search

100FM fortsætter – men med ny ejer

Radio 100FM's adm. direktør, Jim Receveur, har købt konkursramte Radio 100 FM og driver radioen videre. "Og vi kommer ikke til at blive lokalradio," understreger han.

Radio 100FM's adm. direktør, Jim Receveur, har købt konkursramte Radio 100 FM og driver radioen videre. "Og vi kommer ikke til at blive lokalradio," understreger han.

I en pressemeddelse erklærer Jim Receveur, at Radio 100FM's overlevelse hermed er sikret:

”Jeg er utroligt glad for at kunne sige, at Radio 100FM fortsætter. Og vi kommer ikke til at blive lokalradio og vil således stadig være at finde på frekvenserne 100FM og 99,9FM, som vi hele tiden har været,” udtaler han.

Ifølge Business.dk driver den ny ledelse dog Radio 100FM videre via lokale radiofrekvenser og i noget mindre målestok.

Det betyder angiveligt at radioen først dør ud på den landsdækkende frekvens, som den er opkaldt efter, når den nuværende koncessionsperiode udløber til november.

Planen er, at syv-otte medarbejdere kommer med over i det nye selskab, mens resten af de cirka 40 mand fritstilles, skriver Business.dk.

”Vi har fået et bud på aktiverne fra et selskab som Jim Receveur tegner. Det indebærer navnet og aktiverne, ligesom man tager 7-8 medarbejdere med over i det nye selskab,” siger kurator Claus Abildstrøm med henvisning til adm. direktør for det konkursramte selskab bag Radio 100 FM, Jim Receveur.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen