Tillidsrepræsentant: Sparerunde var uundgåelig

Ledelsen i Jysk Fynske Medier har i dag meldt en omfattende sparerunde ud med fyringer flere steder i koncernen. Tillidsmand mener, ledelsen kunne have bremset budgetoverskridelsen tidligere. ”De må have vidst det i et stykke tid,” lyder det (Rettet 13:36)
  • Kim Haugaard /Scanpix
    Seks medarbejdere, heraf tre vikarer, er i dag blevet afskediget på Århus Stiftstidende i en stor sparerunde i Jysk Fynske Medier.
30.06.2017 · 12:49

”Jeg opfatter besparelserne som en nødvendighed. Der var ikke noget alternativ. Vi skal holde vores budgetter.”

Sådan lyder reaktionen fra tillidsrepræsentant Lene Sarup fra Fynske Medier om en omfattende sparerunde, der blev meldt ud til Jysk Fynske Mediers medarbejdere tidligere i dag.

Lene Sarup siger, at hun godt vidste, at der havde været et redaktionelt overforbrug i koncernen.

”Hvis ledelsen skulle have gjort noget anderledes, skulle de måske have stoppet det overforbrug før. De må have vidst det i et stykke tid,” siger hun.

Sparerunden betyder, at otte journalister – heraf syv medarbejdere fra Politikens Lokalaviser – er blevet afskediget. 

Også i Aarhus sker der fyringer. Seks medarbejdere, heraf tre vikarer, er i dag blevet afskediget på Århus Stiftstidende.

Svært at finde job i lille by

Samlet set er medarbejderne på Politikens Lokalaviser hårdest ramt.

En af dem er Jane Thoning Callesen, lokalredaktør på Lokalavisen Odense.

”Det er ærgerligt, at der ikke er fundet plads i Jysk Fynske Medier til dygtige folk fra Politikens Lokalaviser. Det kan være svært som journalist at finde et nyt job, hvis man bor i en lille by,” siger Jane Thoning Callesen.

Jane Thoning Callesen siger, at hun var i dialog med ledelsen om sin fremtid i koncernen. Men de kunne ikke nå til enighed.

”Jeg ønsker et arbejde med strategisk og organisatorisk tyngde. Det sjove ved Lokalavisen var jo at lægge en redaktionel linje. Men det var ikke muligt at finde en stilling, der matcher det, jeg vil,” forklarer hun.

”Træls og møgirriterende”

Journalist på Lokalavisen Haderslev Peter Rasmussen bliver også fyret. Han er utilfreds med udfaldet.

”Det er træls og møgirriterende.”

Men det kom ikke som et chok. Han vidste, at ugeaviser ville lukke.

”Jeg var mentalt forberedt,” siger han.

Han er tilfreds med forløbet, siden Jysk Fynske Medier overtog en stribe ugeaviser fra Politikens Lokalaviser.

”Jeg har kun oplevet, at tillidsfolkene og folkene fra ledelsen har været sympatiske og udvist respekt. Der er jo ingen, der synes, det er sjovt,” siger han.

Han har nu seks måneders opsigelse og har ikke lagt planer for fremtiden.

Sparerunde efter byttehandel

Fyringsrunden falder efter en byttehandel mellem Jysk Fynske Medier og Politikens Lokalaviser. Da Jysk Fynske Mediers ledelse varslede en sparerunde, forsikrede tillidsrepræsentant Lene Sarup, at de ”gamle” medarbejdere i Jysk Fynske Medier var sidestillet med de nye kolleger fra Politikens Lokalaviser.

Lene Sarup, synes du, at de nye medarbejdere på ugeaviserne og de eksisterende medarbejdere i koncernen har været ligestillet, når man ser på udfaldet af sparerunden?

”Der er rigtigt, at der er flere, der er røget på Politikens Lokalaviser. Men ledelsen siger, at den har vurderet medarbejderne ud fra nogle objektive kriterier,” siger hun.

Siden sparerunden blev varslet, har Journalisten forgæves bedt koncerndirektør i Jysk Fynske Medier Jesper Rosener om en kommentar. Heller ikke i dag har Jesper Rosener haft mulighed for at tale med Journalisten, skriver han i en mail.

Han skriver dog, at beslutningen om, hvem der skal fyres, er sket ud fra en individuel vurdering.

Mediawatch bliver han spurgt om det redaktionelle overforbrug.

Var det noget, I først kunne vide her i løbet af 2017, eller kunne I have vidst det på forhånd?

"Det ved man jo måned for måned. Det er ikke ny viden for os. Vi reagerer bare på det nu," siger Jesper Rosener.

Fire sider ud af avisen

Ud over fyringerne skal Jysk Fynske Medier også spare på det redaktionelle budget.

”De redaktionelle omkostninger har i årets første halvdel været markant over budgettet.” lyder det i en meddelelse til medarbejderne.

”Det er helt afgørende at få omkostningerne tilbage på sporet.”

Derfor nedlægges magasinet Livsstil, og Avisen Danmark reduceres med fire daglige sider. Det samme gør de ugentlige magasiner Rejser, Gear og Base.

Fotoredaktionens freelance-budget forsvinder stort set for resten af året.

Der er kun penge til at købe billeder i absolut akutte situationer.

”Det bliver hårdt derude, men er nødvendigt,” fastslår ledelsen i meddelelsen.

Samlet set skærer Jysk Fynske medier en meget stor del af vikarbudgettet.

Slut med mobiltelefoner og iPads

Året ud bliver der ikke indkøbt mobiltelefoner eller iPads til redaktionelle medarbejdere.

”En del af besparelserne er permanente, mens andre bliver taget op til overvejelse, når vi snart skal lægge budget for 2018,” som det hedder i meddelelsen.

Jysk Fynske Medier har overtaget tre journalistpraktikanter fra Politikens Lokalaviser, som færdiggør deres praktiktid i JFM.

I meddelelsen til medarbejderne skriver ledelsen:

"Vi er naturligvis kede af at skulle spare – og ikke mindst sige farvel til kolleger. Men vi har bestræbt os på at finde de områder, der gør mindst ondt, og i samarbejde med jeres tillidsfolk også så vidt muligt forsøgt at imødekomme vores fælles ønske om rent faktisk at finde besparelser, som ikke bare skaber mere arbejde til færre," skriver ledelsen.

Rettet  klokken 13:36: I en tidligere version fremgik det, at weekendudgaven af Ugeavisen Odense lukker, og derfor er en medarbejder opsagt ifølge ledelsens orientering af medarbejderne.

Journalisten på Ugeavisen Odense har fået job et andet sted i koncernen. oplyser Lene Sarup.

Kommentar

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08