"Viden og videnskab er trængt i medierne"

København lægger i næste uge hus til konference om videnskabsjournalistik. Formand forventer 4-500 deltagere fra hele verden. Han mener, videnskaben er trængt i medierne. ”Nu kan alle sige deres meninger på sociale medier, og derfor kan man have absurde diskussioner, som hvorvidt jorden er flad”
  • Jens Degett/Privat
23.06.2017 · 08:38

”Sociale medier har skabt en radikal ændring af, hvordan medierne fungerer. Vidensbaserede oplysninger bliver udfordret af folk, der spreder falske historier. Vi er oppe imod, at alle og enhver kan fortælle en historie, som lyder rigtig godt, men ikke bunder i noget, der har med virkeligheden at gøre.”

Sådan siger Jens Degett, præsident for den europæiske paraplyorganisation EUSJA og formand for Danske Videnskabsjournalister, som i næste uge for fjerde år i træk holder konference for videnskabsjournalister, European Conference for Science Journalists 2017.

På konferencen vil både forskere og beslutningstagere deltage i oplæg, paneldebatter og workshops.

Gatekeeperne er væk

”Der er behov for sådan en konference, fordi viden og videnskab er trængt i medierne. Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at der er nogle problemer med den måde, medierne fungerer på,” mener han.

Det er især de sociale medier og det store udbud af nyheder herigennem, der er problematisk, ifølge Jens Degett.

”Traditionelt set har videnskabsjournalisterne været gatekeepers for en masse diskussioner og oplysninger. Nu kan alle sige deres meninger på sociale medier, og derfor kan man have absurde diskussioner, som hvorvidt jorden er flad,” siger han.

Politikerne skal råbes op

Jens Degett beskriver konferencen som flerfunktionel. Den er både et forsøg på at styrke videnskabsjournalistikken ved at skabe et samlingspunkt for videnskabsjournalister, og et forum, hvor vilkårene og mulighederne for videnskabsjournalistik kan diskuteres. Og så er det et forsøg på at råbe politikere og beslutningstagere op. I Danmark især i forbindelse med det kommende medieforlig.

”Jeg synes, at videns placering i public service er totalt overset. Man fokuserer så meget på kultur, men det at formidle viden er ekstremt vigtigt. Det ville være fantastisk, hvis man kunne lave privat formidling af viden, og jeg tror også, det er konkurrencedygtigt. Men det kræver rigtig meget tid og ressourcer at skabe viden på højt niveau,” siger han.

Jens Degett fortæller, at ambitionsniveauet er skruet op i år. Der har været effektiv fundraising, og konferencen i år bliver den hidtil største med lokaliteter som Koncerthuset og IT-universitetet. De regner med, at der kommer 4-500 deltagere.

Konferencens hovedtema er Bringing Science Forward. Derudover er den delt op i tre undertemaer: New media/videnskab på sociale medier, klima-journalistik og ansvarlig journalistik.

Kommentar

23/06/2017 - 13:22

Berit Viuf

Pssst. Man kan læse mere om konferencen her: www ecjs2017.com

23/06/2017 - 20:14

Steen Ole Rasmussen

Kære lille venner, det er ikke de nye sociale medier, der har ødelagt kriterierne for sandhed, sat spinkulturen i stedet for respekten videnskaben (en af de funktionssystemer, der karakteriserer det moderne).

I har lært os, at de meget store og ubekvemme spørgsmål altid kan neutraliseres til status af kun politiske positioner, dvs. til noget, der har med holdning frem for forpligtende viden at gøre.
Den æld gamle distinktion mellem doxa og episteme er systematisk blevet misbrugt(undergravet)fra og med Foghepoken her i danevang (tidsligt sammenfald med Bush d. II i staterne, der banede vejen til Trump, som man ikke vil anerkende og respektere som det nødvendige resultat af spinkulturen, selv samme øvelse (læs: Global opvarmning er et trosspørsgmål)).
Søg venligst på "det kun politiske udsagn" eller på "Trump, den herskende orden" og i vil se, at "censur i ytringsfrihedens navn" ikke er jeres foretrukne sociale selvbeskrivelse, (sandheden er en social konstruktion), endnu en titel, som "Google min gud" har tilbøjelighed til at servere jer, der hvor man orienterer sig mod den og skaber sine tekster ud fra det, der har med nyttige semantiske konstruktioner at gøre, modsat bytteværdi, markedsværdi, jeres ideologi.

25/06/2017 - 19:41

Jan Hillers

En del af problematikken er da også, at videnskabsjournalistikken både er neddroslet de fleste steder, og at den ikke er kritisk. Den har tilsyneladende stadig ikke opdaget hvor mange videnskabelige artikler, der bliver trykt i såkaldt anerkendte medier, som slet ikke ikke er uafhængige og som ofte viser sig slet ikke at tåle en kritisk gennemgang. Se link.
De danske medier bringer meget useriøs forskning, når bare der står en pæn titel og et universitet som afsender.
Det er faktisk godt, at man på sociale medier kan finde nogle af de væsentlige studier, som ikke finder vej gennem videnskabsjournalisternes gatekeeper-funktion.
Her er to links til en side med mange studier mm som ikke har fundet vej til danske medier. Se selv. Jeg kan kun se, at det er absolut troværdig forskning det meste af det - og forskning, som nogle lande har taget alvorligt.
http://helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/useriøs-forskning
http://helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/forskere-advarer-igen

03/07/2017 - 12:54

Thomas Hoffmann

Og så er det jo godt, at vi har det helt unikke Videnskab.dk, hvor seriøs videnskabsjournalistik er både i højsædet, let forståeligt og helt gratis for enhver - også folk, der frygter mikrobølger eller f.eks. vil vide noget om kildekritik.

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08