Udfordringen er kildekritik

KORREKTION. Journalisten har i nummer 3 (side 5) en artikel om, at jeg har presset Jyllands-Postens kilde, professor Drejer, til at trække sine udsagn, allerede inden artiklen kom i trykken. Journalistens artikel indeholder imidlertid nogle afgørende misforståelser. Jeg var nemlig ikke vidende om professor Drejers udsagn, før de kunne læses i avisen, og jeg pressede ikke professoren, som først trak sine udsagn, efter at avisen var udkommet. Historien er nærmere:
10.03.2011 · 07:00

KORREKTION. Journalisten har i nummer 3 (side 5) en artikel om, at jeg har presset Jyllands-Postens kilde, professor Drejer, til at trække sine udsagn, allerede inden artiklen kom i trykken.

Journalistens artikel indeholder imidlertid nogle afgørende misforståelser. Jeg var nemlig ikke vidende om professor Drejers udsagn, før de kunne læses i avisen, og jeg pressede ikke professoren, som først trak sine udsagn, efter at avisen var udkommet. Historien er nærmere:

I efteråret bragte Jyllands-Posten en artikel, hvori forskellige udsagn var tilskrevet professor Drejer, således blandt andet at Fritz Schur "overtræder de gældende danske anbefalinger om god selskabsledelse med 1000 km i timen", fordi disse "anbefaler højst fire tunge bestyrelsesposter".

Anbefalingerne om god selskabsledelse anbefaler imidlertid ikke et maksimalt antal bestyrelsesposter, og da også de øvrige udsagn, som Jyllands-Posten tilskrev professoren, var forkerte, ringede jeg til professoren efter at have læst avisen. Vi havde en længere behagelig telefonsamtale, hvor professoren gav udtryk for, at han var fejlciteret, og at han ikke var blevet interviewet til en sådan artikel.

Efterfølgende opsummerede jeg professorens standpunkter i en e-mail, fordi han havde travlt den dag, men professoren redigerede e-mailen, flere steder i skærpende retning, og tilføjede flere afsnit, inden han sendte mailen til Jyllands-Posten seks timer efter telefonsamtalen. Derefter skrev professor Drejer til mig, at han håbede, "at sagen får en fornuftig løsning", fordi han "ikke syntes, at Fritz Schur har fået en fair behandling". Der er således ikke tale om, at professoren fik en e-mail, "som han lod sig presse til at sende videre".

Hvad der derefter er sket mellem Jyllands-Posten og professoren, aner jeg ikke. Journalistens artikel må forstås derhen, at avisen konfronterede professoren, der måske erkendte, at han havde udtalt det, der stod i avisen. At professoren har svært ved at huske, hvad han har udtalt, og at han har svært ved at stå ved sine udtalelser, bør imidlertid ikke lægges mig (eller Jyllands-Posten) til last, og sagen kan derfor næppe bruges til at trække et mønster i udfordringerne i kritisk erhvervsjournalistik. Udfordringen i denne sag er kildekritik.  

- Martin Kasten, juridisk chef, advokat, Fritz Schur Gruppen

SVAR. Martin Kasten har fuldstændig ret i dele af sin kritik af artiklen. I den redaktionelle proces indsneg der sig en sætning om, at Anders Drejer trak sine udtalelser, før artiklen var udgivet. Det er ikke rigtigt. Anders Drejer fik henvendelsen fra Martin Kasten efter artiklens udgivelse, og han ønskede således at trække sine udtalelser med tilbagevirkende kraft. Vi beklager fejlen.

Til det tredje punkt - om hvorvidt Anders Drejer var presset eller ikke presset - må vi blot konstatere, at vi har et godkendt citat fra Anders Drejer om, at han følte sig presset til at sende mailen videre. Samtidig vil vi bemærke, at vi var i dialog med Martin Kasten med henblik på at få hans og Fritz Schurs oplevelse af forløbet, hvilket de ikke ønskede.

Med venlig hilsen
Øjvind Hesselager, redaktør Journalisten

Magasin: 

Kommentar

Seneste nyheder

23.06.2017 · 15:17

Foto af kop stjålet flest gange

Jakob Albrecht
23.06.2017 · 15:16

Her er vinderne af Bording-priserne

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 15:12

"Det skal lige bundfælde sig, at vi ikke udkommer længere"

Andreas Marckmann Andreassen
23.06.2017 · 14:26

Jysk Fynske lukker nyindkøbte ugeaviser

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Nyhedsjournalist søges til BTMX

BTMX
Ansøgningsfrist: 04.07

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Kommunikationskonsulent

DTU
Ansøgningsfrist: 25.06

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06