Rigsadvokaten har i dag besluttet at rejse tiltale mod den kurdiske tv-station ROJ TV for at støtte terror i henhold til dansk terrorlovgivning. Dækningen har »haft karakter af propagandavirksomhed«, mener han. Opdateret 15.29.
TV 2's regnskab går stort set i nul efter første halvdel af 2010. Hovedkanalen er stadig presset på seere og økonomi, imens nichekanalerne giver overskud, meddeler TV 2.
Det er gammeldags, at aviserne får statsstøtte, når netmedier ikke gør, når både nyheder og offentlig debat flytter over på nettet, mener medstifteren af forening af netjournalister. I dag kan netdebat afsløre Stein Bagger-historier og er ikke længere kun sure opstød.
Friheden til, at alle kan udtrykke sig på nettet, er truet af en ny lov, mener både DJ og foreningen af danske netjournalister, DONA. Loven markerer »et demokratisk skred«, advarer DJ.
Pelsdyravlerne laver spin, når de melder Operation X til Pressenævnet for en kritisk udsendelse i aftes på TV 2. »Det passer ikke, hvad de siger,« mener Operation X-redaktør. Han afviser al kritik punkt for punkt over for Journalisten.dk.
De svenske nationalister Sverigesdemokraterne bliver forsøgt tiet ihjel af svenske medier, der ikke vil have dem med i den afgørende tv-debat og ikke vil sende deres valgvideo. Svensk presse svigter sin rolle, og det var aldrig sket i Danmark, mener journalistrektor Anne-Marie Dohm.
TV 2 fortsætter bevidst løgn og vildledning, mener pelsdyravlerforeningen i Danmark, efter TV 2-programmet Operation X i aftes sendte endnu et program om dårlige forhold på danske minkfarme. Nu melder avlerne TV 2 til Pressenævnet.
Parterne bag medieforliget kritiserer DR for at skære forkert og slå hårdt ned på nyhederne. Jeg har svært ved at forstå DR's prioriteringer, når de »nærmest slagter nyheder«, siger V-ordfører.
Opdateret 16.45: Først nedlagde DR-medarbejderne i samtlige regioner arbejdet. Siden skete det samme i Aftenshowet og DR Dokumentar. Senest har DR Nyheder valgt at følge trop. Det betyder ingen TV Avisen i aften, men flere chefer har taget over.
DR-ledelsen går direkte imod meningen med nedskæringerne, når de skærer så kraftigt i nyhederne, siger DJ-formand Mogens Blicher-Bjerregård til Journalisten.dk. Fyringerne rammer det danske demokrati, mener han.
Honduras er verdens farligste land at være journalist i. Ni journalister er myrdet i 2010, og straffefrihed er blevet reglen i det lille land, lyder det fra latinamerikanske journalister.
Valgkampen raser i Sverige, men svensk tv afviser at sende nationalistisk valgvideo, selvom partiet Sverigesdemokraterne har købt reklameplads. Uanstændigt, lyder det fra partiet, der melder kanalen til Pressenævnet.
700.000 introudgaver af Ugebladet Søndag bliver lagt i danskernes postkasser i dag. Det sker i en enorm reklamekampagne fra damebladet, der skærper sin profil.
Kongehuset gør det. S og SF gør det. De har gratis kommunikationspraktikanter. Men det skal være slut nu. Hvis du er praktikant, skal du have løn og klare regler for, hvad du skal lære, mener DJ. De studerende bliver udnyttet, lyder det.
Ekstra Bladet er netop nu i gang med at fyre medarbejdere. »Der er en meget, meget trykket stemning,« siger tillidskvinde til Journalisten.dk. Hun forsøgte at stoppe gårsdagens strejke, der gjorde, at avisen ikke udkom i dag.
Miki Mistratis choko-dokumentar om børnearbejde er nu solgt til 16 lande. Den arabiske tv-kanal Al Jazeera har købt programmet, og amerikanske '60 Minutes' bringer klip, men sætter deres egen vært ind, fortæller Mistrati.
Nu kan du læse i Mellemøsten, imens du går på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. En ny aftale åbner dørene til to af de mest anerkendte arabiske universiteter. Godt for mellemøstdækningen, mener rektor.
Dragsdahl skal både have skulderklap og penge til sin injuriesag, mener Villy Dall fra DJ-toppen inden møde i morgen. »Hans menneskerettigheder trædes under fode af den danske stat,« siger han. Ledelsen afviser at støtte Dragsdahl.
Politiken, Information og Jyllands-Posten har det. Nu starter Berlingske også sit eget forlag i samarbejde med People's Press. B.T., Urban eller Århus Stiftstidende kan nu udgive bøger i eget navn.
15.000 kontroversielle sider kan være i vente i dag, når whistleblowerne fra Wikileaks offentliggør nye lækager - denne gang om CIA. Det skriver Wikileaks på Twitter.
Dansk Journalistforbund har kradset godt 265.000 kroner ind for freelancere i 2010. I hele 2009 blev det til omkring 155.000 kroner. Krisen kradser hos kunderne, vurderer DJ. Nej, DJ har tidligere bare været for ringe til at fortælle om ordningen, mener freelanceformand.