12-tals piger går ned med stress

Ambitiøse kvindelige journaliststuderende er blandt dem, der rammes af stress. »Mit klare indtryk er, at det ofte er ’12-tals pigerne’, der henvender sig til mig eller mine kolleger,« siger studieleder

Kun kvindelige journaliststuderende rækker hånden op, når Journalisten efterlyser cases, der kan dokumentere en trivselsundersøgelse gennemført på journalistuddannelserne i maj. Undersøgelsen viser, at 76 ud af 421 studerende, der har svaret, er oppe i det røde stressfelt.

Du kan møde de fire kvindelige journaliststuderende i de kommende dage her på sitet.

Studieleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet Karsten Baagø bekræfter, at kvinderne i højere grad end mændene kommer med stress-problemer.

»Det er mit klare indtryk, at det oftest er de kvindelige studerende, der kontakter mig eller mine kolleger med de her problemer,« siger Karsten Baagø.

Tendensen bekræftes også af tallene i undersøgelsen, der blev offentliggjort i maj:

Ud af de 76 journaliststuderende, der har akut brug for professionel hjælp, er de 57 kvinder.

Det er angiveligt ofte ambitiøse kvindelige studerende, der løber panden mod studiemuren og beder om hjælp.

»Det er tit de piger, som før har fået 12-taller i alt, og som så pludselig ikke får det mere. Det er en stor omvæltning for dem,« siger Karsten Baagø, der dog understreger, at han også møder mandlige studerende med problemer.

Mænd er dårligere til at bede om hjælp

Både tallene i Danske Journaliststuderendes undersøgelse og antallet af cases, der har meldt sig til Journalisten, skal tages med forbehold.

Blandt andet skal der tages højde for, at der i dag er flere kvindelige journaliststuderende end mandlige.

Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i DJ, påpeger, at mænd ikke er lige så tilbøjelige til at snakke om stress og bede om hjælp, som kvinderne er, når hun holder oplæg.

»Det er pigerne, der stiller spørgsmål og er engagerede. Drengene deltager ikke altid i plenum, de kommer individuelt bagefter og hører, om de kan få lidt rådgivning. De kan godt genkende det, men har ikke lyst til at vise svaghed i plenum,« fortæller Eva Jakobsen og tilføjer:

»Helt groft sagt, så føler kvinder, mens de taler, derfor vil de gerne tale om det. Mændene tænker, ”Ja ja, det går jo ikke væk, hvis vi taler om det”. De er mere handlingsorienterede og finder hellere selv ud af det.«

Eva Jakobsen mener dog, at mændene er på vej ud af busken. Før var to ud af ti, der henvendte sig til hende, mænd. Nu er det – et slag på tasken – fire ud af ti af dem, hun får henvendelser fra, der er mænd.

Initiativer mod stress

Den 24. juni 2014 blev der på Center for Journalistik på SDU holdt møde i Studienævnet. På mødet talte de blandt andet om trivselsundersøgelsen blandt de journaliststuderende.

»Alene mængden af studerende i enten det gule eller det røde felt er nok til at sige, at der skal gøres noget,« fortæller studieleder Karsten Baagø.

Han mener, tallene i undersøgelsen er en øjenåbner.

»Overordnet har vi nok troet, at de studerende har kunnet styre deres studieliv bedre, end de rent faktisk kan. Vi har gået ud fra, at de har større overblik over deres studieliv og læseplaner og stærkere organisatoriske kompetencer, men vi må bare konstatere, at vi skal ind og tage et større ansvar på den front,« forklarer han.

Han fortæller, at der skal sættes ind på to fronter: Planlægning af semestrene og kommunikationen til de studerende.

Michael Bruun Andersen forklarer, at RUC endnu ikke har haft møde i Studienævnet, hvor trivselsundersøgelsen skal diskuteres.

»Vi kan som studie tilbyde nogle støtteforanstaltninger, blandt andet studievejledere på de enkelte fag og institutterne og så en central studievejledning på RUC. Vi har også en studenterpræst, der taler med de studerende. Så har vi de enkelte undervisere og vejledere, og de kan rådgive den studerende til, hvor vedkommende måske skal søge professionel hjælp,« siger Michael Bruun Andersen.

Men er det tydeligt nok for de studerende, hvor de kan gå hen, hvis tingene brænder på?

»Det er der noget, der tyder på, at det ikke er. Det skal det selvfølgelig være, men det er også vigtigt, at de studerende ikke bare sætter sig ned og forventer, at tingene kommer til dem. Det er en dobbelt proces,« siger Michael Bruun Andersen.

Eva Jakobsen, Dansk Journalistforbund, fortæller, at undersøgelsen blandt de studerende ikke kom som en overraskelse, men at den er bekymrende.

»Vi skal tage os af denne her tendens. Fremadrettet vil vi blandt andet oprette en netværksgruppe med DJ og de studievejledere, som har interesse i at snakke om det her på andre måder end hidtil,« fortæller Eva Jakobsen.

Et krævende studium

Både Michael Bruun Andersen og Karsten Baagø understreger, at journalistik er et krævende studie, som ikke matcher alle.

»Det lyder enormt sjovt og spændende at være journalist, men det er ikke et fag, som passer til alle menneskers og studerendes livsrytme, ambitioner og vilkår. Nogle gange må man bede de studerende overveje, om de skal studere noget andet. Uddannelsen skal holde fast i sine kvalifikationskrav, men planlægningen af semestret skal selvfølgelig ikke arbejde imod de studerende,« siger Michael Bruun Andersen.

»Studerende vælger forkert. Det skal vi være realistiske omkring. Der er nogle, som må finde noget andet at lave, og som jeg vurderer heller ikke ville kunne klare et journalistisk arbejde ude i fremtiden. Du skal have en stærk psyke for at blive journalist. Det er ikke hvem som helst, der kan blive det,« siger Karsten Baagø.

Han peger især på en ting, som er med til at stresse de studerende.

»Praktiksøgningen er i deres bevidsthed fra den første dag. Det bliver et karriereaspekt i stedet for en del af uddannelsen. De studerende bliver deres egne værste fjender og hinandens værste konkurrenter. Der er enormt meget prestige i, hvilken plads man får, og måden, man får den på, er ved at have et flot cv, og det får man ved at have et meget stresset studieliv,« siger Karsten Baagø.

 

Trivselsundersøgelsen:

  • Trivselsundersøgelsen er udarbejdet af Danske Journaliststuderende i samarbejde med forfatter Lis Lyngbjerg.
  • Studerende fra SDU, RUC, DMJX i Aarhus og Emdrup har svaret på undersøgelsen.
  • 421 studerende har i alt svaret på spørgsmålene.
  • Undersøgelsen viser blandt andet, at 76 studerende befinder sig i det røde felt, hvilket betyder, at de har akut brug for professionel hjælp.
  • 237 studerende befinder sig i det gule felt, hvilket betyder, at de enten er overbelastede eller massivt overbelastede i en periode.
  • 108 studerende befinder sig i det grønne felt. Det betyder, at de trives og har det godt.
  • Blandt de 76 studerende, der har akut behov for professionel hjælp, er 57 kvinder og 19 mænd.

Kilde: Danske Journaliststuderende

 

Dette er første artikel i Journalistens serie om stressramte studerende. Serien er på i alt fem artikler, der bringes på Journalisten.dk de kommende dage.

0 Kommentarer