Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:29 23.11.2022 Redaktionen

TV 2 udskyder dokumentar om Saxo Bank på ubestemt tid

TV 2 udskyder dokumentar om Saxo Bank på ubestemt tid

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var egentlig meningen, at TV 2’s dokumentar ’Saxo Bank bag facaden’ skulle have kørt over skærmen klokken 20:35 torsdag aften.

Men nu er dokumentaren blevet udskudt for anden gang. Det oplyser TV 2’s presseafdeling til Kulturprogrammet ’Babylon’ på 24syv.

Ifølge presseafdelingen er dokumentaren udsat på ubestemt tid på både flow og TV 2’s egen streamingtjeneste. Dokumentaren er ligeledes blevet fjernet fra TV 2’s programoversigt.

Saxo Bank oplyser til 24syv, at de heller ikke ved, hvornår dokumentaren vil blive sendt.

Det er anden gang på en uge, at dokumentaren bliver udskudt.

Første afsnit af dokumentaren, der retter et kritisk blik på stifterne af Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, skulle oprindeligt være udkommet torsdag den 17. november 2022.

Kort før premieren blev dokumentaren dog udskudt en uge.

Det skete, efter at Saxo Bank ifølge Se og Hør havde klaget til TV 2 over, at dokumentaren angiveligt indeholdt ”adskillige åbenlyse faktuelle fejl, misvisende forhold og udokumenterede påstande”.

SENESTE NYT

Flere nyheder