search

16 spørgsmål til JP/Politikens Hus

  PRINCIPIELT. Journalisten fik afslag på interview med chefredaktør Hans Engell den 16. og 29. november samt 9. december.Journalisten sendte 12. december - umiddelbart efter modtagelsen af det sidste afslag fra Hans Engell, der indeholdt en direkte henvisning til chefredaktørens egen bestyrelse - 16 spørgsmål til bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl, JP/Politikens Hus.

 

PRINCIPIELT. Journalisten fik afslag på interview med chefredaktør Hans Engell den 16. og 29. november samt 9. december.

Journalisten sendte 12. december – umiddelbart efter modtagelsen af det sidste afslag fra Hans Engell, der indeholdt en direkte henvisning til chefredaktørens egen bestyrelse – 16 spørgsmål til bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl, JP/Politikens Hus.

Formanden afslog den 14. december at kommentere sagen. Heller ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer ønsker at udtale sig.

Spørgsmålene bygger på oplysninger, der er fremkommet i artikler i Journalisten i perioden 23. november til 7. december 2005, nemlig »Engell tilbageholdt oplysninger i Lynge-sagen«, »Engells to forklaringer til pressen« og »Engells alternative svar«.

De 16 spørgsmål, Journalisten ønskede at stille, lød:

1) Hvilke principielle overvejelser gjorde man sig i den daværende bestyrelse omkring ansættelse af en tidligere forsvarsminister og justitsminister, der også havde været øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste (Hans Engell), som chefredaktør på Ekstra Bladet i 2000?

2) Hvilke (eventuelt ændrede) overvejelser mener bestyrelsen i dag, at man bør gøre sig ved lignende ansættelser?

3) Er en henvisning til tavshedspligt – i forbindelse med en tidligere ansættelse – i ethvert tilfælde tilstrækkeligt til at begrunde, at en redaktionel chef i JP/Politikens Hus tilbageholder oplysninger i sager, som husets medier dækker?

4) Er der andre typer af forhold, der set fra JP/Politikens Hus' bestyrelse kan begrunde, at en redaktionel chef i JP/Politikens Hus tilbageholder oplysninger i sager, som husets medier dækker?

5) Er der sager eller situationer, hvor bestyrelsen kan forestille sig, at fortidige gerninger ikke kan holdes afsondret fra et nutidigt virke i JP/Politikens Hus – og i så fald af hvilken karakter?

6) Ville for eksempel en muslimsk redaktør på Politiken, der konkret afviste kendskab til – eller nægtede at deltage i afdækningen af – en militant indstillet fundamentalistisk gruppes aktiviteter, hvori han engang selv havde deltaget, nyde samme immunitet i forhold til medierne i Politikens Hus og dermed offentligheden som Hans Engell i Dan Lynge-sagen?

7) Mener JP/Politikens Hus, at det helt generelt er en uproblematisk løsning, at en chefredaktør i sådanne særlige situationer kan etablere 'vandtætte skotter' mellem sig selv og sine medarbejdere – og hvordan forholder bestyrelsen sig i så fald til, at en sådan bevidst afbrudt kommunikation i samme åndedrag forhindrer medarbejdere og offentlighed i at stille spørgsmål til – og afsøge forhold i – en chefredaktion på et af husets medier?

8) Hvem mener bestyrelsen kan og skal kontrollere, at sådanne 'skotter', som angiveligt er anvendt på Ekstra Bladet i Dan Lynge-sagen, fungerer 100 procent hensigtsmæssigt?

9) Har formanden eller noget andet medlem af bestyrelsen siden 23. november taget skridt til en konkret eller principiel diskussion af de i Journalisten omtalte forhold – for eksempel (1) at chefredaktøren på Ekstra Bladet tilbageholdt oplysninger for sine medarbejdere og offentligheden i tre et halvt år (et indgående kendskab til Otken/Abildtrup-attentatplanerne og PETs involvering), (2) at en direkte følge af fortielsen var, at en efterfølgende justitsminister uberettiget blev inddraget i sagen (Erling Olsen, S), og (3) at chefredaktøren lod en usand oplysning gentage i sit eget og en række medier i årene 2003-2005 (at han intet kendte til Dan Lynge-sagen)?

10) Har formanden eller andre medlemmer taget skridt til at få belyst det forhold, at chefredaktør Hans Engell den 23. november 2005, i forbindelse med omtale i de landsdækkende medier af Journalistens dækning, i Ekstra Bladet, Politiken og andre medier offentliggjorde et dokument, der angiveligt skulle være hans svar til Dan Lynge-kommissionen – men som ikke er det samme, som kommissionen har fået, idet en central sætning om netop chefredaktørens kendskab til Dan Lynge er formuleret markant anderledes (læs »Engells alternative svar«, Journalistens bagside den 7. december)?

11) Har bestyrelsen taget skridt til at verificere, at der ikke er andre forhold på Ekstra Bladet end de allerede omtalte, der kan have påvirket – eller kan komme til at påvirke – offentlighedens og Dan Lynge-kommissionens optimale mulighed for afdækning af sagen?

12) Mener JP/Politikens Hus' bestyrelse, at det er betryggende og udtryk for en fuldt oplyst og forsvarlig arbejdsgang, at chefredaktør Poul Madsen, Ekstra Bladet, i flere tilfælde har givet både sin egen avis og andre medier urigtige informationer baseret på oplysninger fra sin egen chef, chefredaktør Hans Engell?

13) I hvilket omfang skal næstkommanderende chefer i tilfælde af 'tavshedspligt' hos en redaktionel chef – eller i forbindelse med en anden af JP/Politikens Hus anerkendt grund til at tie/omgå oplysninger – deltage i en sådan tilsløring af informationer?

14) Vil JP/Politikens Hus' bestyrelse tage skridt til et nedskrevet regelsæt for sådanne situationer og deres eventuelle grænseområder – altså omfattende hele chefredaktionen på husets medier?

15) Kan man som udgiver fastslå 100 procents opbakning til ytringsfriheden – i den meget vidtgående danske tradition – hvis ytringsfriheden kan gradbøjes og mindskes med skiftende begrundelser i skiftende situationer?

16) Mener bestyrelsen, at en sådan 'gradbøjning' alene skal diskuteres (og vedtages) internt på en givet chefredaktion – og kan det eventuelt gøres af den øverste chefredaktør selv?

Såfremt bestyrelsen for JP/Politikens Hus ikke ønsker at besvare ovenstående spørgsmål om sagen – med hvilken principiel begrundelse mener bestyrelsen så, at man ikke behøver at oplyse offentligheden om baggrunden for sager, hvor redaktionelle chefer på husets medier eventuelt vælger at hemmeligholde eller misinformere om sager over for medarbejdere, læsere og offentlighed?

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen