Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:44 12.10.2022 Ritzau

1.900 danske filmfolk kommer med kritik

1.900 danske filmfolk kommer med kritik

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere end 1.900 danske filmfolk har skrevet under på et opråb i håb om at løse en rettighedskonflikt. Konflikten kan ødelægge den danske filmbranche, skriver Politiken.

Konflikten har fået flere streamingtjenester til at sætte en stopper for udviklingen af nye dramaproduktioner i Danmark. Det gælder blandt andre tjenesterne Netflix, Viaplay og TV 2 Play.

Parterne strides om, hvorvidt danske filmfolk skal have bedre betaling af streamingtjenester, når deres tv-serier bliver vist for et større publikum.

Blandt underskriverne er kendte skuespillere som Paprika Steen, Birgitte Hjort Sørensen og Søren Malling.

Skuespillerne retter sammen med de andre underskrivere ifølge Politiken en ”sønderlemmende kritik” mod organisationen Create Denmark. Organisationen har uden held forsøgt at forhandle nye rettighedsaftaler på plads med store streamingtjenester.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder