10 ugeaviser får tilskud i 2012

10 aviser og blade har fået bevilget støtte fra Kulturministeriets ugeavispulje for 2012. Ingeniøren og Weekendavisen er topscorere igen i år, imens Dagens Medicin er med for første gang.

10 aviser og blade har fået bevilget støtte fra Kulturministeriets ugeavispulje for 2012. Ingeniøren og Weekendavisen er topscorere igen i år, imens Dagens Medicin er med for første gang.

10 millioner kroner. Det er beløbet, som ligger i Kulturministeriets ugeavispulje. Og Styrelsen for Bibliotek og Medier har offentliggjort de 10 medier, der er blevet udvalgt til at få del i puljen i 2012. Det fremgår af Styrelsens hjemmeside

Ingeniøren er igen topscorer, og bladet har fået bevilget lidt over fire millioner kroner i foreløbigt tilskud fra ugeavispuljen.

På andenpladsen ligger Weekendavisen med tre millioner kroner i foreløbigt tilskud.

Dagens Medicin har fået bevilget penge fra puljen for første gang. Bladet stryger ind på en tredjeplads på listen over modtagere med et foreløbigt tilskud på 860.000 kroner.

 Før bevillingerne er endeligt vedtaget, skal årets finanslov igennem Folketinget.

Du kan se hele listen over bevillingsmodtagere her

0 Kommentarer