Tillidsmand håber DR-dom lukker sag på LandbrugsMedierne

DR fik nej til at sløjfe den lønnede frokostpause. Det bør betyde, at en lignende sag i LandbrugsMedierne droppes, mener tillidsmand: ”Jeg kan kun se, at det støtter vores sag, at DR-sagen endte, som den gjorde". DJ er enig. Ledelsen vil læse DR-kendelsen grundigt, før man tager stilling
  • Torben Huss/Scanpix
    Landbrug & Fødevarers hovedsæde på Axelborg i København.
16.02.2017 · 12:10

I går blev det afgjort, at DR-medarbejderne beholder deres lønnede frokostpause. En voldgiftsret fastslog, at ledelsen ikke kan fjerne den lønnede frokostpause uden en ny overenskomstforhandling.

Morten Thomsen, tillidsrepræsentant på LandbrugsMedierne, er glad for DR-dommen. Hos LandbrugsMedierne har medarbejdere og ledelse en lignende sag undervejs.

”Jeg kan kun se, at det støtter vores sag, at DR-sagen endte, som den gjorde,” siger Morten Thomsen.

LandbrugsMedierne udgiver bl.a. Landbrugsavisen og landbrugsavisen.dk, og er ejet af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Sagen hos LandbrugsMedierne har været undervejs i flere år. Allerede i 2015 varslede ledelsen, at man med et års varsel ville afskaffe den lønnede frokostpause, som man betragtede som kutyme og ikke overenskomstbeskyttet. Medarbejderne fik et varsel om, at de enten måtte acceptere at miste den lønnede frokostpause, eller kunne betragte sig selv som opsagt.

Dermed ligner forløbet det fra DR, hvor ledelsen med to års varsel opsagde den lønnede frokostpause uden forhandling, og også varslede medarbejderne, at alternativet var en opsigelse.

Men Dansk Journalistforbund gik ind i sagen på Landbrugsmedierne i 2016, fordi forbundet mente, at den lønnede frokostpause kun kunne afskaffes i en ny overenskomst – igen ligesom i DR-sagen. Efter en række møder mellem forbund, tillidsfolk og ledelse stod det klart, at LandbrugsMedierne måtte afgøre sagen ved en voldgift.

DJ: Spild af ressourcer at føre sag

Sagen blev først berammet til september 2016, men begge parter var enige om at udskyde sagen, da man fandt ud af, at der kørte en lignende sag i DR. Derfor er LandbrugsMediernes voldgift nu berammet til maj 2017.

Tillidsrepræsentant Morten Thomsen mener ikke, der er nogen væsentlig forskel på de to sager. Derfor håber han, at ledelsen vil droppe sagen, nu hvor DR’s ledelse tabte deres voldgift om frokostpausen.

Det er DJ’s konsulent på sagen, Christian Dølpher, enig i.

FAKTA

DR og frokostpausen

15. februar 2017 afgjorde en voldgiftsret, at ledelsen i DR ikke kan afskaffe den lønnede frokostpause, medmindre det er led i en overenskomst-forhandling.

Som led i en spareplan havde DR’s ledelse i 2015 varslet medarbejderne, at de ville miste lønnet frokostpause per 1. juni 2017 eller måtte betragte sig som opsagt.

Sagen stod mellem DR's ledelse på den ene side og en række fagforeninger, herunder Dansk Journalistforbund, på den anden.

”Jeg synes, det ville være ærgeligt at bruge tid og ressourcer på en sag, hvor vi synes omstændighederne er så ens. Men jeg anerkender fuldt ud, at bolden ligger på Landbrugsmediernes banehalvdel. Hvis de ønsker at fortsætte processen, så er det dem, der har foden på speederen,” siger Christian Dølpher.

Direktør og chefredaktør i LandbrugsMedierne Henrik Lisberg siger til Journalisten, at ledelsen og juristerne endnu ikke har haft tid til at læse DR-kendelsen og forholde sig til, om den påvirker LandbrugsMediernes sag.

DR og frokostpausen

I går onsdag afgjorde voldgiftsretten, at ledelsen i DR ikke kan afskaffe den lønnede frokostpause uden om overenskomstforhandlinger.

Som led i en spareplan havde DR’s ledelse varslet medarbejderne, at de ville miste lønnet frokostpause per 1. juni 2017 eller måtte betragte sig som opsagt. Men en række fagforeninger mente ikke, at den lønnede frokostpause kunne sløjfes uden om overenskomstforhandlinger. Derfor endte sagen i en voldgift.

”Jeg er superglad for, at vi har fået ret i, at den lønnede frokostpause var en forudsætning for vores overenskomst. Det har jeg aldrig rigtig været i tvivl om, men det er dejligt, at dommerne giver os ret,” sagde fællestillidsmand i DR Henrik Friis Vilmar til Journalisten i går onsdag.

DR's ledelse justerer spareplan

DR’s økonomidirektør, Nikolas Lyhne-Knudsen, tager dommen til efterretning. Nu skal ledelsen revidere sin spareplan.

”Hvis man havde afskaffet den lønnede spisepause, ville vi få en højere effektiv arbejdstid. Pointen var at finde nogle af pengene i en stor samlet spareplan på 161 mio. kr. på en måde, hvor vi holdt produktionen oppe, så vi undgik unødige lukninger af vores programmer. Idéen var, at hvis den effektive arbejdstid øges, kan slutbrugerne mærke besparelserne mindre. Nu kan vi ikke afskaffe den lønnede spisepause, og så går vi i gang med at revidere planen,” sagde Nikolas Lyhne-Knudsen til Journalisten efter dommen.

Voldgiftsrettens kendelse i DR-sagen kan ikke ankes eller kæres.

Kommentar

Seneste nyheder

24.03.2017 · 14:17

Mød din kandidat: Rasmus Mark Pedersen

Maria Brus Pedersen
24.03.2017 · 12:09

Finans får mediestøtte efter klage

Andreas Marckmann Andreassen
24.03.2017 · 11:23

Sådan kommer du i gang med Augmented Reality-journalistik

Anonymous (ikke efterprøvet)

Fremtiden kommer. Du skal ikke være bange

Hvad sker der med vores fag, og hvad skal vi kunne for at have et spændende job i fremtiden? Det undersøger Journalisten de kommende dage i vores fremtidstema. Følg med her: journalisten.dk/fremtid

Seneste jobopslag

Studentermedhjælper til kommunikation og grafiske opgaver

Mediehuset Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 01.04

Kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat på Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole
Ansøgningsfrist: 12.04

Presse- og kommunikationschef

Forsvarsministeriet
Ansøgningsfrist: 06.04

Dansk Metal søger fotograf

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 30.03

Kommunikations- og arrangementskonsulent søges

Erhvervshus Nord
Ansøgningsfrist: 31.03

Pressesekretær til departementet

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 17.04

Kommunikationschef til Guldborgsund Kommune

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 04.04

Journalist til Dagens Medicin

Dagens Medicin
Ansøgningsfrist: 27.03

Kommunikationschef til Danmarks bedste hospital

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

Kommunikationsmedarbejder

LGBT Danmark
Ansøgningsfrist: 31.03

Erfaring med TV produktion samt pædagogisk flair

Helsingør Kommune
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationskonsulent med weberfaring til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 31.03

Kan du sætte strøm til historierne?

Domea.dk
Ansøgningsfrist: 27.03

Presse- og kommunikationskonsulent til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 27.03