»Vi har brug for et trustmark ligesom på kaffe, ellers drukner vi«

Den uafhængige journalistik har brug for sit eget "røde øko-mærke", så læserne kan kende den fra alt det indhold, der er farvet. Det mener Pernille Tranberg, fellow på SDU, som i næste uge udgiver sin rapport om netmediernes troværdighed (Opd. 20/2 16.04: Download hele rapporten her)
  • Forsiden af rapporten
    Pernille Tranberg har som fellow på Syddansk Universitet skrevet en rapport om netmediernes troværdighed. Hun foreslår et "trustmark" på uafhængig journalistik, så læserne kan se forskel.
19.02.2014 · 15:25

Mediebranchen – i Danmark såvel som i resten af verden – er i krise. Vores troværdighed er under pres, og vi er nødt til at gøre noget drastisk for at redde den.

Sådan lyder det fra Pernille Tranberg, der som fellow på Syddansk Universitet har skrevet en ny rapport om de uafhængige mediers troværdighedskrise på nettet. I rapporten ”TrustMark for News – Why Non-Biased Digital Content Needs Transparency” foreslår hun, at medierne skal opfinde et nyt mærke – lidt ligesom det røde øko-mærke – der viser, at her er tale om uafhængig journalistik.

Rapporten udkommer i næste uge, men Journalisten har fået lov at læse den.

Pernille Tranberg advarer mod, at traditionelle medier sætter troværdigheden på spil med advertorials og partnerskaber med virksomheder, som gør, at læserne ikke kan se forskel på, hvad der er journalistik, og hvad der er reklame. Såkaldte advertorials – reklameartikler – er et eksempel.

»Advertorials er som at tisse i bukserne. Det er dejligt varmt nu, men på langt sigt holder det ikke. Alle gør det, så det kommer ikke til at kunne betale sig. Det bliver ligesom med bannerannoncer. Problemet er, at man sætter sin troværdighed på spil.«

Virksomheder laver journalistik for at sælge

Samtidig er en lang række virksomheder og kommercielle aktører begyndt at investere i medieindhold, der ligner journalistik.

»Marks & Spencer har netop startet en medievirksomhed. De hyrer 17 medarbejdere til at lave journalistisk indhold, fordi de tror på, at gode artikler kan øge salget. Coca Cola er ikke længere et softdrink-firma, det er et mediefirma. Det samme gælder Red Bull. Hvordan skal vores læsere se forskel på, om en artikel er reklame eller uafhængig journalistik?« spørger hun.

Men i dag er der jo klare regler for, at medierne skal deklarere det, hvis der er tale om en annonce eller indhold, som en annoncør i virkeligheden har betalt. Er det ikke godt nok?

»Nej. Hvis du taler publicistiske medier, så overholder langt de fleste det, ellers får de skældud af Forbrugerombudsmanden. Politiken og Berlingske har haft sager, men reglerne bliver overholdt langt hen ad vejen. Men det er svært at tjekke, om der deklareres godt nok. Det kræver enorme ressourcer.«

Uafhængig journalistik skal have et "øko-mærke"

Pernille Tranberg mener, mediebranchen skal vende kravet om at ”mærke” indholdet om, ligesom vi for eksempel ser det på kaffe.

»Hvis du ser på mærkning af kaffe, så nytter det jo ingenting med en regel om, at der skal stå ”uøkologisk” eller ”ikke-fairtrade” på poserne. Det er positive labels, der viser forbrugeren, at det her produkt kan du stole på. Jeg synes, vi skal mærke den uafhængige journalistik, så brugerne klart kan se forskel. Det er for svært at mærke alt det andet, og der kommer kun mere af det.«

Hvordan skal vi gøre det?

»Jeg foreslår som et første skridt, at alle publicistiske udgivere lægger deres etiske retningslinjer på forsiden af deres website. Her skal stå klart, hvordan de arbejder med advertiorials og betalt indhold. Hvor går grænsen, og hvordan kan brugerne se forskel? Den åbenhed er farlig, fordi vi blotter os. Men den er også sindssygt vigtig og styrker vores troværdighed,« mener hun.

På længere sigt bør der så opstå et mærkat – et TrustMark – som viser, at her er tale om journalistik på et publicistisk og uafhængigt grundlag.

»Vi får brug for et trustmark ligesom på kaffe og juice, for ellers drukner vi i alt det andet indhold.«

Hun understreger, at rapporten ikke kun er rettet mod de traditionelle medier, men også andre - eksempelvis bloggere og medier med frihedsbrev - der gerne vil sikre sig, at læserne ved, de er uafhængige.

Fremtiden er fragmenterede nyheder

Pernille Tranberg peger på, at brugerne i fremtiden får et helt andet medieforbrug, end de har i dag. De stærke og troværdige brands vil miste betydning, fordi flere læsere vil finde indhold på kryds og tværs af platform i stedet for at gå til ét bestemt medie for at få udlagt dagens nyheder.

»De stærke brands forsvinder. De unge er ligeglade med brands. Når de klikker på en artikel på Facebook, så gør de det, fordi det er en interessant overskrift eller en afsender, de stoler på – ikke fordi det er Politiken eller Jyllands-Posten, der har skrevet den. Vi får nyhederne mere fragmenteret i fremtiden.«

Men hvordan skal jeg vide – når jeg klikker på noget på Facebook eller Twitter – at det her er uafhængig journalistik?

»Der skal være en klar markering. Ligesom du stoler på det røde øko-mærke nede i supermarkedet, skal der være et mærke, som du stoler på, der viser dig: Det her er uafhængig journalistik. Det kan være på artiklerne, men det bedste er, hvis det er knyttet til de enkelte bylines – de individuelle journalister.«

Advertorials er en glidebane

Tranberg understreger, at hun udmærket er klar over, at et nyt trustmark ikke er noget, der opstår lige med det samme. Især ikke, fordi hun håber, at ideen med tiden kan slå igennem internationalt.

Annonceindtægterne på nettet er ikke store nok i dag til, at det løber rundt. Er det ikke nødvendigt at finde nye veje, for eksempel partnerskaber og advertorials, for at overleve?

»Jo, men det er også en glidebane. For 10 år siden prøvede Berlingske at sælge vin, som de også anmeldte. Det gav et ramaskrig. Nu vil Politiken sælge takeaway fra restauranter, de anmelder. Jeg har tillid til, at Politiken har vandtætte skodder, så anmelderne ikke lader sig påvirke og giver flere hjerter for at tjene flere penge. Men hvis Politiken vil bevare sin troværdighed, skal avisen lægge klart frem for læserne, hvordan de gør, og hvordan de sikrer, at der er styr på det.«

Den mærkning og åbenhed gælder både for partnerskaber som det, Politiken har lavet med et takeaway-firma. Men samme åbenhed gælder i dag-til-dag-journalistik, hvor Pernille Tranberg også mener, medierne har brug for at være mere ærlige over for læserne.

»Et første skridt på vejen kan være, at alle journalister har en bio ved deres artikler. Her skal du kunne læse, hvad du har brug for at vide om den enkelte journalist, hvilke interesser er på spil? Det skal ikke bare være, hvad du arbejder med. Hvis du er gift med en politiker, skal det også stå der. Det er individuel åbenhed.«

Skal jeg så fortælle, hvad min kæreste laver?

Det er en svær balance, indrømmer Pernille Tranberg. Hun har selv markeret sig i debatten om, hvordan vi beskytter vores privatliv mod især kommercielle virksomheder.

Nu opfordrer du til at lægge personlige oplysninger frem. Hvor går grænsen? Skal jeg for eksempel skrive, hvad min kæreste laver?

»Det er en svær balance. Du skal kun lægge det frem, der er relevant. Hvis din kæreste er chef i DR og har en magtposition, som gør, at du må tage hensyn til det i dit arbejde – så ja. Men hvis hun er almindelig journalist på et radioprogram, behøver du ikke.«

Jeg dækker mediestof i bred forstand. Hvis hun er journalist, er det vel relevant ..?

»Nej, ikke hvis hun ikke skal bruges som kilde eller har magt på et medie. Det handler om professionel åbenhed. Dybest set skal du hele tiden vurdere: Har jeg min etiske balance i orden?«

Meget lettere at mærke journalistik end kaffe

Du efterlyser, at medierne lægger de etiske værdier på forsiden, offentliggør journalisternes egeninteresser og laver et nyt mærkat til den uafhængige journalistik. Er det overhovedet realistisk?

»Ja, det tror jeg. I rapporten siger Fairtrade Danmark, at det må være meget nemmere at mærke publicistisk indhold end kaffe. Der er så mange flere faktorer i produktionen af kaffe, inden det lander i butikkerne. Vi skal sådan set bare fortælle brugerne, hvordan vi producerer vores indhold.«

Men:

»Der hvor det er op ad bakke er, at mange traditionelle medier tror så meget på sig selv og deres brand og har så store udfordringer med deres forretningsmodeller, at de kommer for sent i gang,« siger Pernille Tranberg.

Opdateret 20/2 16.04: Nu kan du downloade rapporten i fuld længde her.

Kommentar

19/02/2014 - 23:59

Niels Riis Ebbesen

Hmm… så længe staten ejer landets to største elektroniske medier, og de resterende medier modtager mediestøtte fra staten, så er det vel en utopi, at snakke om uafhængige medier og journalister.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

20/02/2014 - 00:39

Max Kim Tobiasen

Det er jo en smuk tanke, men den virker en smule utopisk.

For det første - Hvem skal vurdere hvad der er journalistik og hvad der ikke er? Tænk her på at mediebiledet inkluderer tusinde af forskellige småmedier, blogs, kommercielle aktører (der ofte har både reelle og interessante nyheder på deres blogs), etc. etc. Man bliver nødt til at have en ekstern validator, ellers vil ondsindetfirma.dk jo bare kalde sig nyhedsmedie.

For det andet - Hvordan skal det rent praktisk lade sig gøre? Skal der så i bunden af den indsigtsfulde facebookpost stå at det her er rigtig og mærket journalistik?Hvad forhindrer mig i som ondsindetfirma.dk bare at kopiere samme tekst til min egen facebookpost? Hvordan skal det fungere på twitter? Hvem bestemmer hvad der er unbiased journalistik? Med det store antal medier bliver man nødt til at have en semiautomatiseret process til at styre det, ellers er det fuldtidsarbejde til 500 mennesker.

For det tredje - hvordan mærker man skrivekollektiver af forskellig art, hvor mange forfattere der ofte ikke kender hinanden og skriver om vidt forskellige ting og med vidt forskellige mål? Reddit, medium.com, bloggers delight m.v. er en ny generation af medier hvor mange forskellige forfattere bliver samlet under et tag uden andre fællestræk end medienavnet. Nogle artikler er af utroligt høj integritet og kvalitet nogle er det rene l... Hvordan mærker man det?

For det fjerde - hvordan forestiller du dig at sådan et system skal udbredes? Ikke mindst internationalt. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste mærkningsordning der har haft success. Barrieren er utrolig høj for at få traction.

21/02/2014 - 12:13

Peter Andreas

Danskernes tillid til f.eks. Ø-mærket og Nøglehulsmærket hænger uløseligt sammen med det faktum, at der ligger statslig kontrol bag. Der er myndigheder der tjekker, om betingelserne for at bruge mærkerne bliver overholdt, og der er jurisdiktion til at fratage producenter retten til at bruge mærkerne.

Hvem skal forestå denne kontrol af et evt. trust mark for journalistik? Og hvad skal de objektive kriterier være?

Og hvad med de ideologiske og politiske interesser bag journalistikken? Kan Thomas Larsens 'analyser' fra Christiansborg f.eks. dækkes af et trust mark?

21/02/2014 - 15:29

Pernille Tranberg

Det er rigtigt at de mest troværdige mærker i DK er statslige, men jeg tror ikke et mærke for journalistik eller uafhængigt indhold skal være statsligt. Der er alt for meget statsstyret i forvejen, når vi taler medier. Derfor synes jeg den bedste sammenligning er Fair Trade (før Max Havelaar) som jo faktisk også har opnået en stor troværdighed gennem et langt og sejt arbejde. Det tager mange år at opbygge.
Og ja det kan godt lyde utopisk nu. Og der skal også mange flere tanker, undersøgelser og debatter til for at udvikle det.
Det, jeg tænker er at det skal være tilknyttet individet, ikke brandet, da vi jo mere og mere får vores indhold fragmenteret gennem sociale medier, search og aggregatorer.
Individet kan så arbejde alene eller for et brand, men jeg forestiller mig, at man er medlem af dette trustmark som individ og at certificeringen på en eller anden måde skal følge ens byline.
Så er der mange, som vil sige, at man ikke kan sammenligne journalistik. Mange andre brancher siger også at man ikke kan sammenligne deres produkter. Men der er nogle helt grundlæggende vilkår for uafhængigt indhold, hvor man godt kan sammenligne. Der skal altså udvikles nogle kriterier for uafhængighed som man som minimum skal respektere. Kontrollen skal udføres af en uafhængig instans. Fair Trade har fx een organisation, der står for at udvikle standarderne/kriterierne, har kontakten til licenshavere etc. Og så har de en anden uafhængig enhed, der står for kontrollen og for evt sanktioner.
Der er meget, som skal diskuteres. Jeg har brugt mest energi i rapporten på at beskrive HVORFOR der er alvorligt behov for at gøre noget for den uafhængige journalistik - om den udføres af journalister ansat på store medier eller som sig selv, af bloggere, eksperter, organisationer eller andre. Og det handler først og fremmest om, at dem, der vil opnå troværdighed omkring sin indholdsproduktion skal være meget åben omkring, hvordan de arbejder. Med andre ord; meget mere transparens omkring vores motiver for vores arbejde, finansieringen etc. Så kan folk selv vurdere hvad de vil stole på og ikke stole på. Et trustmark er et forslag til hvordan vi kan gøre på længere sigt. Lige nu handler det om at vise, hvad er uafhængig journalistik - også selv om der bliver mindre og mindre af det.

Min rapport er lagt ud nu på min hjemmeside www.digital-identitet.dk/trustmark - hører meget gerne flere argumenter.

21/02/2014 - 17:35

Peter Andreas

Jeg har læst rapporten, og det var ganske interessant. Tak for det.

Jeg er dog stadig meget skeptisk over for et trustmark. Dels af de grunde, som Max og jeg selv har anført ovenfor, men også fordi hele idéen om et trustmark på noget så uhåndgribeligt som sandhed, i sig selv er en smule væmmelig.

Jeg tror, det er en mere farbar vej at gøre kompetent kildekritik til hvermandseje - mangedoble undervisningen på dette felt i folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Et trustmark vil have den præcis modsatte effekt, for det vil give modtagerne en falsk følelse af, at sund skepsis ikke er nødvendig.

Og så kombineret med en gevaldig oprydning i misforståede kollegialitetskulturer blandt de faggrupper, der leverer indholdet i medierne. Hvorfor kan man f.eks. opretholde sit medlemsskab af DJ, hvis man har adskillige negative pressenævnskendelser på samvittigheden?

Det sidste har du taget et godt skridt henimod med din rapport, og tak for det også :)

21/02/2014 - 20:15

Niels Riis Ebbesen

Det må under ingen omstændigheder være staten som blåstempler journalister med de rigtige holdninger, den slags har vi allerede alt for meget af hos DR og TV2, og det har også sneget sig ind på alle de store dagblade, som er afhængige af mediestøtten.

På den anden side, så skal det heller ikke være journalister som sidder og godkender hinanden, det åbner bare op for en kultur med rendyrket kammerateri og nepotisme, og læserne er ikke så dumme, at de køber den præmis.

Det eneste rigtige vil være, at overlade det til markedet og medieforbrugerne, at udvikle nogle løsninger, så de selv kan skille skidt fra kanel. Og det bliver helt sikkert en hård og kontant model, hvor brugernes dom er nådeløs.

Og netop derfor skal Pernilles udspil nok ses som et forsøg på, at komme en 'Trust pilot' for journalistik i forkøbet, men det kan hun godt glemme alt om, for Internettet har vist os, at når der der opstår et behov, så kommer de bedste og mest effektive løsninger altid fra nettets græsrødder.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

12/05/2014 - 10:35

Anders Madsen

De danske medier domineres af få store. En håndfuld aviser og TV2 hvor bankøkonomer tæppebanker befolkningen dagligt om boligpriser og nødvendigheden om løntilbageholdenhed. I dag var der sørme et indslag på TV2 News hvor journalisten og bankøkonomen mente det var glædeligt at inflationen var steget (benzin og el).

Jeg er stort set holdt op med, at læse danske aviser og deres erhvervssektioner der mest af alt er nyhedsopslag fra banker og finanssektoren eller Cepos.

Mon ikke de journalister alle har en interesse igennem deres belånte ejendomme ligesom de nyder godt af de gratis analyser fra bankerne.

Det er efter min opfattelse et massivt demokratisk problem, at der er en så stor indspisthed og interessefællesskab i nyhedsformidlingen.

Medierne er også gennemsyret af kommentatorer og journalister der overvejer mulig karriere skift til erhvervslivet som pressetalsmænd.

13/05/2014 - 10:44

Hans Lauring

Vandtætte skotter.
Vandtætte skodder er måske en meget praktisk foranstaltning i disse tider med flere og værre storme, men i mediemetaforen er det altså de maritime skotter, der tales om.

Seneste nyheder

23.04.2017 · 15:39

Delegeretmødet opfordrer til forbedring af offentlighedslov

Anne-Laura Hedegaard
21.04.2017 · 15:19

Kæmpe underskud i Jysk Fynske Medier

Jørgen Skadhede

Seneste jobopslag

Stærke TV-journalister til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 09.05

Kommunikations- og marketingansvarlig

Rønne Havn
Ansøgningsfrist: 23.05

Kommunikationsmedarbejder (deltidsstilling)

Danmarks Cykle Union
Ansøgningsfrist: 08.05

Journalist til videnskabsformidling

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 23.04

Dynamisk net-medarbejder til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 10.05

SoMe Manager til TV2 Nord

TV 2 Nord
Ansøgningsfrist: 18.05

Presseansvarlig i Sex & Samfund

Sex & Samfund
Ansøgningsfrist: 27.04

Journalistuddannet højskolelærer søges

Hadsten Højskole
Ansøgningsfrist: 03.05

Kommerciel indholdsredaktør i Berlingske Media

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 24.04

TV 2/FYN søger nyhedsredaktører med styrke i tv

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 24.04

DR Vejret søger vejrværter

DR
Ansøgningsfrist: 28.04