Mere om
"Tilliden og magten"
Lederens to fornemste opgaver er at træffe beslutninger og tage vare på helheden. Mere end nogensinde bruger ledere en stor del af deres arbejdstid på administrative opgaver og på at sidde til møde, afsondret fra praksis. I tillidsbaseret ledelse skal han kigge udad og have tillid til de strategier, som formes ud af praksis, og som formes af tænksomme medarbejdere, der i realiteten dyrker selvledelse, mens lederen vender ryggen til praksis og tænker nye strategier.
På samme måde bliver mange forandringer i højere grad noget, der i praksis varetages af medarbejderne i selvledelsens navn, samtidig med ledelsens forsøg på at skabe stabile billeder af organisationen. En pointe i bogen er blandt andet, at det, der skal forandres, er ledernes syn på forandring.
Ingen leder er fuldkommen nok til at håndtere de udfordringer, en moderne arbejdsplads står over for, og styrken, der ligger i at erkende det og invitere tilliden til og fra medarbejderne indenfor. Alt i den tillidsbaserede ledelse skabes i relationen mellem leder og medarbejder, og det kræver ofte, at vi er nødt til at gøre op med en masse nuværende forestillinger om blandt andet magtforholdet. Og det kræver, at de involverede er parate til at løbe den risiko, der er forbundet med det. Google, Carlsen Peberrod, Tuborg og en lang række andre har turdet med succes, og bogen giver både teorierne og inspirationen til at arbejde med det.
"Tilliden og magten - om at lede og skabe gennem tillid"
Af Steen Vallentin, Sverre Raffnsøe og Niels Thygesen
Børsens Forlag
245 sider, 460 kroner
Udkom 22. august
Del artiklen med dine venner på Facebook



















Indsend kommentar