search

134% flere historier, 8% flere journalister

Nyhedsjournalisterne knokler mere end nogensinde. På under 10 år er antallet af nyheds-artikler eksploderet.Produktionen er i dag i overkanten af det publicistisk forsvarlige, advarer forskere.

Nyhedsjournalisterne knokler mere end nogensinde. På under 10 år er antallet af nyheds-artikler eksploderet.
Produktionen er i dag i overkanten af det publicistisk forsvarlige, advarer forskere.

EKSPLOSION. Regnestykket er simpelt. I 1999 lavede danske nyhedsjournalister 32.000 nyhedshistorier på en uge. Sidste år var antallet af nyheder mere end fordoblet. Helt præcist var stigningen på 134 procent. I samme periode er antallet af nyhedsjournalister i Dansk Journalistforbund kun steget med 8 procent.

Nyhedsjournalisternes produktivitet er med andre ord eksploderet.

Det fremgår af undersøgelsen "Hvor kommer nyhederne fra?" skrevet af medieforskerne Anker Brink Lund, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten.

Bogens tal bekræfter mange journalisters fornemmelse af, at de laver betydeligt mere end for 10 år siden. For mange er det slut med daglige deadlines. I stedet skal de afleveres hele tiden, og de samme historier skal versioneres til både print, web, radio og tv.

I Berlingske Media siger koncernchef og chefredaktør på Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen, at reporternes produktivitet ikke kan blive højere.
»Vi har øget produktiviteten ganske betydeligt, fordi reporterne i dag både leverer til print, web og web-tv. Derfor tror jeg ikke, at der er meget mere at hente, når det gælder vores multimediereportere – og det er i dag de fleste journalister i Berlingske Media. Til gengæld tror jeg, at vi stadig har mange muligheder for at udnytte det producerede stof på nye måder,« forklarer hun.

NYHEDSPRODUKTIONEN er samlet set steget med 134 procent. Men reelt er det meste afskrivning, versionering eller rene kopier, hvor journalisten ikke har tilføjet noget som helst til historien. For 10 år siden var 42 procent af stoffet lånt eller planket fra andre. Det tal er nu steget til 64 procent genbrug.

Det betyder med andre ord, at hver gang en journalist laver én originalhistorie, bliver den i gennemsnit genbrugt, lånt eller kopieret 1,2 gange – især på de hurtige netmedier, fremgår det af undersøgelsen.

Nyhedseksplosionen skal især tilskrives fremkomsten af netaviserne. Når netaviserne følger nyhedsstrømmen, går det ofte så hurtigt, at man ikke har hørt begge sider i en sag.

Lisbeth Knudsen mener ikke, at de løbende opdateringer på nettet er gået for vidt.
»Det er nettets natur. Netmedier er 'rolling news' ligesom 24-timers tv-kanaler og radionyheder, hvor nyhederne udvikler sig i løbet af dagen med flere vinkler og kilder.«

Ifølge Lisbeth Knudsen er det et vilkår, som læserne forstår.
»Det er jo også sådan, de laver BBC World. På print har vi nogle andre kriterier, fordi vi har en anden tidsfaktor.«
Ifølge den ansvarshavende chefredaktør og koncernchef for Nordjyske Medier, Per Lyngby, står de hurtige netmedier imidlertid over for udfordringer, som skal løses.
»Vi opdaterer og laver nye versioner på nettet hele tiden. Der er for mange mellemregninger og énkildehistorier,« siger Per Lyngby.

Det samme gælder opdateringer, hvor man kun taler med den ene side af sagen.
»Det strider mod den klassiske opfattelse af journalistik at lave historier, hvor man taler med den ene kilde den ene dag og en anden kilde den anden dag,« siger Per Lyngby, der mener, at aviserne skal lave etiske regelsæt, ligesom det er tilfældet på printavisen.
»Jeg tror ikke, man kan lave en branchestandard, men jeg er sikker på, at alle mediecheferne forholder sig til dilemmaet mellem hurtighed og etik i disse år,« siger han.

"HVOR KOMMER NYHEDERNE FRA?" viser ligesom den tilsvarende undersøgelse i 1999, at dagbladene er hovedleverandør af originalnyheder. 71 procent af nyhederne kommer fra dagbladene. Radio og tv er på grund af TV 2 News og DR Update steget fra 8 procent til 12 procent. Nyhedsbureauerne Newspaq og Ritzau har fordoblet deres bidrag og ligger nu på 10 procent.

Såkaldt "fritstående webmedier", som ikke er tilknyttet et mediehus, bidrager til gengæld meget lidt til nyhedsstrømmen. Det samme gælder Google, Facebook og kommunikationsmedier i journalistisk indpakning som Jyskebank.tv.
Blandt netaviserne har Politiken.dk den redaktion, der laver flest selvstændige nyheder: 33 procent. Ekstrabladet.dk er nummer to med 20 procent egenhistorier, inklusiv opfølgninger.

Ifølge forskerne bliver det stadig sværere at kortlægge nyhedsstrømmen, fordi journalisterne er blevet dårligere til at kreditere hinanden. Eller som det fremgår af bogen: "Det er ikke journalistisk god tone at kreditere andre, hvis man kan undgå det."
Især de hurtige webmedier undergraver ifølge forskerne det journalistiske økosystem, og det kan i sidste ende betyde dagbladenes lukning, lyder advarslen.

Medieforskerne udtrykker også alvorlig bekymring over, at den øgede produktivitet går ud over kvaliteten, fordi der er mindre tid til faktatjek og research.
"Det nuværende produktion ligger i overkanten af, hvad der er publicistisk forsvarligt med de nuværende rammer for danske medieøkonomi," hedder det i bogen.

Det billede kan Lisbeth Knudsen ikke genkende.
»Det udsagn er at blande forskning og personlig karaktergivning sammen. Det klæder ikke projektet. Der laves masser af god journalistik med kvalitet i de danske medier. Sjusk og overfladisk dækning fandtes altså også i den gamle medieverden. Det er fortidsromantik at påstå andet,« forklarer hun.

I 2018 kortlægger medieforskerne igen nyhedsbilledet i Danmark. Spørgsmålet er, om produktionen til den tid er steget yderligere.
Per Lyngby siger, at Nordjyskes journalister sagtens kunne producere mere.
»Vi kunne jo bare lave en masse webnyheder. Men det vil jeg ikke. Vi skal se det som en helhed, hvor web og avis supplerer hinanden, så vi lever op til de publicistiske idealer.« 

"Hvor kommer nyhederne fra?"
er udgivet på forlaget Ajour.

FAKTA:
På under 10 år er nyhedsproduktionen i Danmark vokset med 134 procent. Mængden af nyheder, som journalisterne selv har fundet eller videreudviklet, er steget med 46 procent. Antallet af nyhedsjournalister er i perioden steget med 8 procent til 5.500.

Det er stadig dagbladene, der leverer hovedparten af historierne til nyhedsstrømmen med 71 procent. Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken er de mest citerede aviser.

RUNDSPØRGE:
Elisabet Svane, 47 år, politisk redaktør, Avisen.dk
»Jeg har især lagt mærke til forskellen til politiske landsmøder. Her kan jeg se en kæmpeforskel, fordi der nu er flere platforme at levere til. De samme dagbladsjournalister leverer til net og så dagen efter til dagbladene. De samme journalister leverer simpelthen flere linjer, og det betyder mindre tid til at smalltalke med kilder og udbygge netværket.

Jeg skal vænne mig til, at jeg som netjournalist kan udkomme hele tiden, og er glad for, at jeg ikke samtidig skal tænke på at reservere stof til en printudgave.

Konkurrencen om at være før alle andre medier er noget, vi fokuserer meget på i medieverdenen, men jeg tror ikke, brugerne gør i samme grad.
Dér tror jeg, vi skal lære at bruge nettet ordentligt. Nogle gange skal man turde trække vejret dybt og lave sit eget.«

Peter Hansen, 48 år, journalist, Lolland-Falsters Folketidende
»Vi er blevet færre medarbejdere, som ud over papiravisen også skal skrive til nettet. På en weekendvagt skulle vi tidligere typisk lave tre tabloidsider. Nu laver vi seks-syv tabloidsider, skal ringe til politiet og lave historier til nettet på det. På Lollandsredaktionen og Guldborgsundredaktionen var vi tidligere to mand på vagt i weekenden. Nu er vi kun én.«

Rina Kjeldgaard, 41 år, nyhedsgrafiker og grafisk designer, Jyllands-Posten
»Vi har klart mere at lave. Det betyder, at vi må lave nogle hårde prioriteringer, hvor nogle af opgaverne ikke får så meget nerve. Det bliver hurtige løsninger. Der bliver ikke kælet for detaljer, og læserne får dermed ikke vist problematikken så klart, som de burde, fordi vi måske ender med at lave et skema med nogle tal, hvor vi kunne have vist det i grafisk form, hvis vi havde haft bedre tid.

Tidligere havde vi færre opgaver. Konsekvensen er, at tingene ikke bliver så interessante visuelt set, og personligt er jeg da også mere stresset, selv om det svinger meget fra dag til dag.

Min fornemmelse er derudover, at der er mindre nyhedsgrafik i avisen. Det kræver tid at lave rigtig nyhedsgrafik, og derfor bliver det nedprioriteret. Vi er også blevet færre på tegnestuen i løbet af perioden. Arbejdsopgaverne har ændret sig, og teknikken er bedre – men alligevel…«

Preben Madsen, 60 år, pressefotograf, Viborg Stifts Folkeblad
»Jeg kan sag-tens mærke, at der er mere at lave. Det er ikke for at jamre, men vi har mere travlt. Tidligere var det nok, at jeg tog tre-fire billeder til hver historie til papiravisen. Nu vil man ofte også have en video eller billedgallerier med 15 fotos til nettet. Jeg har typisk 5-6 opgaver om dagen plus det løse. Det var nok mere hyggeligt i gamle dage, hvor der var bedre tid til at pylre om det. Nu skal vi være oppe på beatet.«

Camilla Thorning, 36 år, journalist, DR Nyheder
»Jeg har fået mere travlt, men jeg er ikke blevet mere stresset de sidste 10 år. Den teknologiske udvikling har gjort det utrolig meget nemmere for mig at producere mere. Jeg leverer helt sikkert flere minutter, men for mig fungerer det godt, at det er mig selv, der klipper indslagene.

Tidligere skulle jeg levere til både 18.30-udsendelsen og 21-udsendelsen, men nu er de to så forskellige i deres udtryk, at det er blevet delt op, så der er en anden, der tager 21'eren, hvis jeg har 18.30'eren. Det gør arbejdet mere overskueligt.

Jeg sætter virkelig pris på, at den teknologiske udvikling har givet os flere muligheder. Vi kan hurtigere line live-sendinger op, og det kan sagtens blive hektisk. I løbet af en dag kan jeg godt nå både line noget op til nettet og være live både i TV Avisen og Radioavisen. Men jeg synes jo, det er skægt med sådan en dag, hvor det knalder derudaf på flere platforme.

Når jeg nogle gange er på reportagerejser, hvor jeg fungerer som VJ og også selv filmer, kan det godt være lidt stressende. Dér skal jeg både huske at få de rigtige billeder og stille de rigtige spørgsmål, men indslagene er også af en lidt anden karakter. Grundlæggende synes jeg, at mit arbejde er blevet mindre stressende.« 

Thomas Søie Hansen, 38 år, journalist, Berlingske Tidende
»Arbejdspresset er steget, alle journalister har fået nye, faste vagter på Berlingske.dk, og der er kommet flere daglige deadlines som følge af vores netprioritering. Jeg arbejder mere end før vores 'web first'-strategi. Det er jeg nødt til, hvis jeg skal holde både kvantiteten og kvaliteten på det stofområde, jeg er redaktør for, nemlig musikken. Mit problem er, at jeg er voldsomt ærekær på mit stofområdes vegne, og derfor kan jeg ikke stå inde for at prioritere og vælge fra i ét væk. Simpelthen fordi man som læser bør kunne forvente et vist niveau af en avis som Berlingske. Vi skal være bedst, men det koster mere end nogensinde.«

Gitte Kjeldal, 50 år, webchef, Fyns Amts Avis
»Jeg synes altid, vi har lavet sindssygt meget på lokalaviserne, men det er klart, at der er kommet et overordnet krav om, at vi skal levere til nettet. Og så er spørgsmålet, om vi kan nå det, når vi i forvejen er så pressede. Det løser sig blandt andet ved, at vi citerer meget mere nu. Det fede er, at man kan komme hurtigt af sted med en masse nyheder, men det betyder jo omvendt, at vi ikke kommer så meget i dybden. Det massive krav om nyheder gør os mere overfladiske.«

Niels Jørgen Larsen, 51 år, journalist, Tipsbladet
»Der er ikke tvivl om, at man producerer væsentligt mere end for 10 år siden. Det giver selvfølgelig en øget aktivitet, at jeg ud over de trykte blade skal producere nyheder til vores hjemmeside dagligt. Her lægger vi vægt på at have egne historier, men der cirkulerer på de forskellige sportssites mange citathistorier fra klubbernes hjemmesider og fra andre medier. Generelt synes det utrolig vigtigt at komme først med nyheden og bare komme ud med noget, og så kan det nogle gange være mindre vigtigt, hvad der rent faktisk står i de linjer, fordi der er mange om buddet. Det tror jeg da i mange tilfælde vil gå ud over kvaliteten.«

Asger S. Rosenberg, 51 år, journalist, P4 Østjylland
»Jeg kan helt klart mærke, at vi laver flere historier end for 10 år siden. Men jeg synes ikke, jobbet er mere stressende end for 10 år siden. Den største forskel er, at der er kortere vej fra tanke til handling. Vi arbejder smartere og har skåret i antallet af reportager ude i marken. I stedet for at bruge fire timer på en reportage kan jeg i dag nå at lave tre interviews over telefonen på samme tid.«

Hans Christensen, 55 år, journalist, Nordjyske
»Vi har i den grad oplevet, hvad det vil sige at være en del af en multimediemaskine, hvor vi leverer stof til dagblad, net, radio, tv og ugeaviser. I de "gode gamle dage" havde vi deadline én gang i døgnet. Når der i dag er breaking news – som for eksempel da MAN Diesel i Frederikshavn fyrede 450 medarbejdere – skal vi både lave optakt på nettet, opdateringer hver halve time, versionere til radio og tv og komme med den perspektivrige baggrundshistorie til avisen dagen efter. Så tidspresset er blevet markant større, fordi vi skal levere hurtigere og i forskellige versioner.«

Mette Josias, 53 år, journalist, Ritzau
»Jeg skriver langt flere historier nu. Vi har altid haft deadline hele tiden, men tidligere var det avisernes og Radioavisens deadline, vi skulle nå. Nu er det både aviser, radio og nettet, der skal fodres.

Vi overvåger andre medier, pressemeddelelser og private og offentlige institutioner for nyheder, og vores overvågning er blevet mere intens. Der kommer også langt flere mails med tip og pressemeddelelser, end der nogensinde har gjort. Tidligere havde vi en fax, men vi får langt flere henvendelser i dag.

Jeg har meget mere travlt end tidligere, og du skal være god til at holde pauser og bevare dit overblik. Ellers kan du godt blive rundforvirret sidst på dagen.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen