Mere om
Fakta
- Journalister og advokater fik fra årsskiftet mulighed for at sende sms'er, emails og andre tekstbeskeder under retsmøder.
- De professionelle brugere, som loven er rettet imod, er advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke og journalister.
- For alle andre er det stadig ulovligt at transmittere direkte fra retsmøderne.
»Twitter-journalistik fra retsmøder er en demokratisk gevinst«
Det skriver magasinet Retten Rundt, som udkommer i morgen onsdag på www.domstol.dk.
"Princippet om offentlighed kommer virkelig til sin ret. For det første kan man få rigtig mange mennesker ind i en retssal, hvor der normalt kun er plads til 20 personer. Under Zobel-sagen var der 25-30.000, der fulgte mig. Og så giver Twitter et meget mere nuanceret billede af en sag, fordi der kommer langt fl ere detaljer med, og fordi vi ikke skal til at komprimere et tre timer langt retsmøde ned til få linjer, som vi jo skal, når vi skriver til avisen," siger kriminalreporter Niels Pinborg til magasinet.
Han er blot en af flere, som har taget Twitter til sig.
Som beskrevet tidligere på Journalisten.dk live-tweetede Bo Elkjær allerede sidste år fra Stein Bagger-retssagen. Den gang forbød dommerne live-tweets mens retten er sat, men det er siden nytår ændret.
Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, ser i dag generelt positivt på pressens nye muligheder. Til Retten Rundt siger han:
"Det kan jo få nogle borgere til at interessere sig for, hvad der sker i løbet af en retssag. Det er jo forholdsvis få folk, der kommer ind som tilhørere, og med den nye dækning får man bedre muligheder for at følge med."
Han er dog ikke entydigt positiv:
"Omvendt så frygter vi jo, at der kan opstå situationer, hvor vidner også kan følge med og lade sig påvirke af dækningen," siger Jørgen Lougart til magasinet.
Som loven er, så har dommerne dog mulighed for at suspendere transmissionsretten, hvis behovet skulle opstå.
Det skete så ikke i forbindelse med Zobel-sagen, men problemet med at påvirke vidneudsagnene kender man dog allerede fra for eksempel de store bedragerisager eller bandekonflikt-sager, der kører over mange dage, og hvor der bliver skrevet om sagen hver eneste dag.
Læs mere i Retten Rundt, der udkommer i morgen.
Læs også
Del artiklen med dine venner på Facebook









Re: »Twitter-journalistik fra retsmøder er en demokratisk gevins
Til historie-bøgerne: 180Grader.dk leverede allerede for tre år siden live-reportage fra hele retssagen mod urmager Michael Woollhead:
http://gammel.180grader.dk/nyheder/Direkte_reportage_fra_retssagens_dag_...
Var det ulovligt? Det var der ikke nogen, der havde fortalt os :-)
Indsend kommentar