Velkommen som selvstændige

Flere og flere journalister bliver selvstændige, enten af lyst eller nød. De fastansatte bliver færre. Men jeg synes ikke, forbundet er gearet til den udvikling. Og det manglende fokus bliver også en trussel mod de fastansatte.
29.08.2016 · 10:20
Susanne Sayerss billede
Susanne Sayers
Selvstændig journalist

Det er lortedage i vores branche. Kolleger bliver fyret fra mediehuse, som før har sagt, at nu var man gennem det værste. Det var løgn dengang, det er løgn i dag. Journalistikken, eller rettere forretningsmodellen bag den, er i så hastig forandring, at der også fremover vil ske ‘tilpasninger’, som er dagens mere kliniske ord for fyringer.

Først og fremmest er jeg ked af det på de kollegers vegne, som i dag modtager en fyreseddel, eller som har valgt at forlade arbejdspladsen efter tunge overvejelser og kun delvist frivilligt. Lige nu er det næppe en trøst, at stort set alle, jeg kender, som har mistet jobbet, siden har givet udtryk for, at det blev begyndelsen på noget bedre.

Til alle jer, som på den ene eller anden måde nu mister den faste tilknytning til en arbejdsplads, vil jeg også sige: Velkommen som selvstændige. Det er en gave og en glæde selv at kunne sætte tempoet, veksle mellem opgaver, møde nye mennesker, skabe nye netværk og være sin egen direktør, om det så er for nok så lille en virksomhed.

Spare eller sparre

I vil møde en hverdag med masser af gode opgaver og masser af gode redaktører, som gerne vil sparre og give jer lejlighed til at præstere noget godt, og som oven i købet vil betale jer hæderligt for det. Jeg har som selvstændig mødt nogle af de bedste redaktører og arbejdsgivere i mit liv.

Desværre er der også redaktører, som hellere vil spare end sparre, og som forsøger at gøre markedet for selvstændige journalister til det rene daglejeri. Som tilsyneladende ikke har nogen nedre grænse for, hvad man vil være bekendt at tilbyde. Lad mig bare nævne en opgave, jeg selv blev tilbudt, hvor jeg for 4.500 anslag med minimum to kilder om et emne, som ikke var ganske ukompliceret, skulle spises af med 1.000 kroner. Det var endda til et større dansk dagblad, hvis fastansatte journalister har en gennemsnitsløn et stykke over 40.000 kroner om måneden.

Og der er en del af den slags derude. Det står selvfølgelig enhver frit for at sige ja, men jeg vil opfordre til, at vi hver især forsøger at holde prisniveauet i et leje, hvor det er muligt at leve af journalistikken. Man skal være meget hurtig eller meget ligeglad med kvaliteten for at få en ordentlig timeløn ud af at producere et opslag til 1.000 kroner.

Kan ende i kapløb mod nul

Til mit forbund vil jeg sige: Indstil jer på en virkelighed, hvor en langt højere del af jeres medlemmer er selvstændige eller i deres arbejdsliv flekser ud og ind mellem fuldtid, deltid og mere eller mindre løst tilknyttet en arbejdsplads. Formentlig vil hovedparten af produktionen om få år være skabt af andre end fastansatte.

Der er set fra en arbejdsgivers side rigtig god mening i kun at holde kernekompetencerne indenhus og udlicitere alt andet til selvstændige. Det giver større fleksibilitet, og man undgår besværligheder som barsel, sygedagpenge, ferier, børns sygedage osv.

Men hvis forbundet – og alle vi, der udgør det – ikke snart for alvor erkender den udvikling, ender vi med et daglejermarked, hvor nogle få privilegerede selvstændige har en ordentlig hyre, mens resten slås om krummerne, og hvor vi ender i et kapløb mod nul.

Forbundet har gode tilbud til freelancere og relevante kurser og adgang til rådgivning, men organisationsmæssigt er det efter min vurdering ikke gearet til en situation, hvor freelancere udgør en meget stor del af medlemsskaren. Fokus er på de fastansattes vilkår.

Ikke alle kan sige nej

Det er forståeligt nok, men de vilkår vil i stigende grad blive undergravet af os, de selvstændige, som ikke er nær så besværlige, og som man kan skille sig af med uden større palaver. Tilmed er vi ofte betydeligt billigere end de fastansatte, trods alle nedskrevne intentioner i jeres overenskomster om andet. Ikke fordi vi ønsker at være det, men fordi vi som regel kæmper alene.

Som en ansat i forbundet skrev til mig, da jeg spurgte vedkommende til råds om en løn på 1.500 kroner for en hel dags arbejde på en ellers vellønnet arbejdsplads:

“Dagbladene lukrerer helt klart på, at det er købers marked, og at de er en attraktiv kunde, hvor man får sin byline ud til en bred kreds: De kan derfor fastsætte en købspris, der i visse tilfælde er helt urealistisk i forhold til, om man på den tilsvarende tid vil kunne levere et stykke professionel journalistik, man også selv kan stå ved. Men så længe sælgerne flokkes om at få tjansen alligevel på disse præmisser, er det jo ikke deres problem.”

Afslutningen blev, at det heller ikke var forbundets problem. Jeg kunne bare sige nej. Det havde jeg allerede gjort, men der er godt nok ikke meget troværdighed i forbundets vejledende freelancetakster, når samme forbund konstaterer, at man uden videre må acceptere en timeløn på 250 kroner eller lavere i en forretning, hvor man selv betaler alle udgifter. Og hvad mere er: Det er ikke alle, der er så privilegerede, at de kan tillade sig at sige nej.

Kære forbund, I bliver nødt til at arbejde for, at de selvstændiges vilkår og muligheder kommer til at fylde mere. Ikke bare i forhold til rådgivning af den enkelte, men i uddannelsessystemet, tillidsmandsarbejdet ude på arbejdspladserne, organisatorisk.

Ellers risikerer vi, at en stigende del af journalisterne slet ikke er medlem af forbundet. Det er ikke nok, at I siger ‘velkommen som selvstændige’. Vi skal også føle, at I mener det.

PS: Efter offentliggørelsen af klummen, blev jeg gjort opmærksom på denne artikel i Information om samme emne og med et bud på, hvordan man som freelancer kan stå stærkere. Den er værd at læse.

 

Opdateret klokken 10.48: Link til Information-artikel er tilføjet artiklen.

Kommentar

01/09/2016 - 15:52

Mette Louise Andersen

Kære Susanne.
Jeg er meget enig med dig. Det er alt for vagt, hvordan forbundet kan hjælpe os freelancere. Vi er tilbage fra før overenskomsterne. Der skal tænkes i, hvordan vi igen kan stå sammen og have basale rettigheder. Det er klar at virksomheder fyrer - sammenlign blot fastansatte og freelanceres lønstatestik.

Seneste jobopslag

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

INTERN KOMMUNIKATIONSKOORDINATOR

Sparekassen Sjælland-Fyn
Ansøgningsfrist: 16.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12

Kommunikationsmedarbejder til Råstofstyrelsen

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 15.12

Journalist til DR Ligetil

DR
Ansøgningsfrist: 18.12

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01