search

12 ud af 14 pressemeddelelser røg direkte i medierne

12 ud af 14 pressemeddelelser blev til journalistik i de danske nyhedsmedier. Journalisten har overvåget nyhedsmediernes mailboks en tilfældig dag. 'En undersøgelse viser...' er det mest brugte kneb. Læs alle eksemplerne her.

12 ud af 14 pressemeddelelser blev til journalistik i de danske nyhedsmedier. Journalisten har overvåget nyhedsmediernes mailboks en tilfældig dag. ‘En undersøgelse viser…’ er det mest brugte kneb. Læs alle eksemplerne her.

Hele 12 ud af 14 pressemeddelelser fra danske afsendere lykkedes – for de kommunikationsfolk, der afsendte dem. De blev nemlig til nyheder i et eller flere danske nyhedsmedier.

Det skriver fagbladet Journalisten i den seneste udgave, der udkom i går. Journalisten har fået lov at overvåge MetroXpress’ mailboks en tilfældig dag for at se, hvordan pressemeddelelserne er udformet – og hvor mange af dem, der ryger i spalterne rundt omkring.

Et kneb, der bliver brugt meget, er at læne pressemeddelelsen op ad en undersøgelse. Det bruger blandt andre Tandlægeforeningen, der fik held med at få omtale i P4. Men hvad de ikke nævner i pressemeddelelsen er, at undersøgelsen er fra 2007, og at respondentgruppen, som den bærende konklusion bygger på, kun består af 56 personer.

Journalisten på P4, der lavede nyheden, hedder Pia Damshøj. Hun siger til Journalisten, at hun ikke ville have bragt nyheden, hvis hun kendt antallet af respondenter og årstallet.

»Vi bliver dynget til af undersøgelser, og jeg er selv ved at kaste op over “nye undersøgelser viser”, nogle gange. Når de lander i indbakken, kan det ofte være rigtig svært at gennemskue, hvem afsenderen er. Hvad der ved første øjekast ligner en uvildig undersøgelse om et lægemiddel, viser sig måske at være lavet af en medicinalvirksomhed. Vi bruger utroligt meget af vores tid på at gennemskue undersøgelsernes afsender,« siger Pia Damshøj.

Ifølge Jonas Gabrielsen, der er lektor i retorisk kommunikation, er det på tide, at journalisterne indser, at kommunikationsbranchen har lært, hvordan vi arbejder. De kender nyhedskriterierne, og de er blevet mere raffinerede i deres måde at påvirke nyhedsstrømmen på.

»Journalister må indse, at de ikke har et kæmpe forspring længere. Men i stedet for at tro, at man kan begrænse kommunikationen, må journalisterne spidse egne våben og dygtiggøre sig for eksempel ved at gå på hugst i kommunikatørernes værktøjskasse, hvis de vil have det såkaldte herredømme tilbage,« siger Jonas Gabrielsen, der er lektor i retorisk kommunikation.

Læs hele artiklen og se alle eksemplerne på pressemeddelelser, der slap igennem – og hvor de havnede her: 12 ud af 14 pressemeddelelser røg lige i spalterne.

Eller læs hele det nye magasin som z-mag her.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen