Tid til reform af praktiktid

Der er behov for fortsat særstaus for at udvikle journalistikken bedst muligt og ikke behov for at presse Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles traditionelle journalistuddannelse ned i rigide former.

Det er et stigende problem, at journaliststanden ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer befolkningen, og på seneste generalforsamling blandt DJ-studerende på DMJX, blev det vedtaget at kæmpe for øget diversitet i optaget.

Jeg vil påstå, DMJX allerede er den skole, som har det mest forskelligartede optag, men det er stadig ikke godt nok og siger mest om de øvrige skoler. Universitetsstatus vil kun trække det i den gale vej for DMJX og gøre den kernestuderende til en 19-årig etnisk dansk 12-talspige fra gymnasiet. Uden jeg overhovedet skal forklejne den type studerendes kvaliteter og kompetencer. 

Og så er det ikke nok, man har en lille X Factor-kvote til "naturtalenter". I mine øjne er det ikke dét, åbenheden er til for, men for at der skal være lige adgang for alle ansøgere, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Man kan have en god studerentereksamen som baggrund, og så kan man kan have en masse andet som baggrund.

Selvfølgelig behøver journalistuddannelsen at hæve det faglige niveau, alt imens det omgivende samfund gør det samme. Det kan sagtens gå hånd i hånd med særstatus.

Praktiktiden kan sagtens være 12 måneder i stedet for 18, men det kræver, der sættes noget i stedet, som er bedre, og det er helt umuligt at tænke sig under skolens nuværende rammevilkår. Til gengæld er det sød musik i ørerne på nogle, som vil mindske praktikanternes tilstedeværelse, og derfor kan jeg frygte, forslaget af en uhellig alliance vil blive gennemtrumfet af grunde, som gavner alt andet end uddannelsen.

Så det er bedrøveligt, at uddannelsen nu ikke bare skal trues af markant færre undervisningstimer, men også af DJ-toppen med kortere praktiktid. Det er nemlig ikke spor tid til praktikreform, før en bedre vej er banet, og lige nu står gravkoen og samler støv i garagen.

David Wedege, studerende, DMJX

Kære Mogens,

Hvor er det dog udtryk for håbløs ukreativ vanetænkning, at en ellers meget tiltrængt diskussion om journalistuddannelserne herhjemme med det samme skal forsimples til at handle om praktiktidens længde.

For det første: Jeg troede, at Journalistforbundet bakkede op om målsætningen om, at der rent faktisk bør være forskel på de tre journalistuddannelser, så vi sikrer os en mangfoldighed af journalister. Der er i forvejen kritik af, at de tre uddannelser er for ens, så hvorfor i himlens navn skulle vi så ensrette dem endnu mere?

Det ligner, at dit forslag bunder i den ret udbredte antagelse, at yderligere akademisering er den eneste rigtige vej at gå for alle uddannelser. Men har vi virkelig allerede glemt historierne om sygeplejerskerne, der måske kunne recitere Foucault for patienterne, men ikke var i stand til at tage en blodprøve?

Du vil have et "mere universitetsagtigt miljø" på DMJ. Det lyder unægteligt som om, at DMJ skal bevæge sig ind på områder, der i forvejen må antages at være fint dækket af de to andre journalistuddannelser, som rent faktisk i forvejen befinder sig på universiteter. Og hvis det område ikke er dækket af de to andre uddannelser, burde vi måske lægge ud med at tage fat på den sag. Hele ideen med at have en "-højskole" er jo netop, at man tror på, at der også findes andre uddannelsesformer end den akademiske. 

For det andet: Rundt omkring i det øvrige uddannelseslandskab er der ved at brede sig en erkendelse af, at det er problematisk, at en bacheloruddannelse er praktisk talt ubrugelig i Danmark. I en række andre lande kan man rent faktisk få et job med en bachelor, men ikke her til lands - her skal vi minimum have en kandidatuddannelse. Hvorfor er det et ideal i sig selv at være lang tid om at blive færdig? Og hvorfor skal vi omlægge en af de relativt få uddannelser, som rent faktisk formår at give sine studerende en brugbar (professions-)bachelor, så netop den kvalitet forsvinder?

Og for det tredje: Folk, der er blevet udsat for høre mig snakke om journalistuddannelserne (og du er selv en af dem), ved udmærket, at jeg ikke synes, vi har en perfekt journalistuddannelse på DMJ. I løbet af det de første 1 ½ år går der alt for meget tid med at forberede os til praktiktiden, så vi kan leve op til arbejdsgivernes alt for høje krav til, hvor meget man skal kunne producere allerede fra dag 1.

Der er rigeligt med potentiale for at forbedre de fem semestre af uddannelsen, som i dag foregår på Oluf Palmes Allé. Problemet er ikke, at en for lille del af uddannelsen foregår på skolen. Problemet er, at tiden på skolen bliver brugt for lidt på den forskningsbaserede undervisning, du efterlyser, og for meget på at øve de grundlæggende journalistiske færdigheder, som vi rent faktisk burde lære i praktiktiden. Praktiktiden har så at sige invaderet skoletiden, der med et citat "er blevet en konkurrence om at levere halvfabrikata". Det er en udvikling, der selvfølgelig er drevet af mediernes jagt på effektiv arbejdskraft, og som også betyder, at det uddannelsesmæssige indhold i praktiktiden er langt mindre, end det burde være. Og det ville være rart, hvis Journalistforbundet brugte sit krudt på i det mindste at forsøgte at trække udviklingen en lille smule i modsat retning. Til gavn for de studerende, for de færdigtuddannede og for journalistikken.

Vi står altså overfor rigeligt med relevante problemstillinger. Og det ville være rigtig gavnligt at få taget tage hul på at finde løsninger. Selvfølgelig vil det vise sig at være en svær opgave, men den er også langt mere relevant end autopilotudmeldinger om praktiktidens længde og tvungne kandidatuddannelser, som kommer til at stjæle hele dagsordenen.

Mvh Troels

Kære Mogens

Det virker utroligt sært, at du kommer med dette indlæg i en periode, hvor vi lige har været vidne til, at DMJX har skåret ned på antallet af undervisningstimer og mindsket antallet af hold på 1. semester.

Jeg synes, det er fint, at du gerne vil hæve niveauet i undervisningen på DMJX - guderne skal vide, at der er "akademiske" forløb, hvor niveauet er alt, alt for lavt - men hvor skal pengene komme fra?

Og så starter du sjovt nok hele dit indlæg med at gå løs på den 18 måneders praktik-tid. Skulle man måske ikke tage tingene i den rigtige rækkefølge og starte med at hæve undervisningens niveau - før man ser på praktikken?

På nuværende tidspunkt er praktiktiden - som Morten Top skriver - først og fremmest den fordel, som DMJX-studerende har, hvor de andre uddannelser er bedre på en masse andre punkter. Hvis man nedsætter praktiktiden til 12 måneder med de midler, som DMJX har nu, vil det gå hårdt ud over de studerende i Aarhus.

Så start med at få gjort noget ved kvaliteten i undervisningen - så kan vi måske vende tilbage til den anden sag, når det er sket.

Mvh Nikolaj, Næstformand, KaJ

Jeg har kastet mig ud i den her debat nu, blandt andet fordi vi har en regering, der lægger op til, at flere skal have en universitetsuddannelse. Vi vil i de kommende år se stadig flere med længerevarende uddannelser, og dem skal kommende journalistuddannede kunne matche. Derfor vil journalister i fremtiden opleve i stigende omfang at skulle forhold sig til kilder, som har en helt anden tilgang til grundlæggende viden, til teoretisk grundlag.

Der bliver også brug for, at journalisters videnniveau i forhold til eksempelvis juridiske og økonomiske forhold bliver langt større og ikke mindst forståelsen af sammenhængende. - Hertil kommer, at det også bliver endnu vigtigere at have fuldstændig styr på noget så basalt som viden om samfundets grundlæggende spilleregler, som ikke længere kun er de danske, men i dag til tider ekstremt komplicerede internationale forhold, som vi som journalister simpelt hen skal kunne. Og så skal pressejura, medieansvarslov, ophavsret, retsplejelov etc. elementer, som allerede er grundlæggende fag og som vægtes højt, bliver endnu mere styrket.

Jeg vil godt understrege, at vi efter min opfattelse har rigtig gode uddannelser i dag. Vi skal bare kende vores besøgelsestid og være med, når udviklingen kører - og det gør den lige om lidt.

Når det gælder sprog, så er det altså et område, hvor danskere kan blive hægtet af, hvis vi ikke prioritere det. Fremtidens arbejdsmarked er ikke nødvendigvis dansk, men europæisk, og endelig vil vi se mange flere journalister, der i deres livsforløb skifter erhvervsbane - det bliver også ulig lettere med en højere uddannelse, især hvis den efterfølgende også bliver vedligeholdt.

Endelig skal vi være obmærksomme på, at med stadig flere højtuddannede, kommer der stigende konkurrence også om de job, der er i medie- og kommunikationsbranchen. også derfor skal vi løbende arbejde for niveauløft.  

Kære Mogens,

Det er fint, at du gerne vil hæve niveauet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - det trænger skolen virkelig til. Men hvorfor i al verden gøre det ved at skære i praktiktiden, som er den del, hvor de fleste, jeg har snakket med, føler, at de virkelig lærer noget.

Som Troels bekriver det, så handler det alt for meget om at blive klar til praktikken på de første 18 måneder på skolen. Når man så vender tilbage til skolen, begynder man næsten forfra på uddannelsen. Der skal vi igen have undervisning i argumentanalyse, vi skal lave en "akademisk" opgave om vores praktiktid, og så skal vi bruge unødvendig tid på at lære lave diskursanalyser - det der i gamle dage blev kaldt grundig research. Det tager tid, der i mine øjne, kunne have været brugt på at få mere brugbar viden. 

Du begrunder blandt andet ønsket om at skære i praktiktiden med følgende argument: 

"Vi vil i de kommende år se stadig flere med længerevarende uddannelser, og dem skal kommende journalistuddannede kunne matche. Derfor vil journalister i fremtiden opleve i stigende omfang at skulle forhold sig til kilder, som har en helt anden tilgang til grundlæggende viden, til teoretisk grundlag." 

Det giver i mine øjne ingen mening. Hvor mange uddannelser vil du have, at journalister skal kunne matche? Hvis vi bare nogenlund skal kunne matche jurister, læger, økonomer, socialrådgivere eller bankrådgivere på de mest grundlæggende ting, vil det jo tage mere end seks måneder.  

For mig giver det langt mere mening, at man specialiserer sig inden for det stofområde, hvor man får arbejde. 

Det største problem med dit forslag er dog økonomi, som flere andre har været inde på. Hvor skal pengene til den ekstra undervisning komme fra? Skal der skæres yderligere i undervisningen på 1. del eller skæres yderligere i undervisningen på 2. del?

Mvh

 Alexander Bitsch, studerende på DMJX 

Kære Mogens,

Hvor er det et ærgerligt forslag.

Som tidligere studerende og studievejleder på DMJX har jeg både oplevet, hvad der virker, hvad der kunne virke bedre - og hvad der bliver efterspurgt blandt studerende og måske-kommende studerende. Det er på den baggrund min klare opfattelse, at en af styrkerne ved Journalisthøjskolen netop er dens særpræg i form af en praktisk tilgang til faget.

Du skriver, at man bør bygge et "universitetsagtigt miljø op omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole." Men hvorfor? Der er to andre journalistuddannelser i Danmark, der tager direkte afsæt i universitetsverdenen.

Måske kunne det vendes til en styrke, at der i Århus (undskyld, Aarhus) stadig er en uddannelsesinsitution, der tager afsæt i det journalistiske håndværk. Og en uddannelsesinsitution, der har 18 måneder som en fast del af uddannelsen. Det er trods alt der, man lærer håndværket.

I stedet for at barbere praktiktiden ned til et år, burde man øge midlerne til de eksisterende semestre på Journalisthøjskolen. Undervisningen bør oppriorieres, så de studerende ikke år efter år oplever et fald i undervisere og censorer - og dermed kvalitet. Det er det mest logiske sted at sætte ind.

Ellers er det snart ikke kun bygningerne på Oluf Palmes Allé, der smuldrer.

Med venlig hilsen,

Anne Nyhus, nyuddannet fra DMJX 

Kære Mogens

Et spændende forslag at forbedre journalistuddannelsen. Det skal vi altid være åbne for. Men desværre fyrer du op under idéen med halvdårligt brænde.

Vi skal kunne matche - og af og til også overhale - danske og udenlandske kilder i faglighed, ja. Det kræver journalister med specifik viden og uddannelser. Enig! Men det sker ikke ved at starte med at skære i uddannelsens praktiktid.

Jeg tror, at langt de fleste nyuddannede journalister er enige i, at praktikperioden er den mest givende del af uddannelsen. Det er her, man mærker, at man uddanner sig. Ud af de fire journalistuddannelser i DK og Grønland er DJMX – i hvert fald på papiret – den mest håndværksprægede af alle fire. Om det kan mærkes i virkeligheden eller ej, må medierne vurdere. Men som nyuddannet fra DJMX ser jeg det netop som min force at have mere praktisk erfaring end mine nye kolleger fra andre steder. Jeg er sikker på, at journalister fra SDU, RUC og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) sikkert vil fremhæve deres studieforløb som en fordel. Ingen af os er efter min mening bedre eller ringere stillet end hinanden, for har vi godt af journalister med forskellige baggrunde. Dels fordi verden – og dermed stofområderne – er forskellige. Dels fordi vi skal have forskellige parametre at profilere os ud fra, når vi står med eksamensbeviset i hånden.

Af den grund vil det også ærgre mig, hvis det i fremtiden kun er folk med en studentereksamen, der kan blive journalister. Hvor er så som han eller hende, der skal 'være på omgangshøjde' (som du selv skriver) med den faglærte tømrer? Falckredderen? Sundhedsassistenten?

Jeg fornemmer, at det - ud over ekspertise – også er filosofien om alsidighed, du lægger bag forslaget om videreuddannelse– men hvorfor så ensarte studieforløbene?!

Til gengæld er det en god idé at satse mere på videreuddannelse, netop så vi få alsidige og fagspecifikke journalister. Men argumentet om, at stofområder er blevet mere komplicerede end tidligere - at fx ”klimaforandringer, finanskriser, gældskriser og andre komplekse nationale og internationale dagsordener” i højere grad udfordrer journalisterne – holder ikke. Jeg tror ikke på, at emnerne eller dagsordenerne er blevet sværere at forstå eller formidle, end da du startede i branchen. Emnerne er bare nye! Vi (grund)uddanner os til at sætte os ind i kompliceret stof og gøre det spiseligt for omverdenen. Der vil konstant komme nyt stof at sætte sig ind i og hurra for det! Det er jo det, vi lever af!

I stedet støtter jeg - som andre på bloggen - en styrket grunduddannelse på DJMX – inkl. 18 mdr. praktik. Journalisthøjskolen har været gennem en stor sparerunde, og ca. 1/3 af min DMJX-årgang valgte at tage på udveksling på sidste semester. Det kunne jo skyldes, at indholdet af uddannelsen på sidste del ikke var god eller spændende nok. I hvert fald ikke mere spændende end det, udlandet kan tilbyde!

Så start med at styrke det, vi har og frem mangfoldigheden. Så kan blive eksperter derefter.

Med venlig hilsen

Helle Nørrelund Sørensen, nyuddannet fra DMJX

Kære Mogens 

Jeg vil ikke kaste mig ud i et langt svar på dine forslag, men blot konstatere tre ting:

 1. Dels synes jeg det er lidt sjovt, at du snakker om højere kvalitet i journalistbranchen og så staver flere ord forkert. 

 2. En stor fordel for DMJX er, at der er optagelsesprøve. Det sikrer alle, der drømmer om at blive journalister, lige stor mulighed for at blive optaget. Dem, der klarer den bedst til prøven, kommer ind. Uanset baggrunden er det vigtigt, alle har lige mulighed for at komme ind. 

 3. Du argumenterer for højere undervisningsniveau, så vi kan blive bedre journalister. I stedet for at forkorte praktikken til 12 måneder, burde vi have bedre undervisning. Vi oplever tit, at vi skal sende en sms, når vi vil have hjælp af læreren i skoletiden, fordi hvert hold ikke har én lærer. I sprog hører vi om dialekter. Uden at forklejne underviseren kan man vel sige, at det er irrelevant at høre, hvordan de snakker i nordjylland.

For at sikre et højere uddannelsesniveau, bør der omprioriteres i forhold til fag, og samtidig bør der være råd til én lærer pr. hold. Det er en start.

 Janus, 1. semeter, DMJX