1.250 journalister er ankommet

De første mange journalister er ankommet til klimatopmødet, men der ventes at dukke 2.250 flere op i de kommende dage.

De første mange journalister er ankommet til klimatopmødet, men der ventes at dukke 2.250 flere op i de kommende dage.

Det vrimler med tusindvis af klima-gæster i København i de her dage, og mange af dem er journalister. Helt konkret er 1.250 allerede krediteret og i gang med arbejdet, men der ventes yderligere 2.250 i de kommende dage, så det samlede tal kommer op på 3.500. Faktisk er der mulighed for, at helt op til 5.000 mediefolk når at være med, hvis FN lader akkrediteringerne køre igennem.

I Bella Centret er mediecentret i fuld sving, og Klavs A. Holm, chef for udenrigsministeriets Public Diplomacy-afdeling, er godt tilfreds.

»Jeg står og kigger ud over 1.500 arbejdsstationer, hvorfra der allerede bliver sendt historier rundt i hele verden, og jeg kan se lige nu, at der virkelig er tryk på hos AFP.«

Ud af de 1.500 arbejdspladser har 300 egen computer. Et lignende omfangsrigt medie-setup findes kun til OL.

En hurtig gennemgang af nogle af verdens mest anerkendte aviser som Guardian og Los Angeles Times viser, at de alle har historier fra topmødet i København på forsiden af deres netaviser netop nu.

0 Kommentarer