Psykologen kunne med det samme se, at der var sket noget.

”Du skal jo ikke være freelancer,” sagde han til Rasmus Thirup Beck, der i begyndelsen af 2015 mødte op hos psykologen fuld af begejstring lige efter at have skrevet under på en aftale om et fast job på Vallekilde Højskole som journalistisk underviser.

Besøget endte med at være Rasmus Thirup Becks sidste hos psykologen.

Tre år før stod han i 2012 frem her i Journalisten som en af de 85 freelancere, der satte sin underskrift på et protestbrev, der blev døbt freelanceoprøret.

Usikkerheden omkring dagen og vejen som freelancer fyldte så meget, at det blev nødvendigt at gå til psykolog.

På fotoet til artiklen kunne man se, at Rasmus Thirup Beck holdt sin lille, nyfødte søn.

”Før jeg blev far, sagde jeg: ’Okay, fuck det, jeg har kun tjent 7.000 kroner denne måned, så må jeg spise havregrød.’ Men nu var det ikke kun mig, jeg havde ansvaret for længere,” siger Rasmus Thirup Beck.

Stort set umuligt

Freelancerne ville dengang råbe dagbladsledelserne op, fordi de var trætte af at blive spist af med beløb i omegnen af 2.000 kroner for flere dages arbejde.

Journalisten har her 10 år senere forsøgt at tage temperaturen på freelanceoprøret, og vi har talt med flere af underskriverne fra dengang, som ikke mener, at tingene har ændret sig.

Flere af dem, Journalisten har talt med til denne artikel, nævner også, at de lave priser hos dagbladene har fået dem til at søge andre veje som freelancere.

Det gælder også Susanne Sayers, som stadig arbejder som selvstændig, men i hverdagen ser bort fra dagbladene som del af forretningen:

”Det var næsten umuligt at få en levevej ud af at skrive for de daglige nyhedsmedier, så det er jeg stort set holdt op med,” siger hun.

Blandt andet blev hun af en underleverandør til et stort dagblad tilbudt omkring 2.000 kroner for en artikel om kæledyrs sygdomme.

”Det er et ret stort ansvar at skrive i forhold til kæledyrsejere, så det kan ikke bare rystes ud af ærmet. Du skal tale med folk, vende det rigtigt og dobbelttjekke med kilder. Realistisk ville det tage to dage, og så holder det slet ikke med 2.000 kroner.”

Hun foreslog 4.000 eller 5.000 kroner, men det var der ikke interesse for i den anden ende af røret. I stedet baserer hun sin forretning på faste kunder uden for dagbladsverdenen.

Hvis hun virkelig brænder for at lave journalistik om et emne, skriver hun i stedet for platformen POV International.

”Det giver mig ikke rigtig noget, men så er der heller ikke andre, der bliver rige på det. Der sidder ikke en bestyrelse, som tjener millioner, mens vi andre arbejder som Uber-chauffører i freelancebranchen,” som hun siger.

Nej tak til dagblade

For nyligt pitchede Rasmus Thirup Beck sammen med en kollega en historie, som kollegaen skulle skrive. Kollegaen blev tilbudt 3.352 kroner fra et dansk dagblad for et opslag i avisen, som ville fylde et sted imellem 8000-10.000 anslag.

Det var en ret krævende featurehistorie fra Island, hvor kollegaen selv skulle afholde alle udgifter.

Det afviste de, hvilket ifølge Rasmus Thirup Beck mødte forståelse fra redaktøren fra dagbladet:

”Der kunne de godt selv forstå, at det ikke gav mening,” siger han.

For faktisk er han nu på vej tilbage til tilværelsen som selvstændig.

Sammen med to andre journalister har han stiftet virksomheden Klimajournalisterne.dk.

Og en helt klar strategi fra starten af har været, at de ikke skal gå målrettet efter dagblade, da lønningerne er for lave.

”Det er noget, vi er helt afklaret med. Vi skal ikke basere det på at lave artikler til dagblade, men i stedet foredrag, undervisning, workshops, kurser, moderering og også podcasts,” siger han og tilføjer, at de også vil levere artikler til fagblade og magasiner, da der her er en ”meget fin betaling”.

Flere af underskriverne fra dengang savner også, at Dansk Journalistforbund gør mere ved problematikken.

”Jeg kan godt forstå, at man synes, at honorarerne er for dårlige, og det er de også, for de har ikke udviklet sig i takt med prisudviklingen hos alle dagbladene,” siger DJ-formand Tine Johansen.

”Men det er jo ikke DJ, der har sat de priser, og vi vil rigtig gerne hjælpe med at hæve dem,” fortsætter hun.

Konkret har DJ siden brevet oprustet sin rådgivning til freelancere om prissætning og generel vejledning til livet som selvstændig.

Desuden forhandles der lige nu om en overenskomst med dagbladenes organisation, DMA, hvor DJ de seneste tre år målrettet har arbejdet på at få en freelancerammeaftale med til forhandlingsbordet, hvor DJ også er repræsenteret med tre freelancere i forhandlingsdelegationen.

Tine Johansen håber, at parterne kan blive enige om en freelancerammeaftale, som så også meget gerne skulle udmønte sig i bedre freelancetakster, hvis der forhandles videre lokalt på dagbladene.