Hun forklædte sig i muslimsk burka for at tjekke kvaliteten af DSBs kundeservice. Hun endte på forsiden af Ekstra Bladet, men slap fra tre tv-interview uden en skramme, fordi hun var blevet medietrænet.
MEDIETRÆNING. Det er ikke nogen god historie. Det er faktisk lidt af en møgsag, DSBs salgsdirektør, Helle Tiedemann, er havnet i. Hun bliver hængt ud for at have udspioneret sine medarbejdere. TV 2 Lorry har den som tophistorie denne onsdag i februar.
"Iklædt en muslimsk klædedragt har en DSB-chef anonymt kontrolleret medarbejdere på stationer i København," fortæller studieværten Jytte Bergmann Moll.
I indslaget bliver Helle Tiedemann interviewet på Vesterport Station.
"Det er sådan, at DSB S-tog lever af tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere. Jeg ser det ikke som spionage," forklarer hun med smil i stemmen.
Selv om Helle Tiedemann aldrig tidligere har optrådt på tv, svarer hun sikkert på journalistens kritiske spørgsmål. Hun virker forbløffende veloplagt.
Forklaringen er, at interviewet til Lorry er det femte interview, Helle Tiedemann giver for rullende kameraer denne onsdag. De fire første interview fandt sted bag lukkede døre under en akut iværksat medietræning på et kommunikationsbureau, før Helle Tiedemann skulle møde de rigtige tv-journalister. I dag siger Helle Tiedemann, at hun aldrig ville have klaret sig så godt uden den grundige forberedelse.
»Jeg er glad for, at jeg var til medietræning, før jeg skulle på tv. Uden medietræning ville jeg have lydt som de to lærde brødre i "Klodshans", der taber mælet, da de møder prinsessen.«
Der er intet udsædvanligt i, at Helle Tiedemann er blevet medietrænet. De seneste tre år har 5.000 personer været til medietræning. Det fremgår af en undersøgelse fra Instituttet for Medietræning, et kommunikationsbureau ejet af journalisterne Christian Schou og Mette Koors.
Det usædvanlige er, at Helle Tiedemann står frem og fortæller om træningen – et fænomen, de fleste har hørt om, men som de færreste ønsker at tale åbent om.
Folk, der har overværet de hårdeste former for medietræning, fortæller, at det burde vises på tv. Men optagelserne bliver aldrig offentliggjort. Træningen er intern, og båndene bliver normalt slettet straks. Forklaringen er blandt andet, at politikere og direktører vrøvler, går i stå, taler over sig, virker nervøse, usikre og svedende, når de bliver grillet af kommunikationsbranchens mest rutinerede tv-journalister.
Journalisten har fået lov til at se båndet med Helle Tiedemanns medietræning, og det giver et sjældent indblik i, hvordan uerfarne kilder forberedes til at optræde på tv. Og hvordan de kan gøres til troværdige og sikre interviewpersoner på få timer.
HISTORIEN BEGYNDER KLOKKEN seks om morgenen onsdag den 26. februar 2003, da Helle Tiedemanns mand tilfældigvis ser en spiseseddel fra Ekstra Bladet: "S-TOGSCHEF KLÆDT UD SOM MUSLIM."
På forsiden er der et modelbillede af en kvinde i den muslimske klædedragt burka.
Han ringer hjem.
"Kast alt, hvad du har i hænderne, og tag på arbejde. Du er på forsiden af Ekstra Bladet!"
Ugen før er Helle Tiedemann blevet interviewet i telefonen af en journalist fra Ekstra Bladet. Interviewet handlede om, at hun havde klædt sig i burka, så hun ikke blev genkendt, når hun gennemførte prøvekøb i DSBs kiosker og billetkontorer.
Helle Tiedemann husker, at journalisten gik til hende og stillede mange kritiske spørgsmål. Men hun syntes, det var lykkedes at neddrosle historien. Det var jo flere måneder siden, hun havde optrådt som hemmelig tørklædeklædt kunde.
Da artiklen hverken kommer i avisen om mandagen eller tirsdagen, tænker hun, at Ekstra Bladet nok har droppet historien.
Men nu står den og råber på forsiden, og inde i avisen har artiklen en sarkastisk tone. Hendes påfund kaldes af medarbejderne for fastelavns-ledelse og udtryk for mistillid.
SOUSCHEF I DSBS KOMMUNIKATIONSAFDELING Jens Langergaard er allerede inde i sagen, da Helle Tiedemman tidligt om morgenen ankommer til DSBs hovedsæde i Sølvgade. Han forklarer Helle Tiedemann, at hun kan vælge at trække stikket ud og lade andre fra DSB forklare sagen i medierne. Eller at stå frem selv og sætte historien i den rette sammenhæng.
Helle Tiedemann siger ja til at gå i medierne. Hun har jo ikke gjort noget forkert. De såkaldte prøvekøb bliver gennemført efter aftale med medarbejderne. Burkaen var en kreativ løsning, men hun har ikke dårlig samvittighed. Medarbejderne vidste faktisk godt, at Helle Tiedemann ville forklæde sig for ikke at blive genkendt.
Efter kort tid har souschef Jens Langergaard lavet en aftale med et kommunikationsbureau om, at Helle Tiedemann skal medietrænes, før hun skal på tv.
»Jeg anede ikke, hvad medietræning var. Jeg havde aldrig prøvet at tale til et tv-kamera,« siger Helle Tiedemann, der ikke har de store forventninger til, at et par timers træning kan gøre en forskel. Men nu har hun sagt ja til tilbuddet, og TV2 Lorry har allerede lagt billet ind på et interview. Siden følger Go'Aften Danmark og 19 Direkte.
Når Helle Tiedemann skal beskrive den dag, hun kom på forsiden af Ekstra Bladet, kalder hun det for »den værste oplevelse i sit liv«. Hendes tilstand om formiddagen kan bedst betegnes som chok. Nogle ting husker hun krystalklart. Andre ting ligger hen i mørke.
Hun husker, at hun kom ud til et sted, hvor medietræningen skulle foregå. Det lignede en privat villa. »Rammerne var meget behagelige.«
Hun kan ikke huske, hvem der medietrænede hende. Kun at Jens Langergaard var ved hendes side.
MEDIETRÆNEREN ER ERIK OVE, tidligere DR-journalist og medstifter af Jøp, Ove og Myrthu, der som de første begyndte at tilbyde professionel medietræning i slut-80erne.
Medietræningen foregår i et mødelokale på bureauets adresse i Aldersrogade på Østerbro i København.
Helle Tiedemann fortæller i ro og mag sin historie fra A til Z. Dernæst bliver hun interviewet, eller måske snarere krydsforhørt, af Erik Ove fire gange.
Var det smart gjort? Hvad vil medarbejderne sige til det? Hvad ville du selv sige til at blive overvåget?
Alle interview bliver optaget med tv-kamera og evalueret bagefter.
Det første interview er en katastrofe.
»Jeg sad som en frø med tape for munden. Jeg var ikke klar i spyttet. Mine sætninger var alt for lange. Jeg følte mig som Bambi på isen,« husker Helle Tiedemann.
»Det var lige før, jeg fortrød. Projektøren var varm, og jeg svedte tran.«
Alligevel får Helle Tiedemann at vide, at hun har gjort det godt.
»Hvis jeg skulle gøre det endnu bedre, skulle jeg gøre mere for at få mine egne budskaber igennem.«
For eksempel er det bedre at indlede alle svar med et klart "ja" eller "nej". Det er det eneste, tv-seerne husker. Desuden skal alle svar være korte.
Helle Tiedemann får at vide, at selv om det er journalisten, der sidder med mikrofonen og stiller spørgsmålene, skal hun prøve at flytte magten over på sin side og sætte sin egen dagsorden.
ERIK OVE SIGER I DAG, at selv om burka-historien hverken handlede om dårlig moral eller personlig vinding, lå der en potentiel bombe i, at Tiedemann manglede tv-rutine til at lægge sagen død.
»Hvis Helle Tiedemann ikke kunne forklare sig på tv, ville medarbejderne blive bekræftet i, at det var en form for spionage,« siger han.
Helle Tiedemman bliver interviewet af Erik Ove fire gange. For hvert interview bliver hun bedre til at komme igennem med sine egne budskaber: "DSB laver prøvekøb for at udvikle medarbejderne. Ikke afvikle dem." "Medarbejderne ved godt, at vi kommer. Det sker efter aftale med dem."
Helle Tiedemann siger i dag, at hun ønskede at være så klar og markant, at folk hjemme i stuerne skulle tænke: "Selvfølgelig skal DSB lave prøvekøb."
MEDIETRÆNINGEN VARER TO-TRE TIMER. Da hun samme eftermiddag kører til Vesterport Station for at møde reporteren fra TV2 Lorry, føler hun sig godt rustet.
»Jeg tænkte: Kom bare an. Jeg skal nok svare på alle dine spørgsmål. Jeg har ikke dårlig samvittighed, og jeg har en god historie.«
Hun ved, at når journalister henvender sig, skal hun spørge: "Hvad er din historie."
Og så skal hun komme tidligt til interviewaftaler.
»Ved at komme i god tid kan jeg måske skabe en positiv dialog og flytte sympatien over på min side,« siger Helle Tiedemann.
Lorry-interviewet går godt.
»Jeg havde virkelig en yes-følelse bagefter,« husker Helle Tiedemann.
Næste stop er TV 2s Go'Aften Danmark, hvor Helle Tiedemann skal interviewes af Hans Pilgaard.
I interviewet spørger Hans Pilgaard, om hun kan forstå, at medarbejderene føler sig utrygge, ved at de bliver udspioneret af deres chef. Helle
Tiedemann svarer veloplagt og ser ikke ud til at have dårlig samvittighed.
"Det er ikke udspionering. Det er en form for evaluering. Jeg bliver også evalueret hver dag, ligesom du gør."
Næste aften er Helle Tiedemann i Århus som gæst i DRs 19 Direkte, hvor seerne ringer ind med spørgsmål.
Normalt opfatter kommunikationsrådgivere den slags optrædener som meget risikable, fordi det er helt uforudsigeligt, hvad seerne spørger om. Det gør det sværere at gardere sig mod overraskelser.
Men Helle Tiedemann og Jens Langergaard er ikke bange.
»Om seerne eller journalisten stillede de irriterende spørgsmål, gjorde ikke nogen forskel for os,« siger Jens Langergaard, der i dag er skiftet til informationschef i Topdanmark.
Efter hvert interview giver han feedback og fortæller, hvor hun skal være mere skarp.
HELLE TIEDEMANN HAR LÅNT JOURNALISTEN videoen, hvor hun bliver medietrænet af Erik Ove. På båndet er der kun det fjerde og sidste interview. Optagelsen viser, at hun under medietræningen stort set bliver stillet de samme spørgsmål, som hun siden får på tv:
"Kan du forstå, at medarbejderne føler sig udspioneret? "
"Hvorfor tog du en burka på?"
"Hvorfor skal du absolut selv kontrollere medarbejderne – du har jo 10 medarbejdere ansat til at gøre det?"
"Hvad ville du selv sige til at blive udspioneret?"
"Risikerer medarbejderne at blive fyret, når I går rundt og laver prøvekøb?"
Videobåndet med medietræningen viser også, at Helle Tiedemann har udviklet en række faste budskaber og vendinger. For eksempel at det handler om at måle den service, som DSB tilbyder Hr. og Fru Danmark. I alle tre tv-programmer nævner hun Hr. og Fru Danmark.
Den samme med budskabet: "Vi gør det for at sikre tilfredse medarbejdere og dermed tilfredse kunder."
SELV SIGER HELLE TIEDEMANN om forløbet, at hun mediemæssigt var en novice onsdag morgen.
»Torsdag aften kunne vi kigge tilbage og sige: Det gik sgu meget godt.«
Uden medietræning ville hun aldrig have klaret sig igennem.
»Til medietræningen gik de langt mere til mig, end journalisterne gjorde. Men jeg synes, det er godt at få worst case scenario og så opleve, at journalisterne ikke spiser mig, æder mig eller blænder mig totalt. Jeg var så forberedt, som man overhovedet kan være.«
Det eneste spørgsmål, Helle Tiedemann åbenbart ikke var briefet på, blev stillet af Hans Pil-
gaard i Go'Aften Danmark. Han spurgte såmænd, om Helle Tiedemann var blevet medietrænet, før hun kom i studiet. Det svævende svar var. "Både ja og nej. Selvfølgelig er det vigtigt at træne på de her punkter."
Hans Pilgaard kalder det over for Journalisten »skræmmende« at høre, at Helle Tiedemann fik nogenlunde de samme spørgsmål i de tre interview, hun medvirkede i.
»Det viser, at hun havde en dygtig medietræner, og at vi pressefolk nogle gange er meget forudsigelige.«
Han glæder sig over, at han trods alt stillede et spørgsmål, som Helle Tiedemann ikke havde hørt før.
»Før interviewet tænkte jeg, om DSB ikke minut for minut havde fortalt hende, hvad hun skulle sige. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg sad i DSBs ledelse,« siger han.
Han mener, at problemet med medietræning er, at interviewpersonerne kommer til at virke for sikre.
»Alle kommer til at fremstå, som om de har styr på sagerne. Om det er statsministeren eller formanden for den lokale landboforening. Men det passer jo ikke, at alle har tjek på det. Det er, fordi de er blevet medietrænet.«
Før burka-historien havde Helle Tiedemann kun talt med journalister få gange. Typisk om rent faktuelle ting. Journalist Jens Aagaard Poulsen, der lavede historien til Ekstra Bladet, siger i dag, at han husker den utrænede Helle Tiedemann som et nemt og lidt naivt interviewoffer.
»Jeg kunne nok ikke have lavet en lige så sjov historie om hendes udklædning, hvis hun havde været på medietræningskursus først.« /
TRE SLAGS MEDIETRÆNING
TRYGHEDSKURSER
Deltagerne bliver interviewet af en journalist over telefonen eller til kamera. Kursisterne lærer at tale klart og forståeligt. Og de får at vide, at de skal spørge journalisten om hans vinkel, bede om forberedelsestid og forlange godkendelse af citater.
BUDSKABSKURSER
Henvender sig til kursister med en vis medieerfaring. Kursisterne lærer, at de skal have tre-fire forberedte budskaber, og de lærer at "bygge bro" fra journalistens spørgsmål til deres eget message track. Kilden kan "bygge bro" ved for eksempel at sige: "Det er et interessant spørgsmål, men først vil jeg gerne sige …"
GRILL
Den hårdeste og mest nådesløse form for medietræning. Intervieweren er ofte tidligere tv-journalist, og grill bruges typisk, når kilder skal i medierne med en dårlig sag. Kursisterne prøver at være under pres for rullende kamera og lærer at forberede færdige svar på alle tænkelige kritiske spørgsmål.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak for en glimrende historie!
Hvad bliver det næste?
At pensionerede direktører træner journalister i at få erhvervslivet på glat is?