search

17 links til vores site? Det bliver lige 7.089,- kr.

Skal det koste at linke til en netavis? Danske og irske dagblade genovervejer en 10 år gammel ide

Man skal betale, hvis man vil have det privilegium at linke til en avis på nettet. Det argument fremførte de irske avisers licensorganisation, Newspaper Licensing Ireland Ltd, forleden, da de skrev til Women's Aid – Irlands svar på Mødrehjælpen.

Avisorganisationen sendte en prisliste og angav, at det koster et årligt gebyr på 300 Euro at linke til fem artikler. Prislisten var inddelt efter antal links – og ønskede man at linke til mere end 16 artikler, var prisen f.eks. 950 Euro – svarende til 7.089,- danske kroner.

Siden har Newspaper Licensing Ireland i et vist omfang trukket følehornene til sig, men i en irsk høring om copyright gør avisorganisationen grundprincippet klart: "links er en overtrædelse af ophavsretten".

Hvis det nu blot var en enlig irsk svale, men det er det ikke. Herhjemme har både formand Ole Dall og direktør Ebbe Dal fra Danske Medier markeret, at de synes godt om ideen. "Betaling til danske aviser for links til andres hjemmesider må indgå i overvejelserne," siger Ole Dall til DR Kultur.

De danske dagblade er veteraner på links-kamppladsen. For 10 år siden var Danmark centrum for kampen om links. De danske dagblade kastede sig ud i en kamp mod firmaet Newsbooster, der høstede links, rubrikker og manchetter fra de danske netaviser.

Men dagbladene gik ikke bare til kamp mod den mest bastante del af link-samlingen. De gik over gevind, og flere af de store netaviser indførte en juridisk bemærkning om, at det krævede en skriftlig tilladelse at linke til alt andet end forsiden.

Ja Danske Dagblades Forening gik så langt, at de ikke ville linke fra deres eget nyhedsbrev til en artikel i en af deres egne aviser, men fyldte deres egne nyhedsmails med besked om, hvilke sektioner og sidetal man skulle slå op i, hvis man ville læse en artikel – uanset at den samme artikel fandtes på nettet.

Dagbladene forfulgte pudsigt nok ingen, men det handlede åbenbart om at tilkæmpe sig den juridiske grå-zone – og så lidt til. Det lykkedes i den grad.

Siden gik Newsbooster konkurs, og sagen gik derfor i sig selv igen, men dengang troede en pæn del af danskerne faktisk på, at man ikke måtte linke til en artikel på en netavis.

Tanken er selvfølgelig absurd.

Dagbladene vandt kampen om de systematiske, kommercielle links, og det kan man måske godt forstå ideen med. Men når de er ude at markere fornyet interesse i dybe links, må det være, fordi de synes, kursen skal strammes – at de synes om ideen om at sende regninger til firmaer og organisationer, der bare vil linke til egen medieomtale eller til en aktuel sag.

Så lad os da se på problematikken igen.

Har de røget hash i Skindergade
Først og fremmest må avischeferne have glemt, at journalisterne selv har brug for at linke som en del af det at være journalist på nettet. Links øger troværdigheden, og selv om det kniber med at få det udført i praksis, så forventer kunderne det.

Berlingske Tidende har netop lanceret ideen om at varedeklarere artiklerne bedre – altså at fortælle mere om, hvem der er kilde til en given historie. Det er et fornuftigt forslag, og hvis det bliver udført fornuftigt, kommer det også til at inkludere en del links. Man kan så blot håbe, at de kilder ikke forlanger en skriftlig aftale og betaling.

Jon Lund, der er formand for DONA – foreningen af netjournalister, havde af samme grund en kort, men sigende kommentar til emnet: "Har de røget hash i Skindergade."

Tanken om at tage betaling for et link til ens site, er i det hele taget temmelig unik. Alle andre sites bruger penge på at søgeoptimere deres sider, så de får flere links og dermed mere trafik.

Hvordan skulle folk vide, hvilke sites man ikke må linke til? Og havde netaviserne f.eks. tænkt sig, at folk skulle betale for links, de lavede for fem år siden. For ikke at tale om, at aviserne lynhurtigt ville få fakturaer, hvis de selv begyndte at linke uden aftale. Hvis man har indhold, som man ikke vil dele gratis, opretter man blot en abonnementsordning (betalingsmur).

Hele nettets natur er, at links er godt og skaber værdi.

Man kan vel stort set sige, at Danske Medier har fået vendt hele ideen med links på hovedet. Alene det at skrive dette blogindlæg ville blive til et rent helvede, for jeg skulle afregne med fem organisationer i tre forskellige lande.

Spørger man Tim Berners-Lee, der var med til at opfinde internettet, så er hele ideen om at forbyde links absurd: "The ability to refer to a document is a fundamental right of free speech. Making the reference with a hyperlink is efficient, but changes nothing else."

Der er ingen tvivl om, at netaviserne har store udfordringer i disse år. Det er ikke nemt at skaffe nye indtægter på de digitale platforme. Der er ingen nemme løsninger forude – kun store udfordringer. Det må man som journalist have stor respekt for.

Men det faktum, at Danske Medier synes, at vi skal til at røre i suppen med dybe links igen, viser, at vi er på afveje.

Vi har en domspraksis, der allerede beskytter dagbladene pænt mht. systematisk, kommerciel brug af links.

Vi har også rigeligt med kommercielle udfordringer. Lad os koncentrere os om den del og glemme ideen om, at man ikke må linke på internettet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen