Boksebold, karriererådgiver, mægler og klemmelus. Foråret har vist, at fyringsrunder er det hårdeste, en tillidsrepræsentant kan blive udsat for. Tillidsfolkene ved alt – men må holde det meste for sig selv.

TILLID. »Forventningspresset var enormt. Jeg kunne se rædslen i øjnene på kollegerne, og jeg var bange for at skuffe dem«.
Mia Fuglsang Holm fra Randers Amtsavis er en af de mange tillidsfolk, som har været på overarbejde i foråret på grund af fyringer på deres arbejdspladser.
Hun og andre tillidsfolk, Journalisten har talt med, siger, at en fyringsrunde ikke kun handler om en række benhårde forhandlinger med ledelsen. Tillidsrepræsentanterne (TR) oplever også et stort pres fra medarbejderne, fordi følelserne sidder uden på tøjet.
For Mia Fuglsang Holm var det hårdeste, at hun ikke kunne opfylde medarbejdernes behov for klar besked om udviklingen af forhandlingerne.
»Selv om jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at informere, var det ikke nok. Nogle af medarbejderne var så ihærdige, at jeg måtte sige: "Nu stopper du, jeg kan ikke svare på det,"« siger Mia Fuglsang Holm og tilføjer, at hun sagtens kan forstå kollegernes ønske om at få så meget information som muligt.

HVER GANG EN MEDIEARBEJDSPLADS skal igennem en sparerunde, spiller tillidsfolkene en central rolle som mæglere mellem medarbejdere og ledelse. I foråret har Randers Amtsavis som en del af Midtjyske Mediers spareplan for eksempel sagde farvel til fire medarbejdere. Fyens Stiftstidende måtte fyre ni. Og hos Ritzau tog fem DJ-medlemmer imod frivillige aftrædelser i midten af maj.
Tillidsfolkene fra de tre arbejdspladser fortæller, at mens forhandlingerne kører under en fyringsrunde, er det meget begrænset, hvad de kan fortælle kollegerne. Og det slider at skulle holde kæft.
For eksempel måtte Ritzaus tillidsmand Anders Svendsen i mere end en uge holde det hemmeligt, at han følte sig sikker på, at de nødvendige besparelser kunne gennemføres med frivillige aftrædelser – og dermed uden fyringer.
»Men det kunne jeg ikke fortælle, for hvis kabalen med frivillige aftrædelser ikke gik op, og bare én blev fyret, ville det ikke være til at bære,« siger han.
Det mest almindelige er, at tillidsfolkene orienterer kollegerne på medarbejdermøder og via mails. Men ofte dækker det ikke informationsbehovet. Når Mia Fuglsang Holm på Randers Amtsavis kom ud fra forhandlingslokalet, blev hun næsten bestormet af kolleger, der ville vide, hvordan det var gået, og hvor de selv stod.
»De håbede selvfølgelig, at jeg kunne fortælle, at sparekravene var sænket, og antallet af fyringer reduceret, men forhandlingerne rokkede sig ikke ud af stedet,« siger Mia Fuglsang Holm.
Når hun kom hjem, skulle hun over telefonen tale strategi med de andre tillidsfolk eller rådgive og trøste kolleger.
»Jeg havde intet privatliv. Det fyldte ganske enkelt alt,« siger hun.
Lene Sarup, TR i mere end 10 år på Fyens Stiftstidende, siger, at antallet af henvendelser fra medarbejderne under en sparerunde er kolossalt. Nogle vil vide, hvordan forhandlingerne skrider frem. Andre, om de er i farezonen.
»Jeg plejer at sige, at jeg ikke aner, om de skal fyres. Det er ikke min opgave at fyre folk. Men
jeg kan sige, hvilke muligheder de har, hvis de mister jobbet.«

STØTTEN FRA DEN STEDFORTRÆDENDE TR og DJ's konsulenter er noget af det, tillidsfolkene har været gladest for.
»De faglige konsulenter er måske de eneste "venner", man har i sådan en situation,« siger Mia Fuglsang Holm.
Opbakningen er rar, når hovedet er fyldt med lange 'to do'-lister, idéer til alternative spareløsninger og smarte formuleringer til forhandlingsbordet.
»Man vil gerne gøre det så godt, man kan, fordi det er folks liv, det handler om. Og man er hele tiden bange for at lave en fejl eller overse noget, der koster nogen jobbet,« siger Ritzaus Anders Svendsen.
Ifølge Lene Sarup og Mia Fuglsang Holm kan især medarbejdermøderne være svære, fordi tillidsrepræsentanten let bliver skydeskive for medarbejdernes frustrationer.
»Medarbejderne har en berettiget vrede, som de skal af med, og den retter de mod det eneste menneske, der står på podiet, nemlig tillidsrepræsentanten,« siger Lene Sarup.
»For mig er medarbejdermøderne den største stressfaktor under en fyringsrunde,« forklarer hun.
Efter 10 dages forhandlinger uden synlig fremdrift nedlagde journalisterne på Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern for eksempel arbejdet på et medarbejdermøde i april.
Der var ikke arbejdsnedlæggelser på Fyens Stiftstidende. Men det var også her et varmt emne på møderne, siger Lene Sarup. Hun kan godt forstå medarbejdernes behov for at udtrykke deres frustrationer. Men de skal også acceptere spillets regler.
»Når folk begynder at tale om at nedlægge arbejdet, kan jeg godt blive gal, fordi det fratager mig muligheden for at forhandle.«

PÅ RANDERS AMTSAVIS ENDTE forhandlingerne med nedlæggelsen af to praktikantstillinger, to fik en frivillig aftrædelse, og to blev fyret. Mia Fuglsang Holm sagde selv ja til en seks måneders fratrædelse og skal nu freelance. Hun mener, det er vigtigt, at kollegerne er opmærksomme på, at tillidsrepræsentanten prøver at løse sin opgave så godt som muligt.
»Tillidsrepræsentanten er "bare" en kollega og kan ikke udrette mirakler. Hvis kollegerne husker at vise deres støtte og er parate til at tage en konstruktiv dialog med deres tillidsrepræsentant, øger det chancen for, at man får rykket på noget inde i forhandlingslokalet.«
Mia Fuglsang Holm fortæller, at man skal være klar til at få hug af både ledelsen og kollegerne, når man bliver tillidsrepræsentant. Hun var helt ny som tillidsrepræsentant, da fyringsrunden kom.
»Det nytter ikke noget, at man får ondt af sig selv, for så kan man ikke agere som tillidsrepræsentant,« forklarer hun.
Under forhandlingerne fik Anders Svendsen fra Ritzau sammen med de andre medlemmer af forhandlingsgruppen mange støttende ord med på vejen fra medarbejderne.
»Det var rart at få at vide, at folk synes, at vi gjorde det godt. Det er noget, man ellers let kan komme til at glemme.«
Lene Sarup fortæller, at det ganske vist er hårdt at være tillidskvinde under en fyringsrunde. Men det tåler ikke sammenligning med dem, der mistede jobbet.
»Jeg vidste nøjagtig, hvad jeg skulle, nemlig at få det bedst mulige resultat hjem. De andre skulle bare vente.« •

SÅDAN HJÆLPER DU DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

STYR DIN SPØRGELYST
Acceptér, at tillidsrepræsentanten har viden, som ikke kan deles med dig. Spørg kun om ting, som er tvingende nødvendige – for eksempel hvis du overvejer at søge en frivillig fratrædelse.

VIS DIN OPBAKNING
Under forhandlinger løber tillidsrepræsentanten ind i mange nejer fra ledelsen. Det er meget opslidende. Giv et smil og et skulderklap til din TR – vær med til at indgyde optimisme og mod.

GÅ IKKE SOLO
Tillidsrepræsentanten repræsenterer dig og kollegerne. Taler du selv med ledelsen i forbindelse med sparerunden, skal du aftale det med tillidsrepræsentanten.

GIV EN HÅND
Sørg for, at tillidsrepræsentantens almindelige arbejde løses af andre – for eksempel dig.

Kilde: Claus Iwersen, faglig konsulent, DJ

DET MÅ TILLIDSFOLKENE UDTALE SIG OM

Under forhandlingerne må tillidsrepræsentanten gerne fortælle om:
køreplanen og rammerne for forhandlingerne
løbende status og overordnede forhold
medarbejdernes egne forslag
ledelsens overordnede krav til medarbejderne.

Inden der er lavet en aftale, skal tillidsrepræsentanten holde sig fra at sige noget om:
oplysninger, der stort set kun skal bruges til at gætte sig frem til, hvem der muligvis bliver opsagt
fortroligt budget- og regnskabsmateriale.

Kilde: Claus Iwersen, faglig konsulent, DJ