forvaltningsloven. De burde - efter min personlige mening - som begreb afskaffes og erstattes af juniorministre, viceministre eller statssekretærer, altså politikere. Så ville alle kommunikationsfolk i det offentlige være underkastet de samme regler som alle andre offentligt ansatte, herunder at de skal tale sandt.
Privatansatte kommunikationsfolk arbejder naturligvis i forhold til en privat arbejdsgiver. Men det gør vi journalister jo også - der er forskel på, hvad man bringer i de forskellige aviser, og der er forskel på,hvordan historierne vinkles o.s.v.
Fælles for os journalister er, hvis vi er ansat på medier, der er tilmeldt Pressenævnet, at vi skal overholde de vejledende presseetiske regler og så lovgivningen i øvrigt.
DJ arbejder for, at der på samme vis vedtages ligeledes alment accepterede kommunikationsetiske regler i k-branchen. Foreløbig har DJ med sin vedtagelse givet et bud. Det tager tid. Det gjorde det også med de presseetiske regler og medieansvarsloven. Sigtet er tydeligt, at bør et samlet forbund forholde sig til og bakke op om og deltage i beslutningen om. Ligesom det er det samlede delegeretmøde, der tager stilling, når vi behandler de presseetiske regler.
Det er min holdning.

Det er ubestrideligt en
Det er ubestrideligt en holdning, Villy Dall, men det er ikke et argument.