Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i går regeringens forslag til den kommende finanslov. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er blandt andet overskuddet fra TV 2, der kan være med til at finansiere årets finanslov fremover. Det fremgår af finansloven for næste år.
Fra 2024 skal tv-stationen årligt betale 275 millioner kroner til staten. Sidste år havde public service-stationen et overskud på 463 millioner kroner.
TV 2 har før sendt penge til staten, som er eneejer af selskabets aktier. Det har været sat på pause siden 2013 på grund af store retssager, der først blev afsluttet ved et forlig i år.
”Det her er en finanslov, som ikke handler om, at nogen skal holde for, men at vi alle skal komme igennem den svære tid, som vi står i lige nu,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af finansloven.