Uha, hvor går det godt!

Økonomiprofessor, der i årevis har advaret mod boligbobler og økonomisk kaos, har følt sig "hånet" og "truet" af journalist på Berlingske Tidende, der i dusinvis af artikler har ladet bankøkonomer juble over stigende huspriser.
15.10.2008 · 08:10

Økonomiprofessor, der i årevis har advaret mod boligbobler og økonomisk kaos, har følt sig "hånet" og "truet" af journalist på Berlingske Tidende, der i dusinvis af artikler har ladet bankøkonomer juble over stigende huspriser.

FRIVÆRDIJOURNALISTIK. Berlingske Tidendes læsere vågnede den 29. september 2008 op til en opsigtsvækkende nyhed.
"Garanti for genvist på boligkøb", lød overskriften.
I historien lovede Berlingske Tidende, at boligkøberne altid, trods krisen, har "udsigt til en kæmpe økonomisk gevinst". Uanset hvornår de køber, vil boligejerne "altid tjene kassen", hed det i artiklen.
"Spring bare ud i det," lød indledningen: "Køb en bolig og lad være med at tænke på, om vi er midt i eller i begyndelsen af en boligkrise."
I artiklen opfordrer informationschefen hos Home "til at få skrevet under på en slutseddel".
"I stedet for at sætte sit liv på stand by og gå og vente og vente, er der mulighed for at gøre gode handler lige nu," lød citatet fra informationschef Niels H. Carstensen.
Flere af citaterne var skrevet stort set af fra en Home-pressemeddelelse, som Berlingske Tidende fik tilbudt "solo" - "solonyheder" giver nemlig bedre placering og større historier, end hvis alle medier får historien på samme tid, siger informationschefen i dag.

BRUGEN AF KILDER i historien er interessant. Ud over Carstensen optrådte to cheføkonomer, én fra Handelsbanken og én fra Realkredit Danmark, i artiklen. Tre mennesker fra tre virksomheder, der lever af boligkøb.
Morten W. Langer, mangeårig økonomisk journalist og nu chefredaktør for Nyhedsbrev for Bestyrelser, mener, at artiklen er så "useriøs", at den kun er egnet til trykning i Homes kundeblad.
Værre er det, siger Jens Lunde, lektor i finansiering på Copenhagen Business School, at artiklen er "ret manipulerende". Ifølge Lunde kan boligkøberne overhovedet ikke være "sikre på en kæmpegevinst". Jo, boligerne bliver sikkert mere værd over 20 år, men folk, der køber under en krise - som nu - og er tvunget til at sælge under en krise, de risikerer store tab. Og ejerlejlighederne? De har tabt massivt, men det står der ikke ét ord om i artiklen.
Erhvervsredaktør Linda Overgaard fra Berlingske Tidende siger, at artiklen »ikke er én af dem, jeg er mest stolt af«.
»Finansjournalister bliver løbende - og problemet vokser - bestormet af kilder, der gerne vil redigere avisen. Vi skal finde egne kilder, lave egne analyser, og vi skal være mere uafhængige. Være bedre - blandt andet ved at erkende, at de mange cheføkonomer ikke er uvildige eksperter, men sælgere,« siger hun.

CHEFØKONOMER ER der masser af, de er medie-darlings og enormt citerede, og artiklen i Berlingske Tidende ses som eksempel på, at erhvervs-journalister bruger ejendomsmæglere og cheføkonomer, der lever af boligsalg, som kilder i positive historier om stigende huspriser. Journalisters trang til at bruge kilder, der tjener penge på 'jubelhistorier', er ikke ny.
I 2001 viste et RUC-speciale, at journalister i hver tredje af 361 undersøgte erhvervshistorier brugte aktieanalytikere som kilder - og at artiklerne derfor fik en positiv vinkel. Aktierne blev "talt op" - men for meget op, har amerikansk forskning vist: Analytikerne overdriver aktiernes værdi.
Og dybest set bør medierne helt afholde sig fra at bruge blandt andet 'cheføkonomer' som kilder - de er ikke troværdige, mener chefredaktør Morten W. Langer, der aldrig selv bruger dem.
»Samfundsøkonomien styres af psykologi. Ingen har interesse i at tale en krise frem. Ser noget grimt ud, siger økonomerne det ikke,« siger han.
Lektor på CBS Jens Lunde forstår godt, at journalister, der er presset af deadlines, ringer til cheføkonomer, der altid tager telefonen, altid svarer klart og altid lige har en analyse parat. Og analyserne er sjældent direkte forkerte, men heller ikke rigtige:
»Advarsler og belysning af risiko mangler ofte helt,« siger han.

DANSKE AVISER, HERUNDER BERLINGSKE TIDENDE, har dog langtfra kun skrevet rosenrøde artikler om boligmarkedet. Allerede i 2003 bragte aviser et interview med en britisk ekspert, der sagde, at "boligpriserne - også i Danmark - er steget så kraftigt, at markedet ender med at briste og resultere i et kollaps i verdensøkonomien". Men avisen har også bragt et stort antal artikler, hvor blandt andet bankernes økonomer jubler over de stigende huspriser. Mange er skrevet af journalist Lars Erik Skovgaard.
"Huspriserne fortsætter op. Det danske boligmarked stråler af styrke og kraft," skrev Skovgaard i 2003. Året efter spurgte han i en artikel, om "der er en prisboble på det danske boligmarked". Og svarede selv: "Nej, viser udregninger og vurderinger fra eksperter."
De to eksperter i artiklen var økonomer fra BRF Kredit og Realkredit Danmark.
»Ukritisk? Nej,« siger Lars Erik Skovgaard:
»I flere år steg priserne med 30 procent - skulle jeg så skrive, at de ikke steg? Og jeg kan så let som ingenting finde 10-20 artikler, der kritisk fortæller om, hvordan priserne falder, og at der er grund til bekymring,« siger han.
En af de mest skeptiske økonomieksperter, professor Jakob Brøchner Madsen fra Københavns Universitet, der nu er ansat ved et universitet i Australien, siger direkte, at han i årevis er "blevet hånet" og "lagt for had af Berlingske Tidende".
Berlingske Tidende samlede i juli 2007 en række af Brøchners "markante udtalelser" på avisens hjemmeside - professoren blev blandt andet drillet for i 2003 at have fremsat synspunkter som "det er kun er spørgsmål om tid, før husboblen i Storbritannien - og USA -brister".
Tidligere souschef på Berlingske Business Jens Chr. Hansen har da også i en klumme hånet Jakob Brøchner Madsen som dommedagsprofet.
Professor Jakob Brøchner Madsen fortæller, at han i 2005, efter at have udtalt sig bekymret i en tv-udsendelse om, at de danske huspriser var 40 procent for høje, fik en "stærkt ubehagelig, næsten truende" email fra journalist Lars Erik Skovgaard på Berlingske Tidende.
Professor Jakob Brøchner Madsen siger i dag, at det var "den mest ubehagelige mail", han nogensinde har fået.
»Skovgaard skrev nærmest, at jeg var sindssyg, tonen var ekstremt negativ og hånende, og det fremgik, at jeg burde tie stille,« siger Jakob Brøchner Madsen, der ikke mere har emailen.
Lars Erik Skovgaard bekræfter, at han dengang sendte en mail, men at den var "harmløs og drillende".
»Jeg skrev bare, at han var pessimist - og nok skulle få ret engang,« siger Skovgaard.
Det fik han.
Og får det sidste ord:
»Kun få har vist interesse i de kritiske og bekymrede vinkler. Alle elskede historien om, hvor fantastisk det gik: Politikerne, fordi det gav penge i statskassen. Økonomerne, fordi det var sjovt. Ejendomsmæglere og banker, fordi de tjente styrtende. Og journalister - fordi de boede i de huse, der blev mere og mere værd.« /

 


Sådan rammer finanskrisen dit job

For første gang i fem år stiger omsætningen på annoncer ikke i år. Og allerede i første kvartal 2009 vil medierne kunne mærke en annoncenedgang på 10 procent i forhold til samme periode i år. Sådan lyder den dystre profeti fra mediebureauerne. Her følger en gennemgang af, hvad faldet betyder.


Dagblade

De trykte medier bliver hårdest ramt af den finansielle krise. Når krisen rammer, begynder virksomhederne at satse mere på annonceformer, hvor de kan se et direkte resultat af hver en krone brugt på markedsføring. Det betyder, at virksomhederne satser mindre på tekstsideannoncer i aviserne, hvor det er sværere at påvise en reel effekt. Samtidig betyder den finansielle krise, at der vil være færre stillinger slået op og færre boliger til salg. Det rammer især aviser som Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, som har en stor del af deres indtjening på bolig og jobannoncer. I forvejen er aviserne hårdt ramt på pengepungen, fordi de netop har været igennem en gratisaviskrig. Et fald på 10 procent i annonceindtjeningen for aviserne er ikke urealistisk, lyder vurderingen fra mediebureauerne. De store bladhuse peger dog på, at de har tilpasset deres virksomheder, skåret i omkostningerne og foretaget nye satsninger på nettet, som har sikret flere læsere.
Regionale aviser
Regionale aviser går ligesom de landsdækkende dagblade en hård tid i møde. Dog kan de regionale medier drage fordel af, at de har en større lokal forankring. For den lokale bilforhandler eller optiker vil den lokale avis stadig være et oplagt sted at annoncere.

TV
Da it-boblen bristede, gik tv sammen med onlinemedierne ram forbi, men ikke denne gang. Mediebureauerne vurderer, at tv-annoncering vil falde med omkring fem procent, og det vil gå hårdt ud over TV 2, der i forvejen kæmper med et voldsomt underskud på grund af mange nye satsninger. Samtidig vil konkurrencen om annoncekronerne blive hårdere, fordi udbuddet af tv bliver større. Til gengæld har tv den fordel, at det er lettere at måle effekten af reklamekampagner, end det er i aviserne, og tv får mange reklamer for forbrugsvarer, som forbrugerne efterspørger, selv om der er færre mønter i pungen.

Radio
Radioreklamer bliver ligesom biografreklamer ofte betragtet som flødeskummet på kagen i reklamekampagner. Når krisen kradser, vil radio ofte være et medie, som annoncørerne skærer væk først, og derfor bliver kommerciel radio sandsynligvis hårdt ramt af den finansielle krise.

Onlinemedier
De eneste medier, som ligner vindere i finans-krisen, er internetmedierne. Onlinemedierne steg mellem 30 og 40 procent sidste år, og selv om væksten tager af, vil der trods alt stadig være en vækst på mellem 20 og 30 procent. I krisetider går annoncørerne efter medier, hvor de kan se en direkte effekt af deres kampagner. På nettet er det muligt at se klik for klik, om brugerne registrerer annoncerne. Samtidig trækker onlinemedierne flere og flere brugere. Spørgsmålet er, om de gamle mediehuse har været gode nok til at få foden solidt plantet på internettet. Senest er Den Blå Avis blevet købt af Ebay og har dermed sat sig endnu hårdere på de rubrikannoncer, som før internettets tid var avisernes domæne. Derudover kræver flere af de gamle mediehuse fortsat beta-ling for deres netartikler med fare for at skræmme brugerne væk.

Magasiner og ugeblade
I nedgangstider går luksusforbruget alminde-ligvis ned, så medier, der har mange annoncer for luksusvarer, bliver hårdere ramt, end dem der annoncerer for dagligvarer. Men der er uenighed blandt mediebureauerne om, hvor hårdt magasinerne rammes af krisen.

Kommunikation
Kommunikationsbranchen lever ikke direkte af annonceindtægter. Som vi skrev i seneste nummer af Journalisten, så forventer branchen, at de fede tider fortsætter trods finanskrise og lavkonjunkturer. Dog vil væksten klinge af fra voldsomme 15 til 10 procent.


Denne artikel bygger hovedsageligt på interview med repræsentanter for flere mediebureauer. Det drejer sig om direktør for Mindshare Martin Ove Rasmussen, Kontaktdirektør for Initiative Universal Media Peter Sevel, Trading Director i GroupM Kenneth Brenøe og Torsten Lehrmann, der netop er skiftet fra at være mediedirektør i Kunde og Co til administrerende direktør for Forlaget De Luxe.

Magasin: 

Kommentar

15/10/2008 - 21:21

jørgen hansen

Bare en tanke: hvad med at sammenligne pressemeddelelser fra ejendomsmæglere, banker, realkreditinst. mv. med artikler i f.eks. Berlingske Business for at se hvor mange/få der røg helt, halvt eller mindre.

20/10/2008 - 00:04

Thomas Borgsmidt

Det er en meget fin påvisning af medieverdenens direkte interesse i at holde de pladespillende "cheføkonomer" i rotation.

Hvis man er interesseret i kritiske boliganalyser skal man på nettet: Boliga.dk er et godt bud.

 Jeg må erklære mig enig i karakteristiken af "cheføkonomerne": Hvis det de siger ikke er forkert, så er det irrelevant.

Personligt har jeg revet Steen Bocians analyse af fald på 3-5% i priserne om året fra hinanden. Han går nemlig ud fra faldet sidste gang - uden hensyn til at toppen denne gang ligger væsentligt over toppen sidst (incl. rensning for inflation, platfødder og politisk cigarføring).

Analysen fra Bocians side er interessant al den stund, at den er en indikation af hvor meget og hvor hurtigt Danske Bank kan tåle at priserne falder. Man skal tænke på at Danske Banks egenkapital på 100 mia. kr. er ca. 10% af udlånet. Det er i sig selv ikke foruroligende; men hvis de 10% ryger i løbet af ét år som følge af at prisfaldet gør deres udlånskunder insolvente OG udlånsrentestigningerne - både på realkreditudlånet (rentetilpasningslånene) og bankudlån - vil gøre de samme illikvide: Tja så er Danske Banks egenkapital VÆK.

At Danske Bank bøjer sandheden som om den var tyggegummi er nærmere en indikation af hvor truet på sin eksistens Danske Bank er.

BRF's analyser er farvet af, at de er den Kreditforening, der forholdsmæssigt sætter flest på tvangsauktion eller er indvolveret i tvangsauktioner som hovedkreditor.

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

Ritzau
Ansøgningsfrist: 22.01

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Journalist til kommunikation af projektaktiviteter og -resultater

Wonderful Copenhagen
Ansøgningsfrist: 22.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Ny producer på TV 2/Fyn

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 22.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01

Politikens indlandsredaktion søger ny journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 22.01