search

13-årige Christian: Børn er de bedste kilder til at fortælle om at gå i skole

Forsvindende få børn og unge bliver ifølge ny undersøgelse brugt som kilder i landsdækkende aviser. Problematisk, mener UNICEF. 13-årige Christian Ulm Tramm mener også, at børn kan bidrage med noget, som de voksne ikke kan. Men ”det kan være svært at forklare tingene rigtigt”

Ifølge en ny undersøgelse bruger landsdækkende dagblade meget sjældent børn og unge som kilder i deres artikler om emner, der netop vedrører børn. Og det er et problem, mener UNICEF, der står bag undersøgelsen.

”Det er ærgerligt, at vi ikke lytter til børnene i sager, der vedrører dem. Børnenes viden er jo kolossal vigtig for os alle, og jeg tror ofte, vi voksne bliver overraskede over, hvad der egentlig sker i børnenes hverdag,” siger Anne-Mette Friis, der er børne- og ungechef i UNICEF Danmark. 

Men hvad siger børnene selv til den konklusion?

Journalisten har spurgt 13-årige Christian Ulm Tramm, der går i 7.b på Haderslev Realskole. Han er enig i, at børnekilder kan bidrage med noget andet end de voksne eksperter og talspersoner, man ofte møder i medierne.

”Vi børn kan for eksempel fortælle, hvis vi synes, det larmer for meget i klassen. Det er ikke altid, læreren kan høre det. Måske læreren tysser lidt på eleverne en gang imellem, men hvis der sidder en gruppe og hvisker, hører han det jo ikke. Men det gør jeg,” siger han.

Børn er kompetente borgere

Aviserne, der indgår i UNICEF's undersøgelse, er: Berlingske, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen. Artiklernes brug af børnekilder er målt i uge 10 og uge 36.

Weekendavisen er det medie i undersøgelsen, der sniger sig op på flest anvendte børnekilder i den målte periode. De bruger børneudtalelser i 0,8 procent af sine artikler. Børsen ligger på nul procent, og resten af medierne taler med børn i cirka 0,5 procent af deres artikler.

Anne-Mette Friis fra UNICEF Danmark kalder resultaterne triste. Og hun synes, det er en interessant pointe, at resultatet er så forholdsvis ensartet.

”Stort set alle aviser ligger på samme lave niveau, og derfor tror jeg, vi skal ud i et paradigmeskift. Vi skal tænke på børnene som kompetente borgere i vores demokrati, som har noget på hjerte,” siger hun.

Det er ikke nok at høre om de voksnes antagelser 

Anne-Mette Friis mener, at børn og unge er vigtige kilder i medierne for at få en så nuanceret dækning som muligt. Særligt når historierne omhandler skole, daginstitutioner, skærmtid og andre emner, der tager udgangspunkt i børnenes liv.

”Vi hører altid en voksen kilde, der antager ting. Men det er jo ikke sikkert, at tingene foregår, som den voksne antager. Det giver en mere nuanceret dækning også at høre fra et barns perspektiv,” siger hun.

Også 13-årige Christian Ulm Tramm mener, at børn kan supplere de voksnes udtalelser. For eksempel i artikler, der handler om skolelivet:

”De voksne kan forklare nogle ting om skolen, og børnene kan så sige, hvordan det er at gå i skole,” siger han

Børnekilder er relevante – også for Børsen

Især Børsen scorer lavt på brug af det yngre segment i spalterne. Men ifølge Anne-Mette Friis er det også en god idé for en avis som Børsen at fokusere mere på de unge kræfter.

Hun henviser til, at forkvinden for Danske Skoleelever, 16-årige Sarah Gruszow Bærentzen, i en kronik i søndagens Politiken skrev, at hun ikke mener, hun bliver undervist i det, hun har brug for.

”Det er jo virkelig relevant. Også for Børsens læsere. For hvad skal fremtidens virksomhedsledere egentlig lære i folkeskolen?” siger Anne-Mette Friis.

Tror du ligefrem, at flere yngre kilder kan hjælpe dagbladene til at sælge flere aviser?

”Det ved jeg ikke. Men hvorfor ikke? De unge mennesker er mere veluddannede end nogensinde. De er virkelig begavede, og det er jo ikke sådan noget småbørnspludder, vi mener, der skal mere af i aviserne. Det er simpelthen bare flere perspektiver,” siger Anne-Mette Friis.

”De voksne snakker altid negativt om, at vi bruger tid på forskellige skærme”

 Ifølge Christian Ulm Tramm er der emner, hvor det er særligt vigtigt, at børnene får taletid. For eksempel mener han ikke, at voksne kan sætte sig ind i, hvor fedt det er at spille computer.

”De siger bare, at det er tidsfordriv. Men her i Danmark har vi altså et af verdens bedste hold i computerspillet CS Go. Alligevel snakker de voksne altid negativt om, at vi bruger tid på forskellige skærme. Hvis de tager den tid fra os, kan det jo være, vi ikke kan holde titlen som verdensmestre i CS Go,” siger han.

Den negative fortælling om brug af skærme er tydelig i mediebilledet, mener Christian Ulm Tramm.

Netop skærmtid er et af de emner, UNICEF har vurderet som et emne, der tager udgangspunkt i børnenes hverdag. Og ikke i en eneste af aviserne er der brugt børnekilder i forbindelse med det emne. Dog viser undersøgelsen også, at skærmtid er et langt mindre beskrevet emne end for eksempel skole, hvor der bruges flere unge talspersoner.

Vanskeligt at finde unge kilder

Anne-Mette Friis medgiver, at der er en lavpraktisk udfordring for medierne.

”Det må være vanskeligt for journalister at finde unge kilder. Hvis medierne skal bruge en ekspert inden for et emne, kan de kigge på en liste over folk, der kan udtale sig. På samme måde skal vi have lister over børn, der har lyst til at udtale sig,” siger hun.

Kan det ikke være et stort ansvar for et barn at udtale sig om noget og så få det trykt i avisen?

”Jo, i høj grad. Men de fleste børn og unge er jo allerede aktive på andre medier, hvor de måske i endnu mindre grad kan overskue konsekvenserne af, hvad de skriver, fordi det går world wide,” siger hun.

”Men det er muligt, man skal bruge børnekilderne på en anden måde, end vi traditionelt bruger ekspertkilder. Måske man skal samle tre-fire børn i en sofa og snakke med dem,” siger hun.

13-årige Christian Ulm Tramm fortæller, at han synes, det er svært at finde de rigtige ord og formuleringer i løbet af interviewet med Journalisten.

”Jeg tror nogle gange, tingene kan komme forkert ud, og det er svært at forklare tingene rigtigt. Jeg synes også, det er svært lige nu. Så nogle gange er det nok bedre at bruge voksne kilder,” siger han.

Kommentarer
1
Michael Jensen
21.11.18 01:31
Fint indspark. Situationen er
Fint indspark. Situationen er i dag, at børn er overladt i samfundets varetægt. Alle under 18 år skal beskyttes med begrundelse, at de ikke kan overskue deres egen medvirken. Det gælder bøn i institutioner som børnehaver og skoler - og det gælder også offentlige arelaer.

Kunne vi få lavet om på det vil meget være vundet, forder sker en masse helt tosset pt på børneområdet.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen