Uvished på Søndagsavisen

North Media, der blandt andet udgiver Søndagsavisen, skal fyre 20 medarbejdere. Det er fortsat uvist, hvor mange journalister det berører. ”Jeg tror, det kommer til at ramme alle medarbejdergrupper,” siger tillidsmand
  • Kim Agersten/Polfoto
    North Media Aviser rykker den kommende tid tre kontorer i Storkøbenhavn sammen i nye lokaler.
17.03.2017 · 09:01

”Vi havde en fornemmelse af, at der ville komme tilpasninger på grund af de frasalg og nye aftaler, der er indgået det seneste år. Men der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig er kede af, at vi nu igen står til at skulle sige farvel til gode kolleger.”

Sådan siger tillidsmand for DJ-medlemmerne på Søndagsavisen, Niels Philip Kjeldsen, efter at ledelsen i North Media torsdag meldte ud, at 20 medarbejdere skal fyres.

I november 2016 lavede North Media en aftale med Politikens Lokalaviser og Sjællandske Medier, der betyder at North Media nu koncentrerer sig om det københavnske og nordsjællandske marked. I Jylland, på Fyn og Sjælland bringer Politikens Lokalaviser desuden regionalt stof fra Søndagsavisen sammen med de lokale nyheder. Det betød i februar 2017, at Politikens Lokalaviser nedlagde fire stillinger.

Niels Philip Kjeldsen siger, at det fortsat er uvist, hvilke medarbejdergrupper der bliver ramt.

”Vi ved ikke, hvilke 20 medarbejdere der skal fyres. Om det er 10 eller to DJ-medlemmer. Men jeg tror, det kommer til at ramme alle medarbejdergrupper,” siger han.

”Der var et fællesmøde, hvor medarbejderne blev orienteret torsdag. Nu begynder forhandlingerne. Så må vi se, hvordan det skrider frem,” siger han.

North Media afskedigede sidste sommer 20 medarbejdere, heraf seks DJ-medlemmer.

Tillidsfolkene skal forhandle med ledelsen de kommende 14 dage. Der er syv fastansatte DJ-medlemmer på Søndagsavisen og lidt flere på North Medias lokalaviser.

North Media Aviser rykker desuden tre kontorer i Storkøbenhavn sammen i nye lokaler på Frederiksberg. Til Mediawatch forklarer direktør Gorm Wesing Flyvholm, at det ikke er for at spare penge:

Flytningen skyldes, at annoncesalget i højere grad bygger på lokale kunder i hovedstaden.

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen kaldte vi Niels Philip Kjeldsen for tillidsmand på North Media. Men han er alene tillidsmand på Søndagsavisen. Lokalaviserne hos North Media har deres egen tillidsrepræsentant. Journalisten beklager fejlen. 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11