Selv om man kan blive journalist på Syddansk Universitet på kun tre et halvt år, er det SDUs bachelorer, der tjener mest sammenlignet med journalisterne fra Danmarks Journalisthøjskole og Roskilde Universitetscenter. I gennemsnit tjener bachelorerne fra SDU 34.600 kroner inklusiv pension. Det er 400 kroner mere end journalisterne med cand.comm.-titlen fra RUC, der ligger på 34.200 kroner. Og 1.000 mere end journalisterne fra DJH, der har en indtægt på 33.600 kroner.
Det viser en undersøgelse, som Fagbladet Journalisten har lavet i samarbejde med analysefirmaet Kaas og Mulvad og Dansk Journalistforbund. Undersøgelsen omfatter 874 personer uddannet efter 2002, hvor Journalisthøjskolens monopol blev brudt. Sammenligningen af uddannelsesbaggrund med oplysninger fra DJs lønstatistik viser, at man skal have luppen frem for at finde forskellene i indkomst.
Dermed behøver de 250 unge mennesker, som i den kommende tid bliver optaget på en af de tre journalistuddannelser i Århus, Odense eller Roskilde ikke være bange for, at deres valg af uddannelsessted får nogen økonomisk betydning.
I undersøgelsen ligger fotograferne fra DJH i midterfeltet med en månedlig indtægt på 34.000 kroner. Og tilsyneladende er der flere penge i mediebranchen end i reklamebranchen. I hvert fald tjener DJHs fotojournalister 7.600 kroner mere om måneden end fotograferne fra Københavns Tekniske Skole.
Ved hjælp af DJs medlemsregister har Journalisten også undersøgt, hvor journalister uddannet efter 2002 har fået arbejde. Også her er journalisterne fra RUC, SDU og DJH forbløffende ens. Uanset baggrund har flest journalister fået arbejde på de to største mediearbejdspladser i Danmark: DR og TV 2. De to mediekoncerner er ganske enkelt for store til, at det kan være anderledes. For RUCerne har Nyhedsavisen dog overhalet TV 2 og DR som største arbejdsgiver. Også fotograferne fra DJH skiller sig en smule ud i undersøgelsen. Her har fleste fået arbejde på JyskeVestkysten – men på anden- og tredjepladsen kommer naturligvis DR og TV 2.
Alle film- og tv-assistenterne fra Københavns Tekniske Skole arbejder stort set på tre arbejdspladser: DR, TV 2 og TV Danmark. Omvendt er det for fotograferne fra Københavns Tekniske Skole: De skal være mere end almindeligt heldige for at ende på en arbejdsplads, hvor blot én af kollegerne har den samme uddannelse som dem selv.
| Uddannelse | Indkomst |
| Fotograf Kbh. Tekniske Skole | 26.355 |
| Journalist DJH | 33.575 |
| Film & TV prod.ass. Kbh.Tek.Skole | 33.639 |
| Fotojournalist DJH | 33.951 |
| Cand.comm. i journalistik RUC | 34.217 |
| Bachelor i journalistik SDU | 34.595 |
Opgørelsen omfatter gennemsnitsløn og pension for 874 personer uddannet siden 2002. Tallene er baseret på en samkøring af oplysninger om uddannelsesbaggrund i DJs medlemsregister med medlemmernes indberetninger til DJs lønstatistik. Undersøgelsen er lavet med tilladelse fra Datatilsynet af Fagbladet Journalisten i samarbejde med analysefirmaet Kaas og Mulvad og Dansk Journalistforbund.
Her har flest journalister fra DJH fået arbejde
- DR
- TV 2
- JydskeVestkysten
- Jyllands-Posten
- Berlingske Tidende
- Dagbladet
- Ncom
- B.T.
- Nyhedsavisen
- Ekstra Bladet
Her har flest bachelorer fra SDU fået arbejde
- TV 2
- DR
- Fyens Stiftstidende
- B.T.
- Radionyhederne
- Nyhedsavisen
- Ekstra Bladet
- Syddansk Universitet
- JydskeVestkysten
- Lynx Media
Her har flest journalister fra RUC fået arbejde
- Nyhedsavisen
- TV 2
- DR
- Berlingske Tidende A/S
- B.T.
- Ekstra Bladet
- Politiken
- 24timer
- MetroXpress
- Børsen
Tallene omfatter 1.209 personer uddannet siden 2002 på de tre journalistuddannelser, fotojournalister fra Journalisthøjskolen samt film- og tv-assistenter og fotografer fra Københavns Tekniske Skole. Opgørelsen opfatter kun personer, der har oplyst deres arbejdsplads til DJ.
Journalister fra RUC
Sandheder og fordomme om Københavnersnuderne
dagbladsjournalister.Den offentlige fordom om journalister fra RUC er klar. Teoretisk dygtige, men også lidt verdensfjerne og måske endda selvhøjtidelige. På RUC tager det seks år at gøre sig fortjent til titlen cand.comm. i journalistik, og efter så mange års akademisk påvirkning er Weekendavisen, P1 og Information vel de eneste steder, en RUCer kan folde sine akademiske vinger helt ud?
Men faktisk er det ikke på de københavnske 'klogemedier', at RUCerne slår deres folder. De foretrækker ganske vist at arbejde i København. Men de medier, hvor RUCere er overrepræsenteret, er kontante nyhedsmedier som Børsen, Ekstra Bladet og tre af gratisaviserne – aviser, hvor man skal skrive kort, og hvor de færreste læsere har hørt om socialkonstruktivisme, basisgrupper og Jürgen Habermas.
Især Nyhedsavisen og Børsen har rekrutteret flittigt blandt RUCerne. Her er hver anden journalist uddannet efter 2002 fra RUC – en opsigtsvækkende stor andel, når man tænker på, at RUC samlet set kun udgør 15 procent af de uddannede i undersøgelsen.
I DR-systemet og på de fleste andre radio- og tv-stationer er der til gengæld længere mellem dem. Her har de sværere ved at begå sig i forhold til journalisterne fra Århus og Odense, der kører radio- og tv-undervisning skræddersyet branchen.
Bevæger man sig vest for Storebælt, er det næsten umuligt at spore RUCerne. Ifølge Journalistens undersøgelse har JyskeVestkysten og Fyens Stiftstidende fortsat til gode at ansætte en.
Spørgsmålet er, om RUC med en profil, der især appellerer til gratisaviserne, Ekstra Bladet og Børsen, lever op til sin egen mission. På uddannelsens hjemmeside kan man se, at RUC producerer »kandidater med en skarp pen og unikke tværfaglige videnskabelige kvalifikationer.«
Men er det muligt på Ekstra Bladet, Børsen og Nyhedsavisen?
Ifølge leder af journalistuddannelsen på RUC Mette Terkelsen kan det godt lade sig gøre.
»Man kan ikke se det hver dag. Men nogle gange kan jeg godt se, at RUCerne bruger noget af det særlige, de kan. De er ikke kun gode til at tænke akademisk, men også til at oversætte komplicerede sammenhænge – uanset om de kulegraver LEGO for Børsen eller laver en historie til Ekstra Bladet,« siger Mette Terkelsen.
Synes du, at RUCerne samlet set skiller sig ud med en klarere akademisk profil?
»Det er svært at sige. Meget journalistik – for eksempel nyheder på et dagblad – kan jo ikke laves vildt anderledes. Ofte er den eneste forskel, hvor dybt man arbejder med tingene. Vi arbejder for øjeblikket med at skærpe RUCs profil, så det bliver mere tydeligt, hvad RUCerne kommer med. Vi kalder det journalistik med indsigt.«
Handler det om, at der i kampen om praktik og jobs har været grænser for, hvor meget I kunne eksperimentere?
»I de første år har vi nok været meget fokuserede på at uddanne nogle journalister, der kunne klare sig i konkurrencen med de to andre uddannelser. I dag kæmper vi ikke for overlevelse.«
Hvordan vil du beskrive journalisterne fra RUC?
»Som kloge journalister. Men vi må konstatere, at de, når de kommer ud på arbejdspladserne, fortæller, at de havner i en centrifuge, hvor det bare handler om at knokle derudad. Det kræver noget tilvænning.«
Hvorfor arbejder så få RUCere med lokaljournalistik?
»Jeg tror, at mange mangler forståelse for, hvor spændende det kan være at arbejde i provinsen, og det er ærgerligt. Lokaljournalistik er spændende og udfordrende. JyskeVestkysten og Fyens Stiftstidende er to gode regionalaviser, som jeg har stor respekt for. Jeg håber, flere af vores folk får øjnene op for lokaljournalistikkens muligheder.« /
HER ER JOURNALISTERNE FRA RUC OVERREPRÆSENTERET
- Nyhedsavisen
- Børsen
- 24timer
- Ekstra Bladet
- MetroXpress
HER ER JOURNALISTERNE FRA RUC UNDERREPRÆSENTERET
- JyskeVestkysten
- Fyens Stiftstidende
- DR
Det handler om netværk
Michael Lund, 27 år, RUC, sommer 2004.
Politiken.dk, 2004-2006, Nyhedsavisen siden 2006.
Hvordan fik du jobbet på Nyhedsavisen?
Jeg blev ringet op af Nyhedsavisens chefredaktør Simon Andersen, som jeg har haft som underviser på RUC. Da jeg fik jobbet, anbefalede jeg flere fra mit hold på RUC til avisen.
Hvorfor valgte du RUC?
Jeg begyndte på RUC som 18-årig. Oprindelig ville jeg læse kommunikation på overbygningen eller senere søge ind på Journalisthøjskolen. Men jeg valgte RUCs journalistuddannelse, fordi jeg hørte meget godt om underviserne og studieformen, og fordi der var fastere rammer og kortere deadlines end på resten af universitetet.
Hvordan kan du bruge det akademiske i uddannelsen?
Journalistuddannelsen på RUC er ikke akademisk. Tværtimod. I basisårene og på mange af de andre uddannelser handler det ganske vist om at tænke i de højere luftlag. Men på selve journalistuddannelsen handler det om at lære et håndværk, vinkle og så videre. Jeg tror, forskellene mellem folk fra de tre uddannelser hurtigt udligner sig. Jeg kan i hvert fald ikke se den store forskel blandt mine kolleger.
Hvad betyder mest for at få et godt job – uddannelse, personlige kompetencer eller netværk?
Personlighed og netværk – og hvor man har været i praktik og ansat. Jeg tror ikke, arbejdspladserne tillægger uddannelsesstedet særlig stor betydning.
Er du overrasket over, at så mange RUCere er ansat i Københavns-området?
Næh. På studiet var holdningen blandt de studerende desværre, at lokaljournalistik var mindre interessant. Det var vi lidt for fine til, syntes vi – selv om praktikvejlederne gjorde, hvad de kunne for at pille det ud af os.
Tre ord du forbinder med RUC:
Disciplineret, komprimeret og målrettet arbejdsmarkedet.
Det forbinder jeg med journalister fra DJH:
Dygtige til det journalistiske håndværk.
Det forbinder jeg med journalister fra SDU:
Ambitiøse og målrettede.
Journalister fra DJH
Sandheder og fordomme om Håndværksmestrene
lokaljournalister. Dygtige håndværkere og solide all-roundere, der kan lidt af hvert. Selv om Journalisthøjskolen i dag uddanner mere end hver anden danske journalist, er det muligt at tegne et ret præcist billede af journalisterne fra Århus – især hvis man spørger folk fra RUC og SDU. Sandt eller ej er Journalisthøjskolens elever ikke kendt for at fordybe sig i bøger eller andet, der kan forstyrre produktionen af nyhedsartikler, vinkleøvelser og festugereportager.
På grund af skolens størrelse arbejder journalisterne fra DJH på stort set alle danske medier. Men på jyske provinsaviser kan man næsten få det indtryk, at DJH-monopolet fortsat findes. Når Århus Stiftstidende, Herning Folkeblad eller Ringkøbing Amts Dagblad skal ansætte en journalist, falder valget med mindst 80 procents sikkerhed nemlig på en DJHer. På de jyske lokalmedier sværger man fortsat til håndværkerne fra Olof Palmes Allé.
Det er på arbejdspladserne øst for Storebælt, at der er længst mellem DJHs journalister. Det gælder for eksempel en række dagblade, som traditionelt set burde være hjemmebane for DJHs nyhedsjagere – nemlig gratisaviser som Nyhedsavisen og 24timer og de to formiddagsaviser Ekstra Bladet og B.T.
Konstitueret rektor på Danmarks Journalisthøjskole Jens Otto Kjær Hansen mener, at tallene i undersøgelsen først og fremmest viser, hvor meget geografi betyder.
»Der er en tendens til, at journalister, der bliver uddannet østpå, også får arbejde østpå. Og vestpå finder man flest af dem, der er uddannet vestpå. Dem i midten – SDU – er at finde begge steder. Det er det eneste, undersøgelsen viser. Man kan ikke slutte af tallene, at nogle får ansættelse på bekostning af andre,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Er det ikke med til at tegne et bestemt billede af DJH, at provinsaviserne er blandt jeres sikreste bastioner?
»Nej. Når DJH fylder så meget på provinsaviserne, kunne det for eksempel skyldes, at ingen eller meget få RUCere søger Herning Folkeblad eller Ringkøbing Amts Dagblad. Det kan man kun gætte på – eller spørge medierne om. Det er også klart, at de nye medier i København – for eksempel Nyhedsavisen og 24timer – har ansat rigtig mange fra RUC og SDU. Det passer også med mønsteret om geografisk fordeling. Når der skal ansættes mange nye på kort tid til nye bladprojekter, er det vel forventeligt, at man får fat i folk fra de uddannelser, der ligger i nærheden,« siger Kjær Hansen
På klassiske nyhedsmedier som Ekstra Bladet, 24timer og B.T. fylder journalisterne fra Journalisthøjskolen mindre, end man kunne forvente. Er det ikke et problem, at DJH ikke kan gøre sig gældende i konkurrencen med RUC og SDU på den slags arbejdspladser?
»Jeg har det godt med, at vores folk får arbejde overalt i branchen. På de fleste arbejdspladser er DJH-journalister klart den største gruppe. Det passer godt til det billede, jeg synes, vi skal have, nemlig at vi skal være leverandør på alle hylder – politisk journalistik, nye medier og dybdeborende journalistik.«
Siger fordelingen af arbejdspladser noget som helst om Journalisthøjskolen som uddannelsessted?
»Hvis vi stod i en situation, hvor vi kun uddannede journalister til traditionelle jyske printmedier, ville jeg være bekymret, men det er jeg ikke nu. Tallene viser, at journalisterne fra DJH er overalt, og at de talmæssigt dominerer på arbejdspladserne på nær et par af de nye gratisaviser. Journalisterne fra de to universiteter står åbenbart ikke på nakken af hinanden for at komme til Herning eller Esbjerg. Den eneste anden mulige forklaring måtte jo være, at de nok søger der, men bliver forkastet til fordel for DJH-journalister, og det tror jeg nu ikke. Vi kan ikke lave kvoteordninger og sende dem ud i provinsen, hvis de ikke vil. Det er meget forventeligt, at RUCere og SDUere foretrækker at blive, hvor de er – men måske også lidt fantasiløst.« /
HER ER JOURNALISTERNE FRA DJH
OVERREPRÆSENTERET
Århus Stiftstidende
Dagbladet
Herning Folkeblad
Ringkøbing Amts Dagblad
Horsens Folkeblad
HER ER JOURNALISTERNE FRA DJH
UNDERREPRÆSENTERET
24timer
Nyhedsavisen
B.T.
Ekstra Bladet
Jeg sidder sammen med tre fra mit semester
Niels Henrik Sørensen, 28 år, DJH, 2006.
Journalist på Herning Folkeblads Ikast-Brande-redaktion siden 2006.
Hvordan fik du jobbet?
Jeg var i praktik på Herning Folkeblad, og jeg blev tilbudt at komme tilbage, da jeg skrev hovedopgave på Journalisthøjskolen. Jeg tror, jeg fik jobbet, fordi de kendte mig. Jeg tror, mere end halvdelen af journalisterne her på avisen er tidligere praktikanter fra DJH. Her på redaktionen sidder jeg sammen med tre andre fra mit semester. Jeg kan ikke huske, at vi har haft praktikanter fra RUC.
Hvorfor valgte du DJH?
For mig var Journalisthøjskolen det sikreste valg. Jeg kommer fra Odense og søgte også SDU, men DJH var min førsteprioritet, fordi skolen har været på banen i 30 år og ved, hvad de har at gøre med.
Er du overrasket over, at regionalaviserne ansætter så mange journalister fra DJH?
Det overrasket mig slet ikke. På de andre aviser i området – Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Midtjylland Avis – er billedet det samme. Det er ikke, fordi der er mere fokus på lokaljournalistik på DJH end andre steder. Forklaringen er nok snarere, at skolen ligger i Århus, og at RUCerne foretrækker at blive på Sjælland.
Som lokaljournalist kommer man tæt på kilderne og får en direkte respons på sine artikler. Det giver mig et stort drive. Nogle bliver journalister, fordi de gerne vil redde hele verden, men man kan jo også redde et lokalsamfund.
Hvad betyder mest, når man søger job – uddannelse, personlighed eller netværk?
Jeg tror, at personlighed er vigtigt – det vil jeg da i hvert fald håbe. Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne kigger så meget på, hvilket uddannelsessted man kommer fra. Når det kommer til stykket, er der ikke den store forskel. Til gengæld er netværk vigtigt. I stedet for blot at være et navn i et stort ansøgerfelt, kan man komme foran i køen ved at kende nogle fra skolen.
Tre ord du forbinder med DJH:
Allround, rutineret, grundig.
Det forbinder jeg med journalister fra RUC:
Overbygning på anden uddannelse.
Det forbinder jeg med journalister fra SDU: Sammentømret flok – sås særligt ved panikdagene.
Journalister fra SDU
Sandheder og fordomme om Duksetyperne
tvjournalister. Har der ikke altid været en særlig aura omkring journalistuddannelsen på Syddansk Universitet? En uforklarlig vindermentalitet? De studerende er bedre klædt, mere stræbsomme, og de kritiserer aldrig deres egen uddannelse.
Fra begyndelsen har Institut for Journalistik ikke været bange for at udfordre giganten i Århus. På Journalisthøjskolen sad man tilbage og følte, at SDU genbrugte den velafprøvede DJH-opskrift, bare på en mere strømlinet og corporate facon.
Holdånden på SDU altid været stærk. Studieledere som Jørn Henrik Petersen, Niels Krause Kjær og Troels Mylenberg har næsten haft karakter af faderfigurer og de studerende arbejdsomme ambassadører.
Men en ting er brand, renommé og selvforståelse. Noget andet er, hvor SDUs journalister får arbejde. Ser man på de medier, som foretrækker SDUerne, er det især de elektroniske medier. TV 2s regionale kanaler har mere eller mindre tabt hjertet til journalisterne fra SDU. På top fem over medier med størst overrepræsentation er der tre regionale TV 2-stationer: TV2/Lorry, TV2/Østjylland og TV/Midt-Vest. Her fylder SDUerne i undersøgelsen dobbelt så meget, som de rent statistisk burde gøre.
Mens Danmarks Journalisthøjskole næsten 'ejer' de jyske provinsaviser, er journalisterne fra Syddansk Universitet stort set fraværende her. Den eneste regionalavis, der skiller sig ud, er naboavisen i Odense, Fyens Stiftstidende, hvor 38 procent af journalisterne uddannet efter 2002 kommer fra SDU, selv om journalisterne fra SDU kun udgør 18 procent af de uddannede i undersøgelsen.
Da de første studerende begyndte på Institut for Journalistik i 1998, lagde studieleder Jørn Henrik Petersen ikke skjul på, at SDU skulle uddanne kloge og akademisk velbevandrede journalister. Journalister, der kunne se aktuelle sager i et større, historisk og politisk perspektiv. Og det er det sådan set fortsat, siger studieleder Troels Mylenberg, faktisk er det vigtigere end nogensinde at levere journalister med en stor bagage af baggrundsviden.
»Produktionskravene i mediebranchen skærpes i disse år, og derfor er der mindre tid til forberedelse og research. Efterhånden kan man næsten ikke nå at researche, før man skal interviewe. Vi håber, at vi kan bibringe vores journalister en større ballast af forhåndsviden, som de kan bringe i spil, når de passer deres arbejde.«
SDUerne fylder meget på de elektroniske medier, især TV 2-regionerne. Er du tilfreds med det?
»Det er jeg sindssyg glad for. TV 2s regioner er en god eksponent for det basale i journalistik – at være ude i marken og beskrive almindelige danskeres dagligdag. Det var jo ikke meningen, at journalisterne fra SDU kun skulle skrive på Ugebrevet A4, Weekendavisen og Informations weekend-tilllæg. Idéen var, at alle, også helt almindelige 'rugbrødsjournalister', skulle opkvalificeres og sætte længere lys på.«
Synes du, man kan se, at jeres journalister er uddannet på et universitet?
»I begyndelsen var branchen jo bange for, at vi overakademiserede. Men tallene i undersøgelsen viser, at det ikke er tilfældet. Diskussionerne om, at man ikke kan blive journalist ved at læse bøger på et universitet, må med andre ord forstumme nu. Er vi omvendt gode nok til at kombinere det håndværksmæssige og det akademiske? Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre det bedre og skærpe den akademiske profil. Men vi må erkende, at branchen bestemmer enormt meget. Vi har kun de studerende i to år, før de kommer ud i praktik og bliver opfattet som arbejdskraft på lige fod med de uddannede journalister.«
Er provinsaviserne uinteressante for jer?
»Slet ikke. Jeg tror bare, at SDUerne hellere vil ud og prøve kræfter med de elektroniske medier. Jeg ville elske at producere akademisk funderede journalister, der har lyst til at arbejde på JydskeVestkystens Grindsted-redaktion.« /
HER ER JOURNALISTERNE FRA SDU
OVERREPRÆSENTERET
Radionyhederne
TV2/Lorry
TV2/Østjylland
TV/Midt-Vest
Fyens Stiftstidende
HER ER JOURNALISTERNE FRA SDU
UNDERREPRÆSENTERET
MetroXpress
Horsens Folkeblad
JyskeVestkysten
Herning Folkeblad
Ringkøbing Amts Dagblad
Jeg blev grebet af tv-mediet
Gitte Meyer Madsen, 29 år, bachelor i journalistik, SDU 2006. Reporter og studievært på TV2 Lorry siden 2006.
Hvordan fik du jobbet på Lorry?
Jeg var i praktik på TV2 Lorry, og det var jeg rigtig glad for, fordi Lorry er et sted, hvor man får lov til at prøve sig selv af – korte nyheder, længere features, DV og værtsrolle. Jeg sagde med det samme ja til jobbet.
Hvorfor netop SDU?
Da jeg skulle vælge uddannelse, læste jeg selvfølgelig om de forskellige muligheder.
På SDU havde man dengang et år med skrevne medier, et semester med radio og et med tv. Ved siden af havde man akademiske fag som politik, medieret, økonomi, kildekritik og historie. Jeg syntes, at RUC var lidt for teoretisk og Journalisthøjskolen for praktisk. SDU havde taget det bedste fra de to uddannelser.
Hvordan hænger din uddannelse sammen med dit job?
Det hænger fint sammen. Undervisningen var med til at ruste os til arbejdet med tv-mediet, fordi vi var ude med kamera og mikrofon og lærte at skrue indslag sammen. Det er en god ting, at radio- og tv-forløbene er obligatoriske. Vi var flere, som ikke havde regnet med, at vi ville lave tv eller radio, men som endte med at blive grebet af det.
Journalistuddannelsen på SDU blev oprettet for at uddanne journalister med større akademisk ballast. Kan man indfri det på en regionalstation?
Det kan man indfri alle steder. I de akademiske fag blev vi rustet med en baggrundsviden, som er meget vigtig at have som journalist. For eksempel har politik givet en indsigt i det politiske system. Kildekritik har givet grundlag for at vide, hvorfor kilden har interesse i at svare, som han gør, og hvorfor jeg skal ringe til den kilde og ikke til en anden. Nej, de akademiske fag ville jeg ikke have været foruden.
Tre ord du forbinder med SDU:
Teori (viden, indsigt og refleksion), praksis (produktion) og flermedialitet.
Det forbinder jeg med journalister fra RUC:
Teori, skrevne medier, akademikere.
Det forbinder jeg med journalister fraDJH:
Praksis, gode skriveevner, håndværkere.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Karoline
Journalisthøjskolen havde en lang tradition for at være yderst venstreorienteret, inden det blev et hit at tilhøre Det Radikale Venstre, mens vi endnu ikke har overblik over, hvad det næste trin bliver.
Disse politiske skillelinier findes åbenbart ikke længere, hvis vi skal tro ovennævnte artikel. På forhånd må du dog være klar over, at journalister på mange måder vildfører os alle, ikke mindst med et indforstået tavshedskodeks når det gælder deres egne kollegers "private" aktiviteter.
Blev medlemmerne af pressekorpset egentlig mere uens med fremkomsten af de nye uddannelser?
Har pressen for eksempel fortalt om PETs overvågning af Journalisthøjskolen i gamle dage? Nogle af eleverne fra dengang underviser i journalistik i dag. PETs nye rapport afslører navnene på meddelerne Anders Nørgaard og Frede Farmand, men er tavs om kilden, der arbejdede på Journalisthøjskolen. Fra hvilken uddannelse kommer den journalist, der skriver, hvem det var? Jeg tror faktisk, at jeg kender vedkommende hemmelige agent. Jeg tvivler samtidig på, at nogen journalist kan huske noget som helst.
http://www.petkommissionen.dk/fileadmin/bind/pet_bind12.pdf
Her er nogle synspunkter om PET fra Journalisthøjskolen.
http://domino.djh.dk/appl/djh/blogs/mediebrokker.nsf/dx/20032006142209OJ%C3%98HPF.htm
Med udsigt til en eksplosiv udvikling i arbejdsløsheden blandt journalister og med din manglende studentereksamen er jeg tæt på at anbefale dig at prøve at få foden inden for på en mindre ugeavis, en radio eller lignende. Tilbyd at arbejde gratis en tid og derefter for en løn, der er høj nok til at kvalificere dig til at modtage dagpenge. For 20 år siden var det næsten umuligt at blive medlem af DJ's A-kasse uden fagets uddannelse. I dag optages revl og krat fra ethvert medie.
Hvilken udd. skal man satse på?
Jeg er en ung pige på 18 år, som drømmer om at blive journalist. Jeg bor på fyn og derfor ville SDU være oplagt. Jeg har dog ikke en gymnasiel udd., og overvejer derfor nu at tage en HF med de krav der er, for at have mulighed for at søge optagelse der, men jeg vil dog samtidig gerne læse på DJH som jo ikke kræver andet end en optagelsesprøve, selvom de fleste der optages der har dette.
Mit spørgsmål er hvad der udd. mæssigt er forskel på uddannesen på henholdsvis DJH og SDU?
- og hvis man gerne bare vil på DJH, om det så stadig er en god ide med en HF eller om hellere "bare" skal tage højskoleophold eller lign. som kan forberede en til optagelse.
Karoline Meiling, drømmer stadig :)