Hvis der er noget, der kan få danskerne til tv-skærmen en onsdag aften klokken 20, er det åbenbart statsminister Mette Frederiksen (S), der holder pressemøde om slettede sms’er.
I hvert fald så intet mindre end 1,4 millioner med på tværs af kanalerne DR1, TV 2 og TV 2 News.
Det skriver DR Medieforskning på Twitter.
Til sammenligning var der 2,1 millioner tv-seere på DR og TV 2, da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede store dele af landet ned på et hasteindkaldt pressemøde.
1,4 mio. seere fulgte @Statsmin's pressemøde onsdag den 3. november mellem 20:00-21:00 pic.twitter.com/injLp0PwEq
— DR Medieforskning (@DRforskerne) November 4, 2021