Er telefonen tavs, opgaverne få og selvtilliden dalende?
Erhvervspsykolog Hanne Rude hjælper Dansk Journalistforbund med at coache og kender faggruppen på godt og ondt. Her er hendes råd til freelancere med slunkne ordrebøger.

LIGE TIL OPSLAGSTAVLEN

1 Hold dig travl
Når opgaverne bliver få, tager arbejdsløshedsmentaliteten over. Energien falder, og du orker mindre og mindre. Du ender let med at fedte en hel uge med en sag, der før tog en dag. Men at bruge energi giver energi. Brug tiden konstruktivt ved selv at opsøge aktiviteter, såsom frivilligt arbejde, seminarer og netværksmøder. Det vil også styrke din faglighed, så du kan fastholde din professionelle identitet.

2 Få overblik
En del journalister er ringe planlæggere med tendens til virkelighedsflugt. I krisetid er det bedre at være på forkant og forebygge end at ignorere realiteterne. Måske kan du klare dig med mindre, end du plejer at tjene. Hvor galt står det helt præcis til? Er svaret, at du må gå fra hus og hjem, skal du reagere nu.

3 Hæv overliggeren
En del freelancere tjener 2.000 kroner ad gangen, men det dræner at løbe nye, små opgaver i gang konstant. Think big! Overvej, hvordan du kan lande én tung opgave til 50.000, såsom en samlet kommunikationspakke til en virksomhed – eller gå efter magnum-projektet til den halve million. Tjek puljer, fonde og EU-midler, og ideudvikl derefter. Du behøver ikke at kunne løse alt selv, søg gerne sammen med andre faggrupper, og tag projektlederrollen.

4 Bliv synlig
Det nytter ikke at være Danmarks bedste journalist, hvis du også er landets bedst bevarede hemmelighed. Hvad enten du søger nye opgaver eller fast job, så send dit CV, og fortæl potentielle kunder, hvad du kan bidrage med. Tag forbi, og vis dit ansigt. Det lille møde placerer dig fremme i arbejdsgiverens bevidsthed og gør en stor forskel.

5 Dyrk din specialitet
Normalt sammenligner vi os for at måle succes, men i krisetid skal du zoome ind på forskelle. Hvad kan du, andre freelancere ikke kan? Det er her, du kan overhale de andre. Dit trumfkort kan være en specialviden, du ikke plejer at slå mønt på. Tidligere faglig baggrund er tit en overset ressource. Er du også folkeskolelærer, har du fordele, når det kommer til kontakten med dem, der producerer lærebøger, arrangerer lærerkurser, sælger inventar til skoler og så videre. Brug dit forspring.

6 Tap informationer
Din private omgangskreds kan blive guld værd på sigt. Ikke at din nabo partout kan skaffe opgaver, men måske sidder han inde med brugbar information. Spørg, hvordan hans firma håndterer intranet, pr personaleblad og hjemmeside. Det giver en værdifuld baggrundsviden at forme ideer ud fra. Når du dernæst kontakter chefen, kan du dupere ham eller hende med din målrettethed og insiderviden.

7 Del ud af dig selv
Når telefonen ikke ringer, tager freelanceren det tit personligt og sætter spørgsmålstegn ved sin dygtighed. Tvivlen kan få dig til at miste troen på dig selv, og så bliver det for alvor svært at søsætte nye projekter. Bekæmp svindende selvtillid ved at sørge for at gøre en forskel. Formidl din viden, vær gavmild med dine kontakter, bland dig i debatter, bliv mentor. At dele ud giver en følelse af værdifuldhed.

8 Søg sammen
I krisetid føles det mere trygt at holde fast i det kendte end at åbne op. Kom ud af røret alligevel. Mød kolleger, lær af hinandens erfaringer, og støt hinanden. Inspiration, netværk og sparring kan løfte dig videre. Er du et socialt gemyt, der sidder på hjemmekontor, er det oplagt at søge arbejdsfællesskab.

9 Udnyt pausen
En stille periode på jobbet er en chance for at geare ned. Stop op, tænk dig om. Hvad er dybest set vigtigt for dig – også ud over arbejdet? Måske er der nu rum til den uddannelse, motion eller sociale aktivitet i dit liv, du har overvejet.

10 Husk, intet er definitivt
Det er bedre at slippe freelancetilværelsen i en periode end at låne penge til huslejen, både for dig og dit CV. Fast job betyder ikke permanent farvel til det frie liv. Beslut for eksempel at give det to år. Giver ansøgningerne til de fede kommunikationsstillinger ikke pote, må du videre. En tid som lærer, tjener eller taxachauffør gør dig ikke uinteressant for arbejdsgiverne – det viser bare, at du er ansvarlig og handlende.