Tre Cavling-projekter – med meget forskellige konsekvenser

I dag uddeles Cavling-prisen. Se her, hvor forskellige konsekvenser de tre nominerede projekter har haft. Et projekt væltede en minister og gavnede miljøet, et andet banede vejen for lovgivning mod hadprædikanter. Det tredje projekt skabte debat med journalistik, som ikke var skåret over den klassiske skabelon
  • Tariq Mikkel Khan/Polfoto
    Cavling-prisen går i dag til et af de tre nominerede projekter, som har sat sig vidt forskellige aftryk i offentligheden.
06.01.2017 · 11:29

'Moskéerne bag sløret' af Martin Kjær Jensen og Irene Thyrri fra Dokumentarkompagniet/TV 2.

Hvad: Med brug af skjult kamera undersøgte programmerne om otte moskéer i Danmark medvirker eller modvirker til integrationen. En imam i Grimhøjmoskéen i Aarhus talte eksempelvis om stening som straf for utroskab i det islamiske samfund. En imam i Odense opfordrede programmernes muldvarpe til at lyve for kommunen for at opnå sociale ydelser.

Konsekvenser: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vedtog den såkaldte forkynderlov i maj 2016.

Den politiske aftale gjorde det strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri.

»Med vedtagelsen af forkynderloven ville en del af det, vi har på de skjulte optagelser, formodentlig være ulovligt,« siger den ene af tilrettelæggerne, Martin Kjær Jensen.

  • Med forkynderloven blev der også indført lister med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan nægtes indrejse i Danmark.
  • I marts 2016 trak borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) støtten til en stormoské i byen. Begrundelsen var de to første afsnit af 'Moskeerne bag sløret'. Dermed forsvandt det politiske flertal for en ny stormoské i byen.
  • Dokumentarserien har skubbet til oprettelsen af et jysk krisecenter for unge i æresrelaterede konflikter.

Martin Kjær Jensen siger, at programmerne skabte en bred politisk debat og satte lys på moskéernes rolle som medvirkende årsag til integrationsproblemerne i Danmark.

»Det var ikke bare Dansk Folkeparti, der stod i hjørnet og råbte. Mette Frederiksen (S) kaldte til frihedskamp, og Pia Olesen Dyhr fra SF kastede sig også passioneret ind i debatten. Det var rart at opleve,« siger Martin Kjær Jensen.

Omtale: Målt i medieomtale er 'Moskéerne bag sløret' ifølge TV 2 den meste omtalte dokumentarudsendelse i kanalens historie. I Infomedia optræder 3.800 artikler, der omtaler 'Moskéerne bag sløret'. TV 2 Nyhederne har lavet 75 indslag om de problemer, serien peger på.

Hidtidig prishøst: 'Moskéerne bag sløret' har vundet: Hovedprisen ved FUJ (Foreningen for Undersøgende Journalistik) og Den lille Publicistpris

 

Gyllegate af Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund fra Berlingske.

Hvad: Holdet bag Gyllegate dokumenterede, at Miljø- og Fødevareministeriet forskønnede beregningerne i regeringens landbrugspakke, så pakken kom til at fremstå grønnere.

Konsekvenser: Forskere fortalte i Berlingske 13. februar 2016, at det videnskabelige grundlag for den nye landbrugspakke byggede på fordrejede tal. To uger senere - 27. februar 2016 - trådte ministeren Eva Kjer Hansen (V) tilbage.

Senere afslørede Berlingske, at regeringens økonomiudvalg kendte til problemerne med landbrugspakkens beregninger. Det førte til, at alle partier (bortset fra Liberal Alliance og regeringspartiet Venstre) udtalte hård kritik af regeringen, der fik en næse.

»Et stort set enigt folketing mente, at de skulle have haft vitale oplysninger, før de sagde ja til landbrugspakken,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

Men konsekvenserne af dækningen er ikke kun politiske.

EU-Kommissionen har forlangt, at landmænd skal så yderligere 29.000 hektarer såkaldte efterafgrøder i 2017 og 2018. Det er også sat nye grænser for, hvor meget fosfor landbruget må udlede.

»Dækningen har medført flere tiltag, der betyder, at vores vandmiljø og havmiljø ikke bliver så forurenet, som det efter al sandsynlighed ville være blevet,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

I den såkaldte naturpakke er der for eksempel kvælstofreducerende tiltag - med direkte henvisning til Berlingskes afsløringer.

»Du har faktisk fået det paradoks, at det, der skulle være regeringens håndsrækning til landbruget, måske ender med at ramme landbruget som en boomerang,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

 
Omtale: I alt omtalte danske medier ifølge Infomedia landbrugspakken knap 4.000 gange alene de tre første uger af sagen.

Hidtidig prishøst: Artikelserien har ikke indbragt Berlingske nogen priser endnu.

 

#jegblevvoldtaget af Lærke Cramon, Sigrid Nygaard og Anna von Sperling fra Dagbladet Information

Hvad: I januar 2016 brød en række ofre for voldtægt med tabuet og fortalte om deres oplevelser, skam, sorg, tvivl og vrede. Kvinderne i 'Vidnesbyrd'-projektet med hashtagget #jegblevvoldtaget stod frem for at bekæmpe disse følelser.

Konsekvenser: Serien er ikke en klassisk afsløringshistorie, og konsekvenserne kan ikke måles i væltede ministre, ny lovgivning eller ekstra bevillinger. Men serien har sat ansigt på de kvinder, der har været udsat for voldtægt, mener journalist Lærke Cramon.

”Vidnesbyrd har ikke presset en magthaver til at træde af eller været direkte årsag til, at en lov er blevet lavet om. Og det har aldrig været intentionen,” forklarer hun i en mail.

'Vidnesbyrd' er nemlig ikke klassisk journalistik.

”'Vidnesbyrd' er i høj grad et projekt, der forsøger at skubbe til journalistikkens grænser og udfordre journalisters traditionelle tænkning. Vi har ingen vinkler, ingen bagvedliggende dagsordener, vi skal ikke underbygge teser om, hvem der voldtager, og hvem der bliver voldtaget. Vi giver kvindernes historier lov til at stå rene og ukommenterede,” forklarer hun.

Redaktionen modtog over 170 henvendelser fra folk, som ville dele deres historie.

Holdet bag 'Vidnesbyrd' har også fået et hav af henvendelser fra politi, forskere, jurister, politikere, undervisere, sygeplejersker, skoleelever og almindelige mennesker, som er blevet klogere af 'Vidnesbyrd' og fortæller, at projektet har givet anledning til selvransagelse, forklarer hun.

”'Vidnesbyrd' har sat overgreb og vigtigheden af seksuelt samtykke til debat. Serien har frembragt nye erkendelser af, hvordan voldsofre ser på sig selv og mødes af omverdenen”, forklarer Lærke Cramon.

Mange af kvinderne har tilkendegivet, at deres medvirken har sat dem fri. Det, de troede gjorde dem skrøbelige, blev vendt til mod og styrke. 

”Jeg tror, at projektet ’Vidnesbyrd’ har sat så meget i bevægelse, fordi mange mennesker ved – eller kender nogen, der ved – hvordan det føles, når et menneske tvinger sig til retten over et andet menneskes krop,” forklarer Lærke Cramon.

Omtale: I maj blev nogle af vidnesbyrdene fra serien vist i udstillingsbygningen Kunsthal Charlottenborg i København.

Hidtidig prishøst: 'Vidnesbyrd' vandt Den Danske Publicistklubs Fortællerpris og Danners Ærespris.

Kommentar

Seneste jobopslag

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11