23 november, 2005 - 10:00
Dansk Journalistforbund har hidtil været meget tilbageholdende med at blande sig i etiske og moralske spørgsmål i mediebranchen. Men hvis det står til forbundets næstformand, Fred Jacobsen, så skal det princip nu fraviges. Han mener, at forbundet skal være med til at lave et sæt retningslinjer for, hvordan journalister skal lade kilder kontrollere og rette i artikler.