Mere end 100 mediearbejdere er fængslet i Tyrkiet for at 'formidle informationer, der fremmer terrorisme'. 22 er dømt, mere end 70 varetægtsfængslet.

Ankara/Istanbul i april: Ali Bulus, medarbejder på det kurdiske pressebureau DIHA (Dicle Haber – Tigris Nyt), afsoner en dom på seks år og tre måneder i et tyrkisk fængsel. Hans forbrydelse er beskrevet i et kompendium, der bliver udleveret af premierminister Recep Tayyip Erdogans medierådgiver, Hüseyin Celik, en tidligere kulturminister, da Journalisten møder ham i Ankara lige efter påske. Bulus er dømt for 'at råbe slogans og supplere informationer til PKK via sin medieorganisation'.

Forklaring: Ali Bulus skrev artikler til sit nyhedsbureau, og hans 'informationer' kunne også læses af medlemmer af den forbudte separatistorganisation PKK (Kurdistans Arbejderparti).
Ali Bulus er ikke alene – 105 tyrkiske skribenter og journalister er i fængsel. Ifølge medierådgiverens kompendium er 22 dømt, 72 i varetægtsfængsel, fire er på fri fod, og syv kan myndighederne ikke redegøre for.

Det er en fordobling siden april sidste år, hvor 57 reportere, skribenter og journalister ifølge OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, var fængslet.

Den tyrkiske terrorlov giver mulighed for at dømme ord og tale på lige fod med voldelige handlinger. I 2009 blev loven brugt mod redaktøren for Tyrkiets eneste kurdiske dagblad. Han blev idømt 166 års fængsel i april sidste år.
De to journalister, Ahmet Sik og den prisbelønnede Nedin Sener, hvis artikler i 2007 afdækkede de officers-konspirationer, der førte til Ergenekon-sagerne, fulgte deres arbejde op med at afdække myndighedernes magtmisbrug i den samme sag. De blev fængslet i marts 2011 og sad et år i varetægt uden dom. De er nu løsladt, men deres sager kører videre i det tyrkiske retssystem.

Ergenekon-komplekset omfatter flere hundrede anholdelser og fængslinger af officerer, intellektuelle, kunstnere, journalister og politiske aktivister, der sigtes – og i vidt omfang dømmes – for 'sammensværgelse med det formål at omstyrte den lovligt valgte regering'.
»Problemet er, at vi stadig har en forfatning og en presselov, der gør det muligt for myndighederne at fængsle hvem som helst, hvis det skønnes, at de 'assisterer terrorisme', simpelthen ved at interviewe de personer, der er under anklage,« siger en journalist i Istanbul, der ikke ønsker sit navn nævnt.

Men officielt skyldes fængslingerne ikke kritisk journalistik:
»Disse mennesker er ikke fængslet for noget, de har skrevet,« siger medierådgiver Hüseyin Celik, »de er fængslet for medvirken til terrorisme«.
Nogenlunde samme forklaring giver den tyrkiske Europa-minister, Egemen Bagis, der samtidig dog vil 'beklage', at journalister er fængslet.

Problemet er også blevet fremhævet på dansk jord: »Uafhængige medier eksisterer ikke i Tyrkiet,« som Altan Tan, en kurdisk journalist og parlamentsmedlem for det kurdiske parti BDP (Baris ve Demokrati Partisi – Freds- og Demokratipartiet), sagde, da han talte på et møde i København, arrangeret af Dansk Pen i slutningen af april.

Journalisten har spurgt Kemal Öztürk, generaldirektør i ANA (Anadolu Ajansi, det tyrkiske Ritzau), hvordan nyhedsbureauet dækker de mange sager mod journalister.
»Disse folk er fængslet, fordi de på den ene eller den anden måde har forbindelse til terrorvirksomhed, enten PKK, kurdiske dækorganisationer for PKK eller Ergenekon-komplekset,« svarer han.
»Vi refererer sagerne. Det er ikke vores opgave at efterforske dem,« siger Kemal Öztürk, der er tidligere rådgiver for Erdogan.

En af de få, der tør sige noget kritisk til citat, er Eyüp Can Saglik, chefredaktør for avisen Radikal:
»Folk kommer bag tremmer alene på grundlag af deres politiske synspunkter,« siger han.
»Efter min mening bør det ikke være strafbart at agitere for et politisk synspunkt, men det er det. Det kan kun ændres med en ny forfatning.«