search

10 MILLIONER KR. HAR GIVET SYV LÆSERE – FÆRRE

Efter et år med driftsstøtte fra Dagspressens Finansieringsinstitut, lader Kristeligt Dagblads og Informations oplagsboom stadig vente på sig.
Efter et år med driftsstøtte fra Dagspressens Finansieringsinstitut, lader Kristeligt Dagblads og Informations oplagsboom stadig vente på sig.


Vi vil 2.000 op i oplag over de kommende fire år!
Sådan lødden optimistiske melding fra både Kristeligt Dagblad og Information, efter at de to aviser i foråret 1998 fik henholdsvis 5 og 5,5 millioner kroner fra Dagspressens Finanseringsinstitut – et beløb, der gentages i de kommende tre år.
Nu er den første pulje brugt, men oplaget er ikke eksploderet endnu. Tværtimod er de to aviser samlet gået præcis syv aviser ned i oplag i perioden marts 1998 til marts 1999 – på trods af, at de begge i mellemtiden har affyret kampagner og ansat 4-5 journalister.
»Det er en overraskelse, at det er så svært at løfte oplaget,« lyder meldingen fra Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad, der trods alt er en tilfreds mand– avisens økonomi er sundere end længe, blandt andet fordi annonceindtægterne er steget 22 procent i 1998.
Informations annonceindtægter er derimod ikke i fremgang. Men Informations direktør Henrik Bo Nielsen understreger, at selve styrkelsen af avisen går »guddommeligt!« – han tilføjer ganske symptomatisk i samme åndedrag, at »Nu må vi bare håbe, at læserne opdager vores overskudssituation.«
De kolde tal viser, at Information i den første etårsperiode– fra marts 1998 til marts 1999 – hvor avisen har nydtgodt af støtten, er gået en anelse tilbage fra 22.716 aviser til 22.637. Et fald på 79 aviser – 1999 er dogbegyndt med stigende oplagstendens.
Omvendt med Kristeligt Dagblad, der har faldende oplagstendens i 1999, men dog kan fremvise en stigning fra martsoplaget 1998 på 16.812 til 16.884 i marts 1999. Et fremgang på 72 aviser, det svarer til en stigning på 0,4 procent – har Erik Bjerager regnet ud.
Og dermed er Kristeligt Dagblad en af de få danske landsdækkendeaviser, der dog ikke er gået tilbage det seneste år. Alligevel er situationen på netop Kristeligt Dagblad paradoksal. I treårsperioden 1996-1998 oplevede Kristeligt Dagblad – efter mange års tilbagegang – en fremgang i oplaget på næsten fem procent. Men efter at avisen er røget på støtten, har fået styrket redaktionen og gennemført kampagne i både efterår 1998 og forår 1999, er oplagets himmelflugt bremset.

Efteråretsstore prøve
»Vi troede jo, at med penge til lancering af avisen ville udviklingen fortsætte. Men oplagsfremgangen har vist sig sværere at nå end forventet,« siger Erik Bjerager. Han mener, at luften er gået ud af avismarkedet, og at danskerneer trætte af avisernes evindelige kampagner – som han mener, kan ramme branchen som en ond boomerang.
»Spørgsmålet er, om aviserne kan bevare positionen som det troværdige medie, når de samtidig bliver ved med nærmest at forære aviserne væk,« siger Bjerager, der understeger, at Kristeligt Dagblad ikke er kørt med på dumpingpriserne.
»Det går guddommeligt,« lyder det fra Henrik Bo Nielsen, Informations direktør. Alt det vi ville, har vi gjort. Vi har ansat fem ekstra i redaktionen og har i dag flere ressourcer til freelancere. Vi har gennemført flere temaaviser, blandt andet om kunst, det tyske valg og om mænd, der skriver dagbog.
Han var en af arkitekterne bag det lovforslag, der gjorde, at aviserne fra januar 1998, for første gang nogensinde, kunne modtage egentlig driftsstøtte. 14 millioner kronerer afsat, halvdelen kommer fra Dagspressens Finanseringsinstitut, den anden halvdel fra staten.
Men at Information i marts 1999 er gået 79 ned i oplag i forhold til marts 1998, kan ikke ryste direktøren. Han kan bryste sig af, at avisen i 1998 samlet set konsolidere – de sit oplagstal, efter at avisen siden 1980 i gennemsniter gået 1000 ned i oplag om året.
»Vi har slet ikke forventet at gå frem endnu. Frem til sommeren 1999 skulle der ikke ske oplagsudvikling. Den store satsning kommer til august 1999, hvor vi meget gerne skal øge oplaget med 300-500,« siger Henrik Bo Nielsen.
Han forklarer, at avisen hidtil har brugt kampagnekræfterne på at øge de unge uddannelsessøgendes kendskab til avisen. I velmagtsdagene, hvor oplaget var tæt på de 40.000, udgjorde denne gruppe kernelæserne. Men en undersøgelsehar vist Information det skræmmende billede, at kun en tredjedel af de unge i dag overhovedet kender avisen.
»Vi måtte gøre dem opmærksom på avisen, inden vi forsøgte at sælge dem den,« resonerer Henrik Bo Nielsen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen