Værktøjer til online journalistik

Jeg har samlet tre tjenester, der kan forbedre journalistik på internettet. Der er intet nyt i de tre tjenester, men kun få journalister har her i Danmark taget dem i brug.

Derfor denne opsamling.

Billeder i 3D med Photosynth fra Microsoft
Med Photosynth kan du samle billeder til et 3D-univers. CNN brugte for eksempel værktøjet ved indsættelsen af Barack Obama. Eneste minus er, at tjenesten kræver mange billeder for at kunne skabe et ordentligt 3D-univers.
Gør det selv

Kort til fakta med Google Maps
Hvor skete færdselsuheldet? Hvor står der vindmøller i Vestjylland? Med Google Maps kan du visualiserer fakta på et kort. Som eksempelvis holdet bag "Forbrydelsen" gjorde på berlingske.dk.
Gør det selv
| Lær hvordan

Journalistik på 140 tegn med Twitter
Journalistik på kort form som for eksempel Sky News' reporter Julia Reid, breaking news som Ekstra Bladet eller alle historie som TV/MIDT-VEST. Vælg din egen stil på Twitter. Eneste krav er, at indholdet skal fylde mindre 140 tegn.
Gør det selv | Gør det enkelt

Bonus:
Kom godt igang med Twitter (vejledning af Ib Potter fra TV/MIDT-VESTs kursusafdeling Novamedia)

Kommentarer
TIP: giv dit indlæg et langt liv. Overhold Journalisten.dks retningslinjer for debat.

Re: Værktøjer til online journalistik

Jeg kan ikke se fidusen i Twitter for danske medier.

TV/MIDT-VEST har to followers, hvoraf den ene er Filip Wallberg og den anden Twitter selv. Den helt store vinder er Berlingske med en fanskare på hele 137 personer. Det virker ikke, som om TV/MIDT-VEST og Berlingske har skudt den helt store Kakapo-papegøje.

Hvor mange danskere bruger egentlig Twitter? Jeg kender ikke en eneste.

 Photosynth ser til gengæld ret smart ud, så tak for den henvisning. 

 

Re: Værktøjer til online journalistik

Hej Troels,

Jeg ved ikke, hvor mange der bruger Twitter i Danmark, men vi kan hurtigt blive enige om, at det nok ikke er særlig mange. Jeg kender selv kun en håndfuld, der bruger Twitter, men måske kommer det i 2009?

For os på TV/MIDT-VEST er det ret enkelt at opdatere vores Twitter profil. Med Twitterfeed og RSS bliver tv-stationens profil automatisk opdateret på Twitter, når der kommer en ny historie på tvmidtvest.dk. Hvis vi havde en kategori til "breaking news", kunne vi have trukket et RSS-feed fra kategorien, og så viste Twitter kun breaking news. Reelt set en udgift på 0 kr.

Hvis man vil lave egentlig "twitter journalistik", koster det selvfølgelig, men det ville være et spændende eksperiment.

/Filip Wallberg

 

Re: Værktøjer til online journalistik

Twitter er kanon til breaking news , men det er måske ikke danske mediers force.

Desuden får jeg af og til tips fra kolleger på Twitter.

vh Helle

http://twitter.com/HelleKruuse

NB Det er anden gang, jeg sender dette, fdi maskineriet hævder, at jeg ikke kender begyndelsesbogstavet på hest...

 

Re: Værktøjer til online journalistik

Jeg sidder i Norge og leder efter dansk sprogede Twitter-kilder og informationer, og fandt dette indlæg. En i min familie spurgte meg hvad Twitter var og jeg ville finde danske kilder som kunne oplyse ham.
Det overrasker mig at ikke flere danskere benytter Twitter - endnu. Og at der ikke findes mange (synlige) artikler på det danske Internet. I Norge er det gået helt amok i de seneste uger og vi ser en udvikling som næsten kan sammenlignes med den som var på Facebook - nu begynder Twitter også at bli brugt udenfor fagmiljøet.

Det er selvfølgelig mest early adoptors, unge mediefolk, og First Movers som er på Twitter, men sådan var det jo også med Facebook. De politiske partier har set store muligheder ved at benytte Twitter til korte og raske pressemeldinger som går direkte ud til de journalister som er interesserede.

Vi, som arbejder med nye medier til daglig har fundet et medie hvor det går an at føre korte og faglige dialoger - vi kan enkelt finde nogen som interesserer seg for det samme som os og begynde samtaler - umiddelbart.
Vi kan hurtigt  finde ud af om der er noen i geografisk nærhed som interessere seg for det samme som os, ved at benytte en af de mange Geo-location applikationer som efterhånden er udviklet.

Hvis den anden føler du har noget at tilbyde så la han eller hun deg bli med i sit "miljø" som jo egentlig er et stort rum med offentlige samtaler, hvor han eller hun er vært med rettigheder til at kaste folk ud. På Twitter spør du om du må følge andres samtaler, og kvaliteten eller den opplevede værdi af dine indspil er avgørende for dine "followers" ønske om at følge deg.

Det er klart at det også er et rum for smarte markedsførere som spiller på folks iboende nysgerrighed, men disse vil hurtigt blive sorteret fra, fordi muligheden findes.

Bare vent, det kommer til at blive stort i Danmark - også. Så hop hellere med og vær blant de relativt få danskere som setter rammerne og præsenterer dette for masserne. Forestil deg at kunne kvalitetssikre dine nyhedsartikler ved at bede 500 "followers" eller fler om at give tilbagemeldinger før du trykker på den store udgivelsesknap.

De som har et ønske om indfydelse søger den så snart de har muligheden for det.

Husk at mange var skeptiske til E-mail det det dukkede op - man havde jo telefonen!

 

Indsend kommentar

Spamsikring. Lettere at svare på end mange af spørgsmålene til DJHs adgangsprøve.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Tilladte HTML mærker: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br> <img> <object> <param> <embed>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Om formatering af kommentarfeltet

Udgiv indhold