Terror må ikke koste vores frihed

Flere foreslår at forbyde kryptering efter angrebene i Paris. Men det vil ikke forhindre terroristerne i at kommunikere. Til gengæld vil det forhindre effektiv kildebeskyttelse, skriver Kurt Westh Nielsen
17.11.2015 · 12:23
Kurt Westh Nielsens billede
Kurt Westh Nielsen
Chefredaktør
Prosabladet

I den forgangne weekend var jeg i kontakt med min franske journalistven Renaud, som var meget tæt på de forfærdelige begivenheder i Paris fredag aften. Jeg havde sendt en bekymret e-mail til ham, og han kunne heldigvis fortælle, at hans familie og han selv var uskadte  - men ligesom mange andre meget påvirkede af angrebene.  Fredag aften passede hans mor datteren, mens han var  biografen med sin kone for at se en film i Beaubourg-centeret. Efter filmen hørte parret  om angrebene i nærheden og valgte at tage hjem.

Renaud beskrev for mig, hvordan man bare måtte trodse anbefalingerne om at blive indendøre lørdag formiddag, for at komme ud og få luft i den knugende stemning.

Jeg kan mærke frustrationerne og frygten for, at terror kommer til at presse vores demokratiske samfund. Derfor forstår jeg til fulde ønsket om at gribe til alle muligheder for at opspore gerningsmændene og undgå flere angreb.

Men de voldsomme angreb i Paris har med næsten forudsigelig præcision ført til politiske krav om indskrænkninger i mulighederne for at kommunikere fortroligt digitalt. Kort sagt handler det om at begrænse mulighederne for at kryptere digital kommunikation, fordi det kan gavne terrorister. Men det er et vigtigt værktøj for journalister og borgere, og derfor må jeg sige fra.

Frankrig har allerede gennemført meget vidtgående muligheder for aflytning og opsnapning af kommunikation på mange områder efter angrebet på Charlie Hebdos redaktion og de efterfølgende gidseltagninger. Og med den øjeblikkelige undtagelsestilstand er en række menneskerettigheder allerede suspenderet.

Derfor er jeg skeptisk, når den franske regering igen ønsker at begrænse adgangen til effektiv og stærk kryptering af eksempelvis mails. De ønsker vinder genklang hos den danske justitsminister Søren Pind, som i de seneste dage har peget på, at man må se på mulighederne for at begrænse kryptering. Samme toner lyder fra den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, som også har påtaget sig ekspertrollen i flere medier og udtrykker bekymring over terroristers anvendelse af "krypteringsnøgler".

Men et forbud mod kryptering er et tåbeligt svar på terrorisme. Det rummer nemlig ikke en fornuftig proportionalitet. Et forbud vil ramme alle borgeres muligheder for at kommunikere privat og sikkert i pagt med grundlæggende menneskerettigheder, og ikke forhindre kriminelle og andre i fortsat at anvende teknikkerne. 

I journalistisk sammenhæng baner det ydermere vej for afkald på kildebeskyttelse og dermed suspendering af den nødvendige tillid mellem kilder og journalister. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at vidtgående overvågning og forbud mod at beskytte sin kommunikation, vil spænde ben for nødvendig journalistik om eksempelvis terrorens natur. Hvis kommunikationen ikke er sikker, ophører tilliden mellem journalist og kilde. Kildebeskyttelsen forsvinder.

Bekæmpelsen af terror i demokratiske samfund må ikke ske ved at opbygge en totalitær forbudsstat, hvor pressens arbejdsvilkår og demokratiske frihedsgrader udfordres gennem forbud mod kryptering og andre tekniske tiltag. Krypteringsløsninger er for længst en samfundsmæssig realitet,  der  anvendes af alle borgere til at sikre alt fra banktransaktioner, over telefoni og til anden privatlivssikrende kommunikation. Derfor er det logisk, at også journalister kan gøre brug af kryptering for at styrke vores praktiske arbejdsvilkår og etik.

Et angreb på kryptering vil ikke forhindre terrorisme. Men det vil forhindre effektiv kildebeskyttelse.

Kommentar

18/11/2015 - 15:41

Kim Elmose

Vel talt, Kurt. Jeg håber, at ansvarlige politikere - og journalister og redaktører der er deres ansvar bevidst - læser dit indlæg. Det er skræmmende at læse ukritisk videregivelse af kilders krav om forbud mod kryptering og deslige - uden kritiske modspørgsel om beviser på effekt og forholdet til privatlivets fred.

Pressens opgave er at bevare roen, når resten af samfundet 'bisser' i alvorlige tider.

Seneste jobopslag

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

To kreative Social Media Managers til Berlingske!

Berlingske Media A/S
Ansøgningsfrist: 26.11