Journalister og andet godtfolk i DJs organisationsblads-gruppe har haft en lønfremgang på under én procent det seneste år. Det fremgår af en netop afsluttet undersøgelse af gruppens løn- og ansættelsesforhold.

Gennemsnitslønnen for et medlem af Organisationsblads-gruppen (O-gruppen) var i 1998 34.151 kroner plus pension. I 1999 er tallet for folk på fagbladene steget med 196 kroner til 34.347 kroner. Det er en stigning på under én procent. Tallet fremgår af en spørgeskemaundersøgelse af O-gruppens løn- og ansættelsesforhold, som 75 procent af gruppens medlemmer – 160 personer – har besvaret.
Den fjerdedel, der ikke har besvaret, kan forrykke billedet. Alligevel er 196 kroner så lille et tal, at det får undersøgelsens bagmand – faglig sekretær i Dansk Journalistforbund Hans Jørgen Dybro – op af sædet.
»Hvis tallet holder, når DJs generelle lønstatistik kommer i begyndelsen af det nye år, så skal DJ undersøge, om den svage lønstigning er en bevidst prioritering eller udtryk for, at DJ ikke står så stærkt i forhold til arbejdsgiverne som tidligere,« siger Hans Jørgen Dybro, der mest hælder til den sidste forklaring.
»Det er ikke alle O-gruppens medlemmer, der er omfattet af en overenskomst, desuden er flere medlemmer kommet over på overenskomster, hvor lønnen reguleres i forhold til overenskomster for offentligt ansatte. En journalist, der arbejder for sygeplejerskernes blad, vil for eksempel få sin løn reguleret på samme måde som sygeplejerskerne.«
Undersøgelsen viser også, at næsten ni ud af ti medlemmer i O-gruppen har en pensionsordning. Arbejdsgiverens bidrag til ordningen er i perioden 1998 til 1999 steget med knap én procent, fra 8,87 til 9,61 procent.

Hårdtarbejdende
Mens lønnen kun stiger svagt, bliver der tilsyneladende arbejdet meget. I gennemsnit arbejder medlemmer af O-gruppen 40,25 timer om ugen. Godt halvdelen har ingen øvre arbejdstid, mens de resterende har kontrakt på en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 35,5 timer. I undersøgelsen konkluderes det, at O-gruppens medlemmer i snit arbejder én time over om dagen.
»Det negative er, at O-gruppens medlemmer ofte er ansat på små redaktioner, hvor de kan blive hårdt presset. Men på den positive side er der også tale om engagerede mennesker, som sætter et højt kvalitetsniveau for det, de leverer,« siger Hans Jørgen Dybro. Han er dog ikke begejstret, hvis medlemmerne arbejder gratis i stigende grad.
»Vi skal være meget opmærksomme på, at det ikke løber løbsk. Der bør være en øvre arbejdstid i kontrakten. Der er trods alt andet i livet end at skrive til sit organisationsblad,« siger han.
Det er kommet bag på Hans Jørgen Dybro, at O-gruppens medlemmer ikke har mere ferie, end tilfældet er. Godt nok har de med et gennemsnit på 5,43 ugers ferie om året, taget hul på den 6. ferieuge, men Dybro mener alligevel, tallet punkterer myten om, at O-gruppens medlemmer har megen ferie.
»Det er for lidt ferie, ikke mindst sammenlignet med københavnske arbejdspladser, hvor både syv og otte ugers ferie er almindeligt. Men O-gruppen halter bagefter, fordi arbejdsgiverne ikke vil give journalisterne mere ferie end de øvrige ansatte i organisationen.«
Netop kravet om ferie og frihed i det hele taget står øverst på O-gruppens ønskeliste. Kravet er generelt, det bliver udtrykt fra både unge og ældre medlemmer, og er overordnet ønsket om mere i løn.
»Vi vil tage ønsket om mere frihed med i samtlige forhandlinger,« siger Hans Jørgen Dybro.