search

15 er sindet i DR Nyheder: »En meget trist dag«

15 ansatte i DR Nyheder er afskediget i forbindelse med Sindet-dag i DR. »Det er langt færre, end vi oprindeligt havde regnet med,« siger Ulrik Haagerup. TV Avis-vært Kim Bildsøe: »Det er ganske aldeles rædselsfuldt«. Fotografer og DR Sporten er gået fri (Opdateret kl. 12:30)

I dag bliver DR's spareplan som følge af medieforliget effektueret. På forhånd har ledelsen i sit udspil lagt op til, at 170-200 stillinger skal skæres. For DR Nyheders vedkommende har meldingen lydt på 30-40 stillingsnedlæggelser.

For kort tid siden kunne nyhedsdirektør i DR Nyheder Ulrik Haagerup meddele, at de såkaldte sindet-samtaler nu er overstået i DR Nyheder. At blive sindet betyder, at ledelsen har i sinde at afskedige en. 

»Det betyder, at vi ikke kommer til at sinde flere medarbejdere. Vi har meddelt, at vi har måttet sinde 15 personer. Det er selvfølgelig rigtig mange. Men det er langt færre, end vi oprindeligt havde regnet med,« siger Ulrik Haagerup til Journalisten.

At der er sket færre afskedigelser i DR Nyheder end forventet, hænger journalist og vært på TV Avisen Kim Bildsøe sig ikke så meget i:

»Det er svært at forholde sig til tal, for hver enkelt af de 15 er jo en person i sig selv. Det er gode medarbejdere og gode kammerater, som mister deres job. Det er ganske aldeles rædselsfuldt, og jeg tror, alle har syntes, det her har været ualmindeligt ubehageligt. For dem, der virkelig føler, de har været i fare, har det især været helt umenneskeligt,« siger han til Journalisten.  

De 15 sindede medarbejdere tæller både journalister og administrative medarbejdere i DR Nyheder, men langt hovedparten er journalister.

Syv frivillige fratrædelser

Ulrik Haagerup fortæller, at det blandt andet er frivillige fratrædelser, der har nedbragt antallet af afskedigelser i DR Nyheder. I alt har syv medarbejdere søgt og fået en frivillig fratrædelsesaftale. Derudover er der et antal medarbejder, som man har fundet plads til i andre afdelinger. 

I sidste øjeblik – så sent som i går – fandt ledelsen yderligere en besparelse, som kunne nedbringe listen over fyrede medarbejdere i DR Nyheder med én person:  

»Vi har lavet en aftale med tillidsfolkene om, at de medarbejdere, som har trykte aviser derhjemme som en del af ansættelsen, i fremtiden får dem som e-aviser. Det er en smule billigere, og når man lægger det sammen, giver det de 100.000'er kroner, som gør, at vi har kunnet pille yderligere én medarbejder af listen,« siger Ulrik Haagerup.

Kim Bildsøe har svært ved at se, hvordan dagen rent praktisk kunne have være forløbet bedre:

»Jeg har efterhånden oplevet nogle stykker af de her fyringsrunder, og jeg har aldrig oplevet en god måde at gøre det på. Jeg tror simpelthen ikke, at den findes. Men det virker, som om der er gjort en indsats for at finde den mindst slemme måde at gennemføre det på,« siger han. 

Fotografer og DR Sporten gået fri

Nyhedsdirektøren fortæller, at ingen fotografer og ingen fra DR Sporten er blevet sindet. Men ellers rammer afskedigelserne bredt i DR Nyheder.

»Fotograferne tog et ordentligt hug i 2007, og Sporten havde en større omlægning ved årsskiftet,« forklarer Ulrik Haagerup.

Han beskriver dagen som meget trist:

»Det er en meget trist dag. Men folk tager det meget professionelt og tager hånd om hinanden. Det er en meget vanskelig tid at blive afskediget, det er et svært marked at skulle ud på. Men ingen sindes her, fordi de ikke har passet deres arbejde eller ikke er dygtige. Derfor er det meget ulykkeligt,« siger han.

Trods de voldsomme nyheder fortsætter arbejdet i DR Nyheder nu.  

»Jeg sidder her i newsroom lige nu og ser på folk, der arbejder. Det er ikke business as usual – det er der ikke noget, der bliver hverken i dag eller i morgen. Men vi udkommer da,« siger Kim Bildsøe. 

Opdateret kl. 12:30: Interview med Kim Bildsøe tilføjet 

Kommentarer
14
Mads Rolf Ahrenskjær
17.09.14 10:17
Nu undrer jeg mig lidt igen –
Nu undrer jeg mig lidt igen – jeg er, som flere af de nu fyrede medarbejdere i DR – medlem af DJ.

Som medlem af forbundet undrer jeg mig over, at Journalisten ukritisk genanvender den retorik, som DR-ledelsen anvender til at omskrive fortællingen.

Grundlæggende drejer det sig om brugen af ordet ”sindet”. ”Sindet” er ikke er verbum, men da jeg er generel fortaler for sproglig fornyelse, skal brugen af det i den form dog have lov til at stå sin prøve.

Men jeg synes, at videreførelsen af DR-ledelsens retorik er uheldig. Nede i brødteksten anvendes begreberne ”stillingsnedlæggelser”, ”afskedigelser”, ”fratrædelser”, ja endog det faktiske ord ”fyrede”.

Jeg har, på Facebook-versionen af journalisten.dk, forespurgt om, hvad ”Sindet-dagen” betyder, men indtil videre uden held. Er det en intern DR-forkortelse? Er det den nyeste DJØF-omskrivning? Er det et management-begreb, som man kan forvente sig at høre mere til i fremtiden, eller hvad er det?

Nu er jeg jo ikke i tvivl om, at også dette indlæg vil blive fjernet inden for kort tid, men det er mit håb, at tanken bag vil have givet anledning til bare en anelse eftertanke.
Fremhævet af Journalisten
Ole Knudsen, sjurnalist
17.09.14 10:59
Jeg er helt med dig her, Mads
Jeg er helt med dig her, Mads. Jeg har aldrig nogensinde set ordet brugt i betydningen "fyret", og hvorfor vores eget fagblad skal tage et ord til sig, der må være tænkt som en pænere indpakning af en lort, groft sagt, det går over min forstand.

Det' en ommer.
Fremhævet af Journalisten
Torsten Raagaard
17.09.14 11:33
Forklaringen på ordet
Forklaringen på ordet "sindedag" lyder således på det interne DRinde:

"Det hedder "sindedag", fordi DR på dagen den 17/9 meddeler medarbejderen, at DR har i sinde at afskedige vedkommende eller ændre vedkommendes vilkår markant."
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
17.09.14 11:38
Kære Mads

Kære Mads

Jeg forstår godt din undren, og vi diskuterer også sprogbrugen på redaktionen. Og du har ret i, at vi også har kludret i hvornår vi skriver hvad.

Men hvis du er offentligt ansat skal din arbejdsgiver ifølge forvaltningsloven fortælle dig hvorfor du påtænkes fyret. Det sker ofte via et såkaldt høringsbrev, også kaldet en "sindetskrivelse".

Når du har modtaget sindetskrivelsen, vil du normalt have en frist på 14 dage til at kommentere og – jeg ved det forekommer hypotetisk – argumentere mod grundlaget for fyringen.

Medarbejderne i DR har frist til 28. september.

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Ole Knudsen, sjurnalist
17.09.14 11:43
Det kunne man så have
Det kunne man så have forklaret til artiklen; det ville give noget mere mening.

Ikke alle er eksperter i juraen i den offentlige forvaltning.
Fremhævet af Journalisten
Kurt Skaaning
17.09.14 11:47
Men ok bare de ved at de er
Men ok bare de ved at de er fyret, så går det jo nok, det kan jo nok ikke betyde meget i det buget dr har. det kunne være rart hvis de ville ansætte nogle journalister der ikke var røde, men det findes vel ikke mere
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Kjølby, journalist, DR
17.09.14 11:48
Uden at jeg vil stå på mål
Uden at jeg vil stå på mål for ledelsens retorik, er det som jeg har fået det forklaret et udtryk for, at men reelt IKKE er fyret - endnu! Det betyder, at ledelsen har i sinde(!) at fyre dig, men stadig forsøger at finde andre løsninger som omplacering eller alternative besparelser.

Hvor mange der så gennem tiden er blevet "sindet" - men ikke fyret, da det kom til stykket - skal jeg lade være usagt. De fleste sindede er jo nok blevet fyret efterfølgende...
Fremhævet af Journalisten
Finn Horskjær
17.09.14 12:34
Næsten lige så uforståeligt
Næsten lige så uforståeligt som "agterskrivelse"; benyttet visse kommunale administrationer.
Fremhævet af Journalisten
Mads Rolf Ahrenskjær
17.09.14 12:49
Jamen, så har jeg jo også
Jamen, så har jeg jo også fået udvidet mit vokabularium i dag - Dejligt.

Men jeg vil dog stadig forbeholde mig retten til at vægte forklaringsværdien højere end juraen.
Fremhævet af Journalisten
Jonas Erland Jakobsen
17.09.14 13:37
Uagtet, at man skal modtage
Uagtet, at man skal modtage en sindetskrivelse, så er 'sindet' simpelthen ikke er verbum. Man kan ikke sinde nogen. Det er ikke alle navneord, som kan ellers bør gøres til verber.
Det kan selvfølgelig smage lidt af flueknepperi nu, men det kan også være et udtryk for, at man som reporter ikke behandler informationerne fra afsender tilstrækkeligt.
Fremhævet af Journalisten
Mette Pedersen
17.09.14 13:45
Kære Øjvind Hesselager

Kære Øjvind Hesselager

At der er noget, der hedder Sindetsskrivelse, forklarer da ikke, at Journalisten.dk adopterer det slang, som DR så tilsyneladende frit har udviklet ud. "At sinde nogen" eller at blive/være "sindet" fremgår mig bekendt ikke af de gængse ordbøger
Fremhævet af Journalisten
Helle Degnbol
17.09.14 13:53
Ang. DR-ledelsens retorik og
Ang. DR-ledelsens retorik og det offentlige sprog. At blive fyret er selvfølgelig det sørgelige. 'At blive sindet' er, også for mig at se, grimt nysprog. Jeg er ikke journalist, men jeg er glad for Mads Rolf Ahrenskjærs undren og vægtning. Lovgivningen forpligter til den og den fremgangsmåde omkring fyringer, men næppe til udbredelsen af en bestemt sprogbrug. Og nota bene: også offentligt/juridisk sprog bør overvejes og revideres, så vi alle sammen kan være med, eller imod.

I DR-sproget går man rask til værks. DR sinder medarbejderen. Det blev i går i Journalisten forklaret sådan her: "At blive sindet betyder rent teknisk, at virksomheden har i sinde at fyre dig". Og der røg endnu en nysproglighed af DR-panden: "Så snart alle afskedigelser er sket i en afdeling, vil der komme e-mail ud om, at afdelingen nu er ”afblæst”. Når alle afdelinger er afblæst, vil der også komme besked ud til hele huset." Der er i begge tilfælde tale om en slags forvrængning af sproget, et trick, der måske er forfriskende i andre sammenhænge, og det med afblæsningen måske anerkendt slang på visse arbejdspladser, jeg ved det ikke. Men kerer man sig om i dette tilfælde medarbejdernes sind, kunne man nok fare mere varsomt og forståeligt med sproget?

Jeg ved ikke, om brugen er udbredt, men man talte allerede i 2010 ved DR om at blive sindet, og udtrykket blev allerede dengang problematiseret, jf. Politiken af 28.8.2010. Jeg citerer, med overspringelser:

At 'sinde'.

Mandag er der prikkerunde, og de medarbejdere, som DR vil skille sig af med, bliver 'sindet'. For teknisk set er der ikke tale om en fyring ... Medarbejderne får at vide, at DR har i 'sinde' at fyre dem, og derefter har de 14 dage ... Derfor er det ikke store prikkedag, men store sindedag.

»Er der noget, der bliver besmykket med mærkelige ord, så er det fyringer«, konstaterer Dines Boertmann [tillidsmand].

HR-direktør Inger Kirk medgiver, at 'sindet' er et underligt udtryk at bruge, men siger, at DR ikke har haft andre muligheder, fordi der netop ikke er tale om fyringer på mandag, men blot tilkendegivelser af, hvem DR har i 'sinde' at fyre ... [HR-direktøren fortsætter:] »'Sindet' er et frygteligt udtryk og kan virke fremmedgørende, men lovgivningen forpligter os til at sige til de medarbejdere, det går ud over, at vi har i sinde at fyre dem, og så har de en indsigelsesfrist på 14 dage ... For den konkrete medarbejder vil det at blive 'sindet' på mandag givet blive opfattet lige så voldsomt og indgribende som en fyring«, siger Inger Kirk.

Citat slut. Verbet 'at sinde' finder HR-direktøren altså i 2010 ikke bare brugbart, hun erklærer ligefrem, at DR ikke har haft andre muligheder, der er "ingen anden måde at sige det på." Man har nu haft fire år til at besinde sig, sprogligt, men der er ikke sket noget. Hvad laver man i en afdeling for menneskelige ressourcer (HR), hvis ikke man kan vende og dreje og ændre sprogbrug og fremgangsmåder, her endda et udtryk, som direktøren i samme åndedrag kalder både underligt, potentielt fremmedgørende og ligefrem frygteligt, samtidig med at hun siger, at det at blive 'sindet' givet vil blive opfattet lige så voldsomt og indgribende som en fyring. Vi befinder os ovenikøbet i en kommunikationscentral, et glashus, hvor ledelsen har tilgang til masser af mennesker (ressourcer). Som den kunne spørge til råds. Som ved, hvordan man omgås ord.

Det er en trist dag. Men man kan, forstår jeg, juridisk set ikke tale om at 'fyre' eller 'afskedige'. Hvad med at varsle? eller varsko? ODS forklarer, at verbet betyder "advare mod en truende fare, risiko", mens substantivet bruges om "ytring ell. tegn, signal, der tjener til advarsel ell. bebudelse, underretning om noget"; DDO forklarer, at verbet stammer "fra middelnedertysk warschuwen egentlig 'skræmme til opmærksomhed', til verbet er dannet et udråbsord varsko, hvortil et substantiv varsko 'advarende råb' er dannet".

Der er mange ansat til at styre disse procedurer og skrivelser, og de kan mere end hvad der her demonstreres. Jeg ved ikke, hvad der "rent teknisk" er det korrekte ordvalg, men jeg er overbevist om, at denne sindssvage skævvridning af sproget, dette mærkeligt besmykkende (jf. tillidsmanden) og underlige, frygtelige, potentielt fremmedgørende udtryk (jf. HR-direktøren) fortjener at dø.
Fremhævet af Journalisten
Luci Smith
17.09.14 13:54
Omskrivningen ændrer ikke på
Omskrivningen ændrer ikke på virkeligheden. Også jeg er glad for forklaringen på ordet. Det ændrer ikke ens holdning til, at det er forkert at fyre så mange medarbejdere og at nedlægge Underholdningsorkestret.
Fremhævet af Journalisten
Helle Degnbol
17.09.14 14:24
Enig. Sprogsnakken er
Enig. Sprogsnakken er underordnet.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen