Hvordan kan et trykkeri købe en tredjedel af ’Folkeskolen’ for 17.500 kroner?

Fagbladet Folkeskolen og Avisen.dk er ejet af fagbevægelsen, men får mediestøtte. Henning Dyremose, som stod i spidsen for udvalgsarbejdet bag loven om mediestøtte, opfordrer politikerne til at sløjfe støtten til interesseorganisationernes medier.
  • Foto: Jacob Nielsen
    ”Det lyder kreativt i mine ører, og som om man har fundet nogle konstruktioner alene for at opnå mediestøtte,” siger Henning Dyremose, som var formand for Mediestøtteudvalget, der kom med sine anbefalinger til politikerne tilbage i 2011.
03.01.2018 · 08:13

I september 2015 så et nyt anpartsselskab dagens lys: Fagbladet Folkeskolen ApS. For den nette sum af 17.500 kroner havde bladets trykkeri i Horsens, Stibo Graphic, købt en tredjedel af fagbladet Folkeskolen af trykkeriets egen kunde gennem mere end 60 år: Danmarks Lærerforening. Det skete små to år efter, at Folketinget i 2013 havde vedtaget en ny lov om mediestøtte. Den gav mulighed for, at medier ejet af fagforeninger og arbejdsgiver- og brancheorganisationer kan få mediestøtte, hvis en ekstern part ejer mindst en tredjedel af mediet.  

Den regel om eksternt medejerskab skulle ifølge bemærkningerne til loven ”skærpe kravene til nyhedsmediernes uafhængighed og øge sikkerheden for, at støtten ikke gives til fremme af særinteresser.” Men flere kritikere sår tvivl om, hvorvidt reglerne i lovgivningen har levet op til den intention.

Det får mig i tvivl om de mediers reelle uafhængighed. Det dækker ikke min egen personlige forståelse af uafhængighed.
Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet

Den nye ejerkonstruktion bag fagbladet Folkeskolen betød, at mediet fra 2016 kunne få 2 millioner kroner årligt i mediestøtte. På samme måde får LO-fagbevægelsens medie Avisen.dk i dag 5,1 millioner kroner i mediestøtte årligt, fordi it-entreprenøren Morten Wagners selskab Freeway er medejer. I begge tilfælde lever de to medier på fagforbundenes økonomiske nåde.

Det er LO-fagbevægelsen, som gennem sit medieselskab A-pressen holder hånden under Avisen.dk ved at dække de årlige underskud på 5-7 millioner kroner. Medejeren Freeway, der ejer 49 procent af Avisen.dk og søstermediet Ugebrevet A4, hæfter slet ikke for underskuddet i selskabet bag de to medier, der siden 2009 er løbet op i cirka 45 millioner kroner.

Danmarks Lærerforening har også aftalt med sin nye medejer trykkeriet, at eventuelle underskud på fagbladet Folkeskolen, som overstiger egenkapitalen (p.t. 300.000 kroner), bliver dækket alene af fagforbundet, mens Stibo Graphic ikke kan komme til at hæfte for mere end de indskudte 17.500 kroner.

Når prisen for 35 procent af ejerskabet i fagbladet Folkeskolen landede på 17.500 kroner, så skyldes det, at det svarer til 35 procent af 50.000 kroner, som er minimumskravet til ansvarlig kapital, når man opretter et nyt anpartsselskab.

Gør intet ulovligt

Det er vigtigt at understrege, at både Avisen.dk og fagbladet Folkeskolen lever op til reglerne i loven om mediestøtte og ikke gør noget ulovligt. Men kritikerne mener med udgangspunkt i de to eksempler, at politikerne bør se nærmere på loven. Gerne allerede i 2018, hvor der skal forhandles et nyt medieforlig. For det var ikke lige den slags medejerskaber, der var tanken med de nye regler, siger manden, der stod fadder til den nye lov om mediestøtte. 

”Det lyder kreativt i mine ører og som om, man har fundet nogle konstruktioner alene for at opnå mediestøtte. Det står i modsætning til det, som jeg gerne havde set. Men man kan jo ikke bebrejde de faglige organisationer for at være kreative,” siger Henning Dyremose, som var formand for Mediestøtteudvalget, der kom med sine anbefalinger til politikerne tilbage i 2011.

De er så økonomisk stærke, at de selv kan betale for deres egne medier. Derfor vil det være mest rimeligt helt at udelukke deres medier fra mediestøtte.
Henning Dyremose, formand for Mediestøtteudvalget i 2011

Den tidligere finansminister for Konservative fra 1989 til 1993 opfordrer politikerne til helt at sløjfe muligheden for mediestøtte til medier, der helt eller delvist er ejet af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i en tid, hvor mediebranchen er under et enormt økonomisk pres.

”De er så økonomisk stærke, at de selv kan betale for deres egne medier. Derfor vil det være mest rimeligt helt at udelukke deres medier fra mediestøtte. Tanken med den nye lov om mediestøtte var jo, at vi gerne ville frigøre midler til at give chancen til helt nye digitale og innovative medier, der opstår i iværksættermiljøer,” siger Henning Dyremose.

En konstruktion for konstruktionens skyld

Eksemplerne med økonomien og ejerskabet bag Avisen.dk og fagbladet Folkeskolen rejser tvivl om, hvorvidt loven lever op til sin hensigt om at undgå at give mediestøtte til særinteresser, mener Mark Ørsten, der er professor i journalistik ved Roskilde Universitet.

”Det virker i begge tilfælde som en konstruktion for konstruktionens skyld,” siger Mark Ørsten om ejerstrukturen. 

Han betvivler de to mediers uafhængighed. Også selv om begge medier på deres hjemmeside skriver, at de er uafhængige af både politiske og økonomiske interesser. Om økonomien siger han: 

”Det får mig i tvivl om de mediers reelle uafhængighed. Det dækker ikke min egen personlige forståelse af uafhængighed. Hvis man er sikker på, at nogen kommer og redder en, når man har underskud, så er man jo også i en form for et afhængighedsforhold til den interesseorganisation, der betaler,” siger Mark Ørsten.

Politikerne bør stille større krav om redaktionel uafhængighed

Fagbladet Folkeskolen har formelt set redaktionel uafhængighed fra Danmarks Lærerforening, som bladet deler adresse med. Men bladet henter cirka halvdelen af sine indtægter fra Danmarks Lærerforening, der efter mediestøtten fortsat betaler 12-14 millioner kroner om året for abonnementer til sine medlemmer. Det dækker ret præcist omkostningerne til løn og administration på fagbladet Folkeskolen, der ifølge det seneste regnskab løb op i samlet set 12,7 millioner kroner. 

Mark Ørsten ønsker som forsker ikke at forholde sig direkte til forslaget om helt at sløjfe støtten til medier ejet af fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer.

Fakta

Støtten gik bort og genopstod

I 2004 mistede fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes blade deres statsstøtte, da VK-regeringen afskaffede portostøtten.
Frem til 2013 var det kun fagbladet Ingeniøren, der opfyldte betingelserne for at få mediestøtte, fordi bladet udkom ugentlig i modsætning til andre fagblade.
I 2013 åbnede den nye lov om mediestøtte igen for, at interesseorganisationernes medier kunne få støtte, hvis en tredjedel af mediet er ejet af en ekstern part.
Hidtil har kun medier ejet af fagbevægelsen benyttet sig af den nye lov. Avisen.dk, fagbladet Folkeskolen og Ingeniøren.

Han opfordrer derimod politikerne til at opstille nogle skrappere krav om redaktionel uafhængighed for at kunne få del i mediestøtten. I dag er der kun et krav om, at mediet skal have sin egen chefredaktør. 

”Redaktionel uafhængighed er meget vigtig for journalistikkens troværdighed, og derfor bør politikerne være mere modige og mere klart definere nogle regler, der forsøger at sikre, at mediestøtten går til uafhængige medier. Men udfordringen er, hvordan man definerer uafhængighed,” er­kender Mark Ørsten.

”Der kan laves mange knudrede ejerkonstruktioner, og der er mange typer af ejere, der kan have bestemte særinteresser. Derfor er det svært at se, at man med sikkerhed kan lave regler, der sikrer uafhængigheden,” siger han.  

 

”Man kan jo ikke bebrejde de faglige organisationer for at være kreative,” siger Henning Dyremose.
Foto: Jacob Nielsen

 

Jakob Moll: Nuværende ejerskabsregler bør skrottes

Zetland er et af de nye innovative og digitale medier, som Henning Dyremose gerne vil tilgodese ved at tage mediestøtten fra interesseorganisationernes medier. Men at fokusere mediestøtten på den måde er Zetlands direktør Jakob Moll ikke tilhænger af. Heller ikke selv om det kunne give hans eget medie mere støtte. 

”Mediestøtten bør gå til nogle folk, som ved, hvad de skriver om, og som bruger pengene til dybdegående og researchkrævende journalistik, for det er den type af journalistik, der er under pres. Derfor synes jeg, at der ideelt set skal være plads til fagforeningernes nichemedier, så længe de har redaktionel uafhængighed og ikke fungerer som propagandaorganer,” siger Jakob Moll.

Han mener, at de nuværende ejerskabsregler bør skrottes.   

”Det er uholdbart og uværdigt, at man har nogle regler, hvor man kommer ud i sådan nogle krumspring og konstruktionstænkning for at sikre mediestøtte,” siger Jakob Moll. 

Han håber, at politikerne kan og vil lave en lovgivning, som sikrer, at medierne har redaktionel uafhængighed af deres ejere for at få mediestøtte. Men han erkender, at det ikke er nogen nem opgave. Og slet ikke, når det gælder økonomisk uafhængighed.

Det er uholdbart og uværdigt, at man har nogle regler, hvor man kommer ud i sådan nogle krumspring og konstruktionstænkning for at sikre mediestøtte.
Jakob Moll, direktør i Zetland

”Private medier er jo også ejet og støttet af foretagender, der kan have alle mulige kommercielle interesser for, hvad der sker redaktionelt. Og de vandtætte skotter mellem redaktion og ejere og annoncører er jo typisk baseret på aftaler og kultur og ikke på regler,” siger Jakob Moll.

Forsker: Fagbevægelsens medier bør også få støtte

Professor i medievidenskab på Aarhus Universitet Frands Mortensen er enig med Mark Ørsten i, at loven om mediestøtte ikke lever op til hensigten om at undgå at give støtte til særinteresser. 

Men han peger på, at det er noget uklart, hvad lovens ånd egentlig er. For samtidig med, at der står i lovens bemærkninger, at man vil forsøge at undgå at give støtte til særinteresser, så bliver det samtidig slået fast i lovteksten, at man fra politisk hold ikke ønsker at stille krav om uafhængig journalistisk nyhedsformidling, fordi det ”kan medføre en begrænsning i udbuddet af forskelligartede medier og vinkler på de enkelte nyheder, da der er en risiko for, at visse medier, som bidrager til den demokratiske oplysning på lige fod med støttede medier, udelukkes fra støtte.”

Og Frands Mortensen anbefaler politikerne at holde fast i tankegangen om at give mediestøtte som en støtte til en demokratisk debat, hvor der er plads til alle synspunkter og særinteresser.

”Der skal også være plads til særinteresser i et demokrati, og mediestøtten gives som en form for demokratistøtte. Derfor bør fagbevægelsens og andre interesseorganisationers medier også være støtteberettigede,” siger Frands Mortensen. 

S: Vil gerne se på, hvordan krav om redaktionel uafhængighed kan skærpes

Kulturminister Mette Bock (LA) ønsker ikke at stille op til et interview til denne artikel, da hun i begyndelsen af 2018 vil præsentere regeringens nye medieudspil, og der er ifølge hende endnu ikke taget stilling til, om mediestøtteordningen vil indgå som element i dette udspil.

Flere spekulerer dog i, at regeringen vil skære i licensen til DR og TV 2-regionerne og i stedet bruge nogle af pengene på at øge puljen til mediestøtte til de private medier, som i dag består af små 400 millioner kroner årligt. 

Dansk Folkeparti ønsker heller ikke at udtale sig, da partiet i skrivende stund arbejder på sit eget medieudspil. Socialdemokratiet afviser Dyremoses forslag. 

”Hvis man lever op til indholdskravene og retter sig mod en bred kreds af brugere, så kan vi ikke se, at der skulle være et problem i, at de får mediestøtte. Men vi drøfter gerne forslag fra medierne selv til, hvordan man eventuelt kan skærpe kravene til redaktionel uafhængighed,” siger medieordfører Mogens Jensen (S).  

Medejer: Vores status som medejer er uafhængig af vores status som leverandør

Hos trykkeriet Stibo Graphic, der blev medejer af fagbladet Folkeskolen for to år siden, ønsker direktøren ikke at stille op til interview. I stedet har Journalisten fået nogle svar på mail fra topchefen i den grafiske koncern Stibo Gruppen i Aarhus, som Stibo Graphic er en del af. 

”Vores medejerskab er 100 procent uafhængigt af vores status som leverandør for fagbladet Folkeskolen,” skriver Hans O. Damgaard, direktør i Stibo Gruppen.

Hvad får Stibo Graphic ud af ejerskabet?

”Stibo arbejder for nogle af verdens største udgivere. Medievirksomheder er således en vigtig målgruppe for os. Vi mener i al beskedenhed, at vi har en god forståelse for den strategiske dagsorden i det marked. Vi har på den måde noget at byde på i bestyrelsen, men har selvfølgelig også stort udbytte af at deltage aktivt i forretningsudviklingsprocessen i en udgivervirksomhed.”

Hvorfor har Stibo Graphic kun én repræsentant i den seks mand store bestyrelse, når I ejer en tredjedel af selskabet? 

”Vi synes, det fungerer meget fint på den måde,” skriver Hans O. Damgaard.

Bestyrelsesformanden i selskabet fagbladet Folkeskolen, Bo Holmsgaard, har ikke en holdning til Henning Dyremoses forslag om at sløjfe mediestøtten til medier ejet af fagforbund og arbejdsgiver­organisationer. Men han afviser kritikken af den nye ejerstruktur og bladets uafhængighed. Til daglig er han sekretariatschef i Danmarks Lærerforening.

Vi ser den nye ejerstruktur som en tydeliggørelse af, at Folkeskolen er et selvstændigt medie.
Bo Holmsgaard, bestyrelsesformanden i selskabet fagbladet Folkeskolen

Hvis det ikke var for mediestøtten, ville I så have inviteret jeres trykkeri med i ejerkredsen? 

”Vi har haft et ønske om at styrke fagbladet Folkeskolen som et publicistisk medie. Og vi ser den nye ejerstruktur som en tydeliggørelse af, at Folkeskolen er et selvstændigt medie,” siger Bo Holmsgaard.   

Hvorfor er det kun Danmarks Lærerforening, der hæfter for eventuelle underskud på fagbladet Folkeskolen?

”Vi kommer næppe til at have store overskud eller underskud. Men aftalen er, at Stibo Graphic bidrager med faglig sparring og ekspertise, mens vi står for økonomien.” 

Mener du, at I med rimelighed kan påstå, at fagbladet Folkeskolen er uafhængig af økonomiske og politiske interesser?  

”Ja, for som en del af ejerkredsen har vi en interesse i, at stof om folkeskolen bliver debatteret og bliver debatteret frit. Det er en fuldstændig kendt sag, at vi ikke blander os i den redaktionelle linje, den fastlægges af chefredaktøren,” siger Bo Holmsgaard.   

Chefredaktør: De fleste medier er afhængig af en pengekasse

Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen forstår ikke, hvordan nogen kan rejse tvivl om fagbladet Folkeskolens redaktionelle uafhængighed på baggrund af ejerstrukturen og økonomien.

”Jeg synes, det er noget værre vrøvl. Vi har haft redaktionel uafhængighed i mange år, også før min tid,” siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Jeg synes, det er noget værre vrøvl. Vi har haft redaktionel uafhængighed i mange år, også før min tid.
Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør på fagbladet Folkeskolen

Hun henviser til en beretning, der blev vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres i 1993:

”Alle problemer skal søges blotlagt. Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold – både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF – ødelægger bladets troværdighed.”

Hun anerkender dog, at fagbladet Folkeskolen ikke er økonomisk uafhængig af Danmarks Lærerforening, der gennem abonnementer står for cirka halvdelen af bladets indtægter.  

Hvorfor skriver I så, at I er uafhængige af økonomiske interesser på jeres hjemmeside? 

”Det er en formulering, som betyder, at vi ikke er medie for en kommerciel virksomhed, der skal sælge et produkt. Det er sådan, det skal forstås,” siger hun.

Jeg kan ikke se, at vores redaktionelle uafhængighed har noget som helst med økonomien at gøre.
Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør på fagbladet Folkeskolen

Kan du forstå, at eksempelvis Mark Ørsten kan komme i tvivl om jeres reelle uafhængighed, når I er så økonomisk afhængige af Danmarks Lærerforening? 

”De fleste medier er mig bekendt afhængige af en pengekasse et eller andet sted fra. Og så har man en chefredaktør, der har som opgave at sørge for, at dem med de økonomiske interesser ikke bestemmer det redaktionelle indhold. Det har man også på Berlingske og Politiken. Det er ikke problemfrit, men det er ikke anderledes for os end for så mange andre medier,” siger Hanne Birgitte Jørgensen. 

Men det er vel de færreste medier, der er så afhængige af en enkelt økonomisk bidragyder, som I er af Danmarks Lærerforening? 

”Det ved jeg ikke. Men jeg kan da forestille mig, at alle medier har et miks af fonde, abonnenter og annoncører, som de er økonomisk afhængige af. Og jeg kan ikke se, at vores redaktionelle uafhængighed har noget som helst med økonomien at gøre,” siger hun.

Bestyrelsesformand: Vi skal ikke stilles ringere end andre medier

Bestyrelsesformanden hos Avisen.dk, Michael Jacobsen, afviser kritikken af ejerkonstruktionen i Avisen.dk og mediets uafhængighed. Han erkender dog, at Avisen.dk ikke er uafhængig i økonomisk forstand. 

Til daglig er han chef for formandssekretariatet i LO, der gennem sit selskab A-pressen ejer 51 procent af Avisen.dk.

”Vores og Freeways fokus at drive et uafhængigt medie, herunder økonomisk uafhængigt medie, der er vi så bare ikke endnu, med fokus på danskernes arbejdsliv, sociale og politiske forhold … At vi som medejer og investor sikrer indhold om netop de temaer kan næppe være imod politikernes og offentlighedens interesser,” skriver Michael Jacobsen i en mail.

Han har ikke haft tid til at stille op til et interview, men har svaret på Journalistens spørgsmål over mail.

Jeg mener modsat, at medie-Danmark burde sætte pris på den journalistik, vi kan bringe i spil for rigtig mange mennesker. Og at vi som medieejere ikke skal stilles ringere end alle andre.
Michael Jacobsen, bestyrelsesformanden hos Avisen.dk

Freeway ejer halvdelen af Avisen.dk. Hvorfor er det kun LO-fagbevægelsen, der gennem A-pressen dækker de store årlige millionunderskud i Avisen.dk? 

”Aftalen har fra begyndelsen været, at A-pressen afdækker eventuelle underskud, mens Freeway bidrager med domænenavn, forretningsudvikling m.v.  Det er helt normalt, at selskaber drives med en kapitalpartner og en kreativ partner, som stiller værdi til rådighed i form af viden og know-how.” 

LO har over en million medlemmer. Sidste år havde LO et overskud på 41 millioner kroner og en egenkapital på næsten 900 millioner kroner. 

Har Henning Dyremose ikke en fair pointe i, at i en tid, hvor mediebranchen er under enormt økonomisk pres, så må fagforbund og arbejdsgiverorganisationer selv betale for deres egne medier, fordi I har den økonomisk styrke til det?

”Dit spørgsmål og Dyremoses holdning – implicerer, at journalistikken på Avisen.dk og A4 er ført eller bestemt af ejerne. Jeg mener modsat, at medie-Danmark burde sætte pris på den journalistik, vi kan bringe i spil for rigtig mange mennesker. Og at vi som medieejere ikke skal stilles ringere end alle andre,” skriver Michael Jacobsen.

 

Illustration: Louise Rosenkrands

 

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

Informationsmedarbejder til Kvalitet & Udvikling

Lolland Kommune
Ansøgningsfrist: 21.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Nyhedsjournalist

Politiken Skoleliv
Ansøgningsfrist: 19.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Press & Communication Specialist

Søstrene Grene
Ansøgningsfrist: 19.10

SoMe- og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 21.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Kommunikationschef i Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 19.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 19.10