DJ-toppen har netop diskuteret den omstridte ACTA-aftale i halvanden time. Det står klart, at DJ ikke kan beslutte sig hverken for eller imod endnu, men ledelsen er blevet enig om tre konkrete punkter. Hvad mener DJ om den omstridte handelstraktat ACTA?
Følgende sætninger om ACTA skulle nu være helt sikre:
• DJ forholder sig kritisk til, at der har været meget lidt åbenhed i processen. DJ tager det hidtidige forløb til efterretning, men DJ har som organisation ikke grund til at indtage et særligt overordnet standpunkt i forhold til ACTA på nuværende tidspunkt, og vil følge processen kritisk.
• DJ skal fortsætte med at sikre ophavsretten og ytringsfriheden i det digitale informationssamfund uden at låse vidensstrømmen.
• HB opfordrer DJ's fem mands forretningsudvalg til at have fokus på påvirkningsarbejdet i forhold til internationale aftaler.
Sådan blev Dansk Journalistforbund efter en mere end 100 minutter lang debat enig om at formulere sig på dagens møde i hovedbestyrelsen, hvor ACTA var første punkt.
Eller for at sige det med DJ-formand Mogens Blicher Bjerregårds afsluttende ord, hvor han opfordrede til, at DJ går forrest i en afklaring af, hvad der er op og ned på ACTA.
»Vi må finde en måde at gøre det på. Vi har en forbandet forpligtelse til at vise vores søsterforbund fra England til Hviderusland, at vi kan.«
Debatten bekræftede, at den globale handelstraktat ACTA, der blandt andet sigter mod bekæmpelse af organiseret ulovlig kopiering, endnu ikke fremstår så klart tænkt, at det er muligt for DJ at forholde sig enten helt for eller imod den.
DJ har tidligere brændt fingrene på ACTA. Det skete da DJs næstformand Lars Werge den 6. februar 2012 på Journalisten.dk tilkendegav, at DJ støtter ACTA – ikke mindst fordi ACTA regulerer for ophavsret, der er en mærkesag for DJ.
Meldingen udløste heftig debat, hvor kritikere blandt andet påpegede, at DJ ikke uden foregående intern debat kan melde en fælles holdning ud. Werge meddelte herefter, at holdningen var hans egen, ikke DJs. På dagens møde lød der dog – trods fortsat kritiske røster – overvejende opbakning til, at DJ var gået ind i debatten.
Mod slutningen af hovedbestyrelsens lange debat om ACTA, lød en slags sammenfatning fra HB-medlem Lotte Dahlmann, journalist. Hun advarede på den ene side mod de store internetgiganter, der angiveligt er med til at trække og styre debatten om ACTA – men påpegede også, at Dansk Journalistforbund er nødt til at have en afklaret og formuleret holdning til, hvordan ophavsretten skal håndteres i et samfund, hvor alle kan dele alt digitalt.
»I virkeligheden har vi haft diskussionen mange gange. Fri-leg-på-nettet-mafiaen skal italesættes. Vi bliver tvunget til at tage den diskussion.«
Didde Elnif, medlem af Forretningsudvalget, påpegede, at hendes skepsis især er båret af, at ACTAs uklare formuleringer kan misbruges.
»Der er brede og vage formuleringer i teksten, der kan tolkes i forskellige retninger. Derfor er jeg nervøs for, om ACTA fremtidssikrer et samfund med frit vidensflow. Hvis vi siger ja til ACTA, frygter jeg, vi cementerer et verdensbillede af i går.«
I stedet ønskede Didde Elnif, at DJ går offensivt ind i debatten.
»Det er et område, hvor DJ kunne stå fremsynet og open mindet. De øvrige interesseorganisationer ser jo ofte sort/hvidt på enten ophavsret eller teknologi. Vi skal lægge os i et "flet", hvor vi har forståelse for begge sider, så ligger vi stærkt.«
Også Lars Rugaard, journalist og tilhører til HB-debatten, understregede at ACTA som tekst er dårligt formuleret og alene derfor bekymrende:
»Den er fyldt med gummiparagraffer. Derfor er jeg bekymret. Jeg kan ikke se, at vores medlemmer har interesse i at ACTA bliver gennemført. Jeg kan derimod se, at de store firmaer på internettet kan have interesser.«
Lars Lindskov, medlem af Forretningsudvalget:
»Jeg synes heller ikke, det er godt nok. Måske er der nogen, der er vågnet for sent. Der burde have været bredere diskussioner. Fri-leg-på-nettet-mafiaen skal dog have ros for at påvirke den offentlige indsigt.«
Per Roholt, medlem af Forretningsudvalget, påpegede et paradoks ved hele debatten:
»Vi har altid i DJ sagt, at vi skal beskytte ophavsretten. Nu får vi en aftale, der angiveligt siger alt det, vi selv har stået for. Og så siger vi i stedet, at vi måske vil have noget andet. Det er en meget spændende debat!«
Som baggrund for diskussionen havde DJs jurister lavet en teknisk gennemgang af aftalen. Den fremstår umiddelbart i klar samklang med næstformand Lars Werges ellers udskældte melding til Journalisten.dk: ACTA sikrer international regulering og ændrer ikke på dansk praksis.
Ganske vist opsummerer juristerne, at en meget diskuteret artikel – nummer 27 – fastslår, at der skal være en effektiv retlig forfølgelse af overtrædelserne også i digitale netværk. Lande, der har sagt ja til aftalen, kan i forlængelse heraf således indføre regler, der pålægger en internetudbyder at udlevere navne på folk, der har krænket ophavsrettighederne. Det kan lyde bekymrende – men juristerne understreger, at det allerede kan ske i dag i Danmark via domstolene.
I det hele taget var den juridiske vurdering fra DJ's egne folk, at ACTA intet vil forandre hvad angår muligheden for at:
* Gøre sociale medier som Facebook ansvarlige for brugernes ulovlige handlinger. Reglerne findes allerede i dag.
* Pålægge internetudbydere at udlevere oplysninger om kunders ophavsretskrænkelser. Reglerne findes allerede i dag.
* Pålægge teleudbydere og søgemaskiner at blokere for ulovligt indhold. Reglerne findes allerede i dag.
Debatten viste, at ACTA vækker mange følelser. Og at mange udtaler sig sagligt i den offentlige debat fra en position båret af interesser, der ikke altid kan gennemskues. DJs jurist Christian Dølpher sammenfattede det således over for forsamlingen:
»Jeg har ikke set nogen udtalelser fra nogen, der ikke har en interesse i det her. Det siger jeg, for at I ikke blindt henviser til, hvad andre siger.«
Dølpher påpegede også, at ACTA ifølge juristernes bedste vurdering ikke – sådan som det ellers er skitseret fra skeptikerside – kan bruges til at stoppe udbredelse af indhold og materiale.
»Man kan ikke gå direkte til TDC og få oplysninger uden om domstolene,« sagde han og fortsatte:
»Det er rigtigt, at det er det, diskussionen har handlet om. Men vi har ikke kunnet få eksperter til at påpege, hvor i aftalen det står. Det er frygtscenarier og gisninger, vurderer jeg.«
Tidslinje:
- Oktober 2007: En række lande og sammenslutninger, herunder USA, EU og Japan begynder drøftelser om ACTA.
- Juni 2008 begynder forhandlingsrunderne om ACTA, blandt andet i Kommissionen i EU.
- August 2011 indgås aftalen om bekæmpelse af forfalskninger, der blandt andet underskrives af EU, men som først ratificeres i sommeren 2012 – tidligst.
Den 13. marts skal DJs Medie- og Kommunikationspolitiske udvalg efter planen drøfte ACTA igen.
70 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er trist, at du har mistet et godt arbejde. Men du begår samme fejl, som Ivan Petersen og alle de andre ACTA-riddere. Du hævder, at piraterne har kostet firmaet du arbejde for penge... men du dokumenterer ikke påstanden.
Jeg er ikke ekspert i porno, men hvis kunderne er tilfredse med østlandsmodeller forklædt som svenskere, og din arbejdsgiver kunne få disse optagelser langt billigere, mon så ikke skiftet var sket uanset? Og hvis ikke, så er påstanden om at nedgangen i indtjening skyldes piratkopiering stadig ganske udokumenteret. Hvis man ser på udbudet af porno på nettet - også betalings - og de penge der er i branchen, så er der tydeligvis rig mulighed for at lave penge på film med kopulerende mennesker. At det firma, du var ansat i, ikke kunne, behøver ret beset ikke at have noget med piratkopiering at gøre. Som du beskriver det, så er problemet snarere internettet, underbydende konkurenter, globaliseringen og udviklingen generelt.
Det er stærkt tvilsomt om ACTA kan gøre særligt meget ved piraterne, det er udokumenteret hvor stort et problem piraterne rent faktisk er - og så må jeg ærligt sige, at hvis verdens netbrugere skal risikere begrænsninger og øget censur for at verdens pornoproducenter kan bibeholde deres indtjening, så belyser det rigtig godt et af de grundlæggende problemer i ACTA. Og hvorfor Journalistforbundet burde stille sig på netbrugernes side i stedet for at stå skulder ved skulder med Disney, Murdoch og... ja, pornobranchen.
Nu er jeg så et af ofrene for det som nogen ikke kalder for tyveri !
Igennem 10 år arbejdede jeg som kameramand for Cats Videoproduktion i Stockholm, og havde en ret OK årsløn på det. Uheldigvis kom der rigtig meget gang i internettet efter året 2003, og så begyndte problemerne at melde sig.
Firmaerne som købte vores produktioner måtte have den samme vare billigere, eftersom de var presset af piratkopiering på både DVD og internet. Det gjorde at de ikke kunne fastholde indtjeningen via deres kaneler (TV/IPTV/STREAMNING osv) grundet den massive kopiering af matrialet.
Effekten var at hele produktionsholdet måtte gå fra at lave 1-2 film pr uge og helt op til 4 film pr uge, for at holde budgettet kørende.....men i marts 2009 stoppede festen og hele holdet, 9 mand i alt, blev fyret.
Det var IKKE krisen som var skyld i det, men derimod at prisen nu blev så presset ved salget at der nu er bedre økonomi i at indkøbe produktioner fra Polen, Ungarn, USA osv til feks. 50 $ stykket og så kalde de medvirkende for Göran & Elise fra Göteborg.
Derfor er jeg ikke udelt imod ACTA, så længe det kan medføre at de videoer, billeder og tekster som JEG har fremstillet konsekvent er MINE og ikke kan udnyttes af andre uden at der lavet en afregning til mig. I mit job for pressefotograf forventer jeg så sandelig at blive betalt for mit arbejde, hvis en avis eller TV kanal benytter mine billeder - så koster det altså uanset hvorfra de har fået billederne, for det er altså mine !
Ingen arbejder gratis og ingen kan betale deres regninger ved at andre stjæler deres arbejde - og det pladder med at en digital kopi ikke er at stjæle er ren nonsens og vrøvl.
Anders Mattesen sagde engang noget meget klogt: "Man brænder kun ting man ikke kan li"...og hvor har han dog ret.
Jeg går da selv med bekymringen om at min Kæreste af vanvare skulle komme til at lave et sæt Øreringe eller et Armbånd som ligner noget Cartiere har produceret.
Lige nu er hun beskyttet af Dansk lov, men hvordan vil det se ud efter ACTA?
Vil hun blive slæbt til Frankrig og stillet for en Domstol?
Hov jeg glemte at nævne Dyre-avl og Gen-materiale. ;-)
Hej Bjarke, nu har du efterhånden fået rodet så mange uvedkommende emner og argumenter ind i denne debat, som burde handle om beskyttelsen af ophavsretten, at du næppe selv kan holde styr på dem allesammen.(NRE)
Det er fordi du ikke har forstået at ACTA ikke kun handler om dine billeder og din Ophavsret på Internettet.
ACTA handler om stort set om ALT imellem himmel og jord, som der kan tænkes at være en ophavsret på.
ACTA handeler om Toldregler , grænser, biler, både, Forfatninger, Maskindele, gulerødder, medicin, læbestift, legetøj, tekstiler, spil, vand , kartofler, toiletpapir, import, eksport, upload, download, kommunikation, telefoner aviser, bøger, blade, sokker, dildoer, tandbørster, husholdnings film, frisyre, øreringe, pandebånd, staniol, pincetter, knive, briller og mystiske utænkelige ting der endnu ikke er opfundet.
Og skulle du selv en dag komme for skade at få en glimrernde ide til Lyssætning eller en ny metode til fremkaldelse, og du gerne vil have ophavsret eller patent på denne metode, eller bare dele den med andre, så er du på ACTA-røven. For der skal nok være et eller andet stort firma i din branche, som vil nedlægge påstand om at din metode har været deres i mindst 10 år, kan de ikke det, så kan lampefabrikanten nedlægge påstand om at det ikke var meningen at deres lamper skulle benyttes til at krænke ophavsretten og så fremdelse, du vil få sag på sag på halsen til du er ruineret og må opgive eller indgå forlig, uanset hvad er du ruineret, for der findes ikke gratis Retshjælp eller fri Proces i disse sager.
Første Sagsøger kan så kvit og frit stjæle din ide, de har likvideret en opkommende konkurent og deler selvfølgelig i porten med Lampefabrikanten.
Den der har flest penge og Advokater vinder, så du har ikke en chance.
Tænk lidt over det, før du fortsætter din ensidige støtte til ACTA.
Flere