Information har fundet 12 historier, der ikke vil være mulige, hvis den nye offentlighedslov bliver vedtaget. Flere Cavling-vindere fortæller, hvordan aktindsigt gav dem de afgørende oplysninger.
Peter Øvig Knudsen, Morten Crone og Bo Elkjær har alle sammen fået en Cavling-pris for deres respektive projekter. Sammen med ni andre fremtrædende journalister giver de i dagen udgave af dagbladet Information deres mening om udkastet til en ny offentlighedslov.
Det er paragraf 24 i Offentlighedskommissionens forslag, der giver anledning til kritik fra journalisterne. Med den paragraf bliver ministerier, styrelser og direktorater slået sammen til én myndighed, når det gælder ministersager. Derfor vil journalister ikke kunne søge aktindsigt længere.
"Det vil derfor være et kæmpeproblem for kritisk og undersøgende journalistisk, hvis paragraf 24 gennemføres," siger Berlingske Tidendes Cavling-vinder Morten Crone til Information.
De 12 journalister fortæller, hvordan aktindsigt i ministerier konkret var afgørende i deres sag, og hvad det vil betyde for fremtidens undersøgende journalistik, hvis paragraffen vedtages.
Læs mere om de 12 projekter her
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.