Sådan får du succes og tjener kassen som fri fugl. Freelancejournalist Ola Jørgensen giver seks gode råd …
GODE RÅD. Nogle freelancere arbejder 70 timer om ugen, uden at det får bankbogen til at vokse sig tyk og fed, mens andre tjener kassen på en ganske almindelig arbejdsuge. Men hvad er hemmeligheden bag en god indtjening som freelancer? Freelancejournalist Ola Jørgensens giver her seks råd til, hvordan du kan holde en god timeløn som freelancer. Han driver virksomheden Klartekst, der næsten udelukkende leverer informationsjournalistik, og han følger nogenlunde forbundets vejledende takst på 1.022 kroner i timen for informationsjournalistik.
Første råd er aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest.
»Som freelancer skal du levere varen – hver gang. Kunden skal kunne mærke, at den høje pris modsvares af en høj kvalitet. At sjuske med kvaliteten er at grave sin egen grav som freelancer. Man får ikke nye kunder ved at have en fancy hjemmeside eller ved at ringe rundt, men fordi man har løst tidligere opgaver godt og bliver anbefalet til andre. Kun hvis kunden på forhånd er tryg ved kvaliteten, kan man forhandle en rimelig pris,« lyder rådet fra Ola Jørgensen. Siden han i 1999 sagde sit job op som redaktionschef på Ugebrevet Mandag Morgen, har han været freelancejournalist med speciale i ledelse, sundhedsvæsen, arbejdsmarked, arbejdsmiljø og erhvervsudvikling. Hans primære arbejdsfelt er at formidle faglig viden for offentlige myndigheder, store interesseorganisationer og forskningsmiljøer.
ANDET RÅD er at specialisere sig.
»Det handler om at besidde en specialviden, som man ikke slås med hundrede andre journalister om. Min erfaring er, at man først kan vinde fagfolks tillid, hvis man har sat sig ind i de begreber og faglige problemstillinger, de arbejder med. På den måde viser man, at man respekterer deres faglighed og den viden, de har.«
TREDJE RÅD er at være bevidst om sit tidsforbrug. Derfor laver Ola Jørgensen løbende et tidsbudget for de kommende ugers og måneders arbejde.
»Styr på tidsforbruget er afgørende for, at man kan have en god forretning. Det er et spørgsmål om, hvornår man holder op med at levere kvalitet. Hvis ikke man er sikker på, hvor meget ledig kapacitet man har, ved man ikke, hvornår man skal tage nye opgaver ind, og hvornår man skal takke nej. Så bliver det enten svært at udnytte tiden fuldt ud eller at sikre sig, at der er tid nok til at løse opgaverne ordentligt. Selv spændende opgaver kan være ulidelige at løse under pres.«
FJERDE RÅD er at arbejde effektivt. En god timeløn kræver, at man er realistisk i sit skøn af, hvor lang tid opgaven vil tage. Inden han forlader kontorfællesskabet ved Rådhuspladsen i København registrerer Ola Jørgensen omhyggeligt, hvad han har brugt sin arbejdsdag på.
»Man skal tjekke, hvor meget tid man faktisk bruger på hver opgave. Har man givet et fast tilbud, og opgaven tager den dobbelte tid, bliver timetaksten jo halveret. Så må man enten lære at arbejde mere effektivt eller at afgive mere realistiske tilbud,« siger Ola Jørgensen.
FEMTE RÅD er at vedligeholde sit netværk.
»Selvfølgelig er man som freelancer afhængig af et godt netværk af potentielle samarbejdspartnere og kunder og folk, der kan føre en til nye kunder. De første tre år som freelancer kunne jeg føre næsten alle mine opgaver tilbage til mit sociale netværk fra tiden på Mandag Morgen. Også i dag bliver næsten alle opgaver formidlet via anbefalinger fra personlige relationer og fagligt netværk.«
Helt konkret gør Ola Jørgensen tre ting for at holde netværket ved lige. Han er selvfølgelig til stede på de virtuelle netværk, som benyttes i branchen, for eksempel PingPong, K-forum og LinkedIn.
Han har derudover været med til at etablere et netværk for alle tidligere medarbejdere på Mandag Morgen. Netværket holder sociale arrangementer og har en fælles mailingliste, som Ola Jørgensen bestyrer.
»Jeg netværker først og fremmest med mennesker, jeg godt kan lide, og bryder mig faktisk ikke om det strategiske i hele netværkstanken. Men det er da en dejlig sidegevinst, at kontakterne af og til fører til nye opgaver eller fælles projekter.«
Desuden river han jævnligt en time ud af kalenderen til at rådgive en nystartet freelancer.
»Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg synes, at det er en slags borgerpligt at dele ud af sine erfaringer. Nogle gange kan samtalen også være for at undersøge mulighederne for et samarbejde,« siger han og nævner, at han tidligere har fået store opgaver gennem andre freelancere, som han har været med til at hjælpe i gang.
»Jeg har klart den tilgang, at man ikke skal betragte andre freelancere som konkurrenter. Abelone Glahns udtryk 'konkollegaer' synes jeg er godt. Jeg sender også ofte opgaver videre til andre journalister og tænker, at det nok giver lidt ekstra goodwill både hos dem og kunderne.«
DET SJETTE og sidste råd er især til nystartede freelancere:
»Se at komme ud at sidde i et bureau, dels for det sociale, dels fordi man hurtigere kommer i berøring med et større netværk af fagfæller og kunder. Jeg har tit hørt nystartede sige, at det er for dyrt, og at de vil vente lidt. Men huslejen på et par tusinde kroner kan jo være tjent ind efter et par timers arbejde.« /
De gode råd punkt for punkt
Levér høj kvalitet
Hvis du leverer produkter af høj kvalitet, kan du tillade dig at tage en høj pris, og der er større chance for, at kunderne vender tilbage eller anbefaler dig videre.
Specialisér dig
Det gælder om at give kunderne noget, de ikke kan få hos hundrede andre.
Styr din tid
Hvis du siger ja til for meget, kommer både kvaliteten og arbejdsglæden i fare.
Arbejd effektivt
Hvis man vil opretholde en god timeløn, skal tiden bruges effektivt.
Vedligehold dine netværk
Vær synlig i virtuelle netværk, hold dine kontakter varme og brug tid på andre, når de beder om råd eller hjælp.
Sid i kontorfællesskab
Det gør arbejdsdagen sjovere og giver kontakt til et større netværk af folk, som du kan dele opgaver, kilder og kontakter med.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja - Det gør han sørme.
Går og overvejer tanken; skulle jeg prøve mig som freelance journalist? Hvad kan jeg tjene på det?
Googlede på ordene "Hvad tjener man som freelance journalist". Og fandt så denne artikel. Men artiklen giver mig jo desværre ikke reel information.
Kære Ola Jørgensen,
Jeg er glad for, at du betegner artiklen som sober. I artiklen står der, at du giver 'gode råd' om, hvad der er 'hemmeligheden bag en god indtjening som freelancer'. Det er så lidt frejdigt i underrubrikken blevet til: Sådan får du succes og tjener du kassen'. Det fandt jeg, at der var dækning for.
Vi fulgte et stort antal rettelsesønsker fra din hånd i brødteksten, netop fordi du stiller dig op som en slags ekspert i artiklen og generøst deler ud af gode råd til kolleger.
Journalistens reporter viste dig sit første udkast til underrubrik, som var: 'Freelancejournalist Ola Jørgensen leverer her sin opskrift på, hvordan man får succes som freelancer og kommer til at tjene godt'. Hun tilføjede i mailen : 'Jeg tror, at jeg kommer til at skrive følgende med mindre vores dygtige redaktionssekretær retter det til noget helt femte.'
Du var altså orienteret om, at du ikke havde hånds- og halsret over artiklen. Det var ikke en del af kontrakten, at du havde ret til at bestemme rubrik og underrubrik omend det var en del af den overordnede kontrakt, at du ikke skulle fremstå 'pralende, stenrig og besat af penge', som du formulerer det.
Da du efter offentliggørelsen gjorde opmærksom på, at du var stærkt utilfreds med rubrikker og underrubrikker, fordi du mente, at du kunne fremstå på en pralende måde, valgte jeg at tilrette efter dine ønsker på webben, fordi jeg ikke syntes, at historien tabte noget ved ændringerne, og fordi jeg ikke havde et ønske om, at du skulle føle dig dårligt behandlet.
Du rejser en vigtig principiel diskussion, og jeg beklager, at du har haft en dårlig oplevelse med bladet.
mvh
Jakob Elkjær, redaktør
For et par uger siden blev jeg kontaktet af artiklens forfatter og spurgt om jeg ville stå model til et portræt af en freelancer, der klarede sig godt – også økonomisk. Det var med en vis tøven, jeg accepterede invitationen. Jeg kunne tydeligt se risikoen for en artikel, hvor jeg kom til at fremstå pralende, stenrig og besat af penge – for jeg er ingen af delene. Derfor takkede jeg først ja, da journalisten havde forsikret mig, at hun ikke ville vinkle sin historie, så jeg fremstod i et sådant lys. Det løfte holdt hun. Hun skrev den udmærkede og sobre artikel, der kan læses i Journalisten nr. 15, og som jeg efter aftale har haft til kritisk gennemsyn. Sædvanen tro uden rubrik, underrubrik etc., som jo er de redigerendes prærogativ.
Stor var derfor min forbløffelse, da jeg ser artiklen i bladet. På forsiden ”Sådan tjener du kassen”. I indholdsoversigten ved et stort billede af mig: ”BLIV RIG… En freelancer leverer opskriften.” Og igen i artiklens underrubrik inde i bladet ”sådan får du succes og tjener kassen som fri fugl”. I netudgaven af artiklen hed rubrikken endda ”Sådan scorer du kassen”, indtil chefredaktøren indvilgede i at rette dét – med den ledsagende bemærkning ”er du ikke også lidt følsom”.
Måske, men det havde jeg umisforståeligt og i flere omgange betinget mig retten til at være. Og det er grunden til, at jeg spilder mere af min og jeres tid på sagen. Må man som kilde bare leve med, at redigerende ser stort på den kontrakt, journalist og kilde måtte have indgået med hinanden? Kan vores troværdighed som journalister holde til, at vi parkerer ansvaret hos redaktionssekretæren, der jo altid strammer rubrikken et par tænder? Og skal vi bare konstatere, at sådan er spillereglerne – også på det blad, der skulle være standens faglige og etiske flagskib?
Indtil jeg får gode svar på de spørgsmål, drager jeg mine egne foreløbige konklusioner: Stol ikke på journalisten - og slet ikke på Journalisten.